BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om, hvorfor ministeriet ikke, jf. eksemplet til den tekniske gennemgang, har konsulteret eksterne juridiske eksperter, inden man har lavet en ny tolkning af grundloven og på den baggrund ændret sin rådgivning af Folketinget, til justitsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20

BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 516

Offentligt

Folketinget

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

22. oktober 2020

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Nanna Therkelsen

Sagsnr.: 2020-0032/03-0011

Dok.:

1644749

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk@

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 516 (Alm. del), som Folketin-

gets Børne- og Undervisningsudvalg har stillet til justitsministeren den 25.

september 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udval-

get (MFU) Sikandar Siddique.

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om, hvorfor ministeriet ikke, jf. eksemplet til den tekniske gennemgang, har konsulteret eksterne juridiske eksperter, inden man har lavet en ny tolkning af grundloven og på den baggrund ændret sin rådgivning af Folketinget, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 516 (Alm. del) fra Folketingets Børne- og Undervisnings-

udvalg:

”Vil

ministeren oplyse, hvorfor ministeriet har ændret holdning

til spørgsmålet om, hvorvidt det er i strid med grundloven at fra-

tage statsstøtten til muslimske friskoler, hvilke konkrete argu-

menter der er for den ændrede vurdering, og vil ministeren vi-

dere oplyse, hvordan han forholder sig til de juridiske eksperters

kritik af den ændrede vurdering, idet der henvises til artiklen

”Eksperter er dybt forundrede: Justitsministeriet

foretager ko-

vending om muslimske friskoler”, bragt på skoleliv.dk den 24.

september 2020?”

Svar:

Efter grundlovens § 70 kan ingen på grund af sin trosbekendelse eller af-

stamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske ret-

tigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Bestemmelsen indebærer et forbud mod diskrimination med bl.a. afstam-

ning som kriterium for så vidt angår adgangen til nydelse af borgerlige eller

politiske rettigheder. Udtrykket ”rettigheder” skal ikke forstås snævert, men

må betegne enhver fordelagtig retsposition.

Bestemmelsen beskytter mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Be-

skyttelsen gælder således ikke kun, hvor der udtrykkeligt forskelsbehandles

på grund af afstamning (direkte diskrimination), men antages også at gælde,

selvom der formelt set ikke forskelsbehandles på grund af afstamning, men

dog på grund af forhold, der er så nøje forbundet hermed, at resultatet faktisk

bliver meget nær det samme (indirekte diskrimination).

Der ses ikke at foreligge trykt retspraksis, hvor domstolene har forholdt sig

til fortolkningen af begrebet ”afstamning” i grundlovens § 70. Der forelig-

ger endvidere kun relativt sparsom juridisk litteratur om spørgsmålet.

Den nærmere fastlæggelse af, hvornår der foreligger forskelsbehandling på

baggrund af afstamning, er desuden omdiskuteret i den foreliggende juridi-

ske litteratur.

På den ene side anføres det af f.eks. Jens Elo Rytter, Individets grundlæg-

gende rettigheder, 3. udgave (2019), side 444,

at der ”[v]ed

»afstamning«

må forstås en persons race, hudfarve og nationale eller etniske oprindelse

(begrebet omfatter derimod ikke nationalitet, dvs. statsborgerskab)”.

På den anden side anfører Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med

kommentarer (2015), side 415-416:

”Udtrykket

»afstamning«, der blev indsat i 1953-grundloven un-

der indtryk af antisemitismen før og under anden verdenskrig,

omfatter race, jf. bl.a. Julius Bomholts bemærkninger under fol-

ketingsbehandlingen (Rigsdagstidende 1952-53, Folketinget

Forhandlingerne sp. 2665).”

Af Forfatningskommissionens betænkning af 1953, side 77, fremgår, at et

mindretal i forbindelse med grundlovsrevisionen i 1953 foreslog, at der i

grundloven blev indført en bestemmelse om, at enhver har krav på at nyde

de i grundloven indeholdte rettigheder og friheder uden forskelsbehandling

af nogen art på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden

anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden

samfundsmæssig stilling.

Flertallet foreslog derimod alene en beskyttelse mod forskelsbehandling på

grund af trosbekendelse. Under udvalgsbehandlingen i Folketinget blev be-

skyttelse mod forskelsbehandling på grund af afstamning tilføjet til bestem-

melsen. Om baggrunden herfor kan uddybende henvises til Rigsdagstidende

1952-53, Folketingets forhandlinger, sp. 2665, hvoraf det fremgår, at Julius

Bomholt under forhandlingerne om den nuværende § 70 i grundloven (for-

slagets § 71) udtalte følgende:

”I en af frihedsparagrafferne, § 71, har

vi indføjet den bestem-

melse, at ingen borger på grund af sin afstamning eller sit til-

hørsforhold til den ene eller anden race kan berøves adgangen

til den fulde nydelse af sine borgerlige og politiske rettigheder.

I disse tider, da antisemitismen raser, og da mennesker hånes for

at tilhøre en bestemt race, inden de klynges op i galgen, kan det

være rimeligt, at vi helt klart her i landet går ind for en humani-

stisk opfattelse. Vort demokratiske livssyn afviger fundamentalt

fra det, som råder i de totalitære samfund, og det må gerne siges

også i grundloven.”

Som det fremgår, er der kun sparsomme retskildemæssige bidrag til fortolk-

ningen af begrebet ”afstamning” i grundlovens § 70, og spørgsmålet er om-

diskuteret i den juridiske litteratur. Justitsministeriet finder i lyset heraf, at

der må lægges afgørende vægt på de nævnte forarbejder til bestemmelsen,

og det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at beslutningsfor-

slag nr. B 32 om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen

af eleverne har udenlandsk baggrund, ikke rejser spørgsmål i forhold til

grundlovens § 70.

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at det på det foreliggende

grundlag fortsat er Justitsministeriets vurdering, at det vil rejse væsentlige

spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions ar-

tikel 14 sammenholdt med artikel 2 i 1. tillægsprotokol til konventionen at

indføre en tilskudsbetingelse om, at friskoler, der har mere end 50 pct. elever

med udenlandsk baggrund, skal betinges af, at den pågældende friskole kan

dokumentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det

danske samfund, jf. også Justitsministeriets notat af 16. juni 2020 (oversendt

til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg den 17. juni 2020) og

Børne- og Undervisningsministeriets brev til Undervisningsudvalget af 28.

marts 2018 indeholdende Justitsministeriets vurdering af beslutningsforslag

nr. B 68.