Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 53 (Alm. del):
I brev af 29. oktober 2019 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 53:
Vil ministeren i forlængelse af ministerens tekniske gennemgang af bl.a.
koblingsprocenten oplyse, om de forskellige revisioner af reglerne for
udregning af frie grundskolers tilskudsmodel og de heraf ændrede regler
for indberetninger om skolernes undervisning m.v. har haft betydning
for muligheden for at føre tilsyn med skolerne, herunder f.eks. om og
hvordan skolerne lever op til undervisningskravene?
Svar:
Det generelle driftstilskud til privat- og friskoler fastsættes på de årlige
finanslove på baggrund af de kommunale udgifter til folkeskolen. Forde-
lingen af driftstilskudsbevillingen mellem de enkelte privat- og friskoler
sker på baggrund af den tilskudsmodel, der fremgår af lov om friskoler
og private grundskoler m.v.
Tilskudsmodellen indebærer, at driftstilskudsbevillingen opdeles i grund-
tilskud, fællesudgiftstilskud og undervisningstilskud og med fradrag af en
række særlige tilskud, herunder bl.a. til specialundervisning og anden
specialpædagogisk støtte samt til inklusion. Grundtilskuddet fordeles til
hver skole med samme beløb, idet der dog fastlægges et maksimalt beløb
pr. årselev. De øvrige tilskud ydes overvejende som taxametertilskud, der
beregnes ud fra antallet af årselever. Skolerne skal til brug for beregnin-
gen af deres tilskud indberette oplysninger om omfanget af deres aktivi-
tet opgjort i årselever i forhold til de tilskudsudløsende faktorer i til-
skudsmodellen.
Såfremt der foretages ændringer i tilskudsmodellen som fastlagt i lov om
friskoler og private grundskoler m.v., vil det få betydning for fordelingen
mellem privat- og friskolerne af den samlede driftstilskudsbevilling til
privat- og friskolerne. Som udgangsgangspunkt har ændringer i den fast-
lagte tilskudsmodel ikke betydning for, hvad privat- og friskolerne skal
22. november 2019
Sagsnr.:19/16502