BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 527: Spm., om der er eksempler på fortilfælde, hvor Justitsministeriet har ændret en juridisk vurdering, som er oversendt til Folketinget, uden at have konsulteret ekstern juridisk bistand, til justitsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

10. november 2020

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Nanna Therkelsen

Sagsnr.: 2020-0032/03-0012

Dok.:

1660403

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 527 (Alm. del), som Folketin-

gets Børne- og Undervisningsudvalg har stillet til justitsministeren den 1.

oktober 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 527: Spm., om der er eksempler på fortilfælde, hvor Justitsministeriet har ændret en juridisk vurdering, som er oversendt til Folketinget, uden at have konsulteret ekstern juridisk bistand, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 527 (Alm. del) fra Folketingets Børne- og Undervisnings-

udvalg:

”Vil ministeren oplyse, om der er eksempler på fortilfælde, hvor

Justitsministeriet har ændret en juridisk vurdering, som er over-

sendt til Folketinget, uden at have konsulteret ekstern juridisk

bistand (eksemplet nævnt af Justitsministeriet ved den tekniske

gennemgang) og uden, at der i mellemtiden er kommet nye op-

lysninger, såsom nye domme m.v.? Spørgsmålet stilles som op-

følgning på teknisk gennemgang i Børne- og Undervisningsud-

valget den 30. september 2020 vedr. en ændret juridisk vurde-

ring af beslutningsforslag nr. B 32 i relation til grundlovens §

70.”

Svar:

Som det fremgår af Justitsministeriets notits af 16. juni 2020 om beslut-

ningsforslag nr. B 32 om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over

halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund, tilkendegav Justitsministe-

riet i forbindelse med udlændinge- og integrationsministerens besvarelse af

15. marts 2020 af spørgsmål nr. 158 (Alm. del) stillet af Udlændinge- og

Integrationsudvalget i relation til grundlovens § 70 bl.a., at:

”Rækkevidden af det i grundlovens § 70 indeholdte forbud mod

forskelsbehandling på baggrund af afstamning er omdiskuteret i

den juridiske litteratur.

Jens Elo Rytter, Individets grundlæggende rettigheder, 3. ud-

gave (2019), side 444, anfører om spørgsmålet, at udtrykket om-

fatter enpersons race, hudfarve og nationale eller etniske oprin-

delse (begrebet omfatter derimod ikke nationalitet, dvs. stats-

borgerskab).

Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer

(2015), side 415-416, anfører imidlertid:

”Udtrykket »afstamning«, der blev indsat i 1953-grundlo-

ven under indtryk af antisemitismen før og under anden

verdenskrig, omfatter race, jf. bl.a. Julius Bomholts be-

mærkninger under folketingsbehandlingen (Rigsdagsti-

dende 1952- 53, Folketinget Forhandlingerne sp. 2665).”

Af Forfatningskommissionens betænkning af 1953, side 77,

fremgår det, at et mindretal i forbindelse med grundlovsrevisio-

nen i 1953 foreslog, at en bestemmelse om, at enhver har krav

på at nyde de i grundloven indeholdte rettigheder og friheder

uden forskelsbehandling af nogen art på grund af race, farve,

køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national el-

ler social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden sam-

fundsmæssig stilling, blev indført.

Flertallet foreslog derimod alene en beskyttelse mod forskelsbe-

handling på grund af trosbekendelse. Under udvalgsbehandlin-

gen i Folketinget blev beskyttelse mod forskelsbehandling på

grund af afstamning tilføjet til bestemmelsen. Om baggrunden

herfor henvises til Jens Peter Christensen m.fl., a.st.”

Som anført i ovennævnte notits af 16. juni 2020 er det er på baggrund af den

opfattelse, Justitsministeriet gav udtryk for i den citerede besvarelse, Justits-

ministeriets vurdering, at beslutningsforslag nr. B 32 om at afskære stats-

støtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk bag-

grund, ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 70.

Justitsministeriet er ikke umiddelbart bekendt med andre eksempler på, at

Justitsministeriet på denne vis har ændret en juridisk vurdering. Det kan dog

i forlængelse af den tekniske gennemgang i Børne- og Undervisningsudval-

get den 30. september 2020 oplyses, at fortolkningen af valgretsbetingelsen

om ”fast bopæl i riget” i grundlovens § 29, stk. 1, løbende har været under

udvikling. Der kan i den forbindelse henvises til betænkning 1432/2003 om

valgret under udlandsophold, navnlig kapitel 3.

Det fremgår bl.a. af betænkningens kapitel 3.4.1, at kravet om ”fast bopæl i

riget” i grundlovens § 29, stk. 1, frem til 1970 blev fortolket konkret, og at

det forhold, at et udlandsophold efter sin årsag var af midlertidig karakter,

ikke var tilstrækkeligt til at antage, at fast bopæl i riget var bevaret under

udlandsopholdet. I forlængelse heraf anføres følgende:

”Siden 1970 er det imidlertid gennem en række ændringer af

folketingsvalgloven bestemt, at personer, der tilhører en nær-

mere angiven personkreds, anses for at have bopæl i riget, uan-

set at de har taget ophold i udlandet.

Ved lov nr. 283 af 10. juni 1970 om ændring af lov om valg til

Folketinget, blev der således i folketingsvalgloven indsat en be-

stemmelse, hvorefter personer, som er ansat i den danske stat og

beordret til tjeneste uden for riget samt disse personers ægtefæl-

ler, anses for at have fast bopæl i riget under udstationeringen i

udlandet.”

Som det endvidere fremgår af betænkningen og af Folketingstidende 1969-

70, tillæg B, sp. 2307 ff., og sp. 2539 ff., havde Indenrigsministeriet, der er

ressortansvarlig for folketingsvalgloven, efter ønske fra det relevante folke-

tingsudvalg indhentet et responsum fra professorerne Bent Christensen og

Allan Philip fra Det retsvidenskabelige Institut ved Københavns Universitet.

I dette responsum af 27. maj 1970 blev det lagt til grund, at bopælskravet i

grundlovens § 29, stk. 1, har karakter af en retlig forudsætning, dvs. et retligt

begreb, hvis nærmere indhold beror på den bagvedliggende lovgivning.

Herefter fremsatte indenrigsministeren ændringsforslag om, at bl.a. perso-

ner, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses

at have fast bopæl i riget.

Det fremgår endvidere af den nævnte betænknings kapitel 3.4.2, at Justits-

ministeriet – forud for ændringen af folketingsvalgloven i 1980 (lov nr. 145

af 30. april 1980) – i et brev af 7. september 1979 til Udvalget vedrørende

en revision af lov om valg til Folketinget og lov om kommunale valg bl.a.

anførte følgende om bopælskravet i grundlovens § 29, stk. 1:

”Justitsministeriet finder […] at anvendelsen af et bopælsbe-

greb, der med hensyn til tilknytningsforhold ikke i det væsent-

lige adskiller sig fra, hvad der i almindelighed er gældende på

andre retsområder, herunder bl.a. international privatret, ikke vil

være i strid med bestemmelsen i grundlovens § 29. Dette må

gælde, selv om man hidtil synes at have lagt en væsentlig snæv-

rere opfattelse til grund ved fortolkningen af grundlovens bo-

pælskrav.”