Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 519 (Alm. del):
I brev af 30. september 2020 har udvalget efter ønske fra Astrid Carøe
(SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 519:
Vil ministeren oplyse, hvilke omkostninger der vil være forbundet med at
omfatte merkantile eux-forløb af reglerne om det fleksible klasseloft, og
om ministeren mener, at merkantile eux-forløb bør omfattes af reglerne
om det fleksible loft, eftersom eleverne modtager gymnasial undervis-
ning efter gymnasiale lærepaner?
Svar:
Eux-forløb er erhvervsuddannelser med særlig tilrettelæggelse, som ud
over erhvervsuddannelsesundervisningen omfatter undervisning og prø-
veaflæggelse i fag mv. på gymnasialt niveau. Den gymnasiale undervis-
ning i merkantile eux-forløb er derfor en del af en samlet erhvervsud-
dannelse bestående af et grundforløb, et studiekompetencegivende for-
løb og et hovedforløb.
På erhvervsuddannelserne, herunder eux, er der i dag ikke fastsat loft for
hold- eller klassestørrelser. Regeringen har for nærværende ikke planer
om at indføre et fleksibelt klasseloft på erhvervsuddannelserne. Der hen-
vises til svar på svar på spørgsmål 518 (Alm. del).
Der foreligger ikke data for hold- eller klassestørrelser, der kan anvendes
som grundlag for beregninger af omkostningerne ved at indføre det flek-
sible klasseloft på merkantil eux.
26. oktober 2020
Sags nr.:20/18961
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil