BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 513: Spm. om, hvilke initiativer regeringen har iværksat i forhold til tidlig opsporing af børn og unge, der mistrives, til sundheds- og ældreministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

Dato: 01-12-2020

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: SUMMSB

Sagsnr.: 2013734

Dok. nr.: 1474592

Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har den 24. september 2020 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 513 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).

Spørgsmål nr. 513:

”Vil

ministeren oplyse, hvilke initiativer regeringen har iværksat i forhold til tidlig op-

sporing af børn og unge, der mistrives, som ligger ud over de initiativer, som den tidli-

gere VLAK-regering tog initiativ til? Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd den

24. september 2020, jf. samrådsspørgsmål R.”

Svar:

Regeringen prioriterer børn og unges mentale sundhed og trivsel højt, ligesom vi skal

sikre rammerne for de rette tilbud til behandling af psykiske lidelser, når der er behov

for det.

Der er med de brede politiske satspuljeaftaler de seneste år afsat midler til en række

tiltag i forhold til tidlig opsporing af børn og unge, der mistrives. En stor del af initiati-

verne fra de seneste års satspuljeaftaler løber fortsat, og dem har regeringen valgt at

videreføre og afvente evalueringerne af. Herudover har regeringen i gangsat nye initi-

ativer på tværs af relevante ressortområder med fokus på børn og unge i alle aldre og

i forskellige sammenhænge. Jeg vil nedenfor opliste nogle af de samlede initiativer på

området.

Social- og Indenrigsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet peget på

følgende initiativer:



Udviklings- og Investeringsprogrammet på børne- og ungeområdet udmøn-

tes årligt efter godkendelse fra satspuljeaftalepartierne. Under den nuvæ-

rende regeringen er der som led i udmøntningen for 2020 iværksat et initia-

tiv for udvikli g af e ” odel for sa arbejde

og indsatser for børn og unge

ed beky re de skolefravær”.

Initiativet skal afhjælpe begyndende eller

problematisk skolefravær eller skolevægringsadfærd hos børn og unge i

grundskolens 0.- 10. klasse gennem modning af en model for samarbejde og

indsatser til børn og unge med bekymrende skolefravær med henblik på un-

derstøtte en sammenhængende indsats på tværs af socialområdet, skole og

PPR. Modellen består af fire kerneelementer (samarbejde, opsporing, af-

dækning og indsatser), som samlet forventes at være afgørende for at ud-

vikle en sammenhængende indsats. Perioden for initiativet er 2020-2023.

Der er afsat i alt 23 mio. kr. over fire år til initiativet.

Herudover vil regeringen i løbet af efteråret vil præsentere et udspil med et

flerårigt sigte, som sætter børnene først. Til det formål er der i regeringens

forslag til finanslov for 2021 således afsat 150 mio. kr. i 2021, i 250 mio. kr. i



BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 513: Spm. om, hvilke initiativer regeringen har iværksat i forhold til tidlig opsporing af børn og unge, der mistrives, til sundheds- og ældreministeren

2022 og 500 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 til en styrket indsats over for ud-

satte og anbragte børn, så de får den rette hjælp og støtte tidligt i deres liv.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet pe-

get på følgende initiativer:



Regeringen har sammen med alle Folketingets partier i slutningen af april af-

sat fem mio. kr. til en målrettet indsats for sårbare og udsatte studerende på

de videregående uddannelser.

I december 2019 udmøntede Uddannelses- og Forskningsministeriet desu-

den 25 mio. kr. til trivselsfremmende pilotprojekter på tværs af alle videre-

gående uddannelsesinstitutioner. Midlerne skal understøtte vidensopbyg-

ningen ift. trivsel på de videregående uddannelser, og projekterne forventes

bl.a. at have fokus på opsporing og forebyggelse af mistrivsel blandt stude-

rende.



Børne- og Undervisningsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet peget

på følgende initiativer:



Regeringen har sammen med aftalepartierne bag finansloven for 2020 afsat

midler til et generelt løft af folkeskolen på i alt 275 millioner kroner i 2020

stigende til 807 millioner kroner i 2023 og frem. Det økonomiske løft vil sikre

folkeskolen de nødvendige ressourcer, så lærere og pædagoger kan give alle

elever god og motiverende undervisning til gavn for deres trivsel og har

mere tid til at gribe de elever, der har det svært.

Regeringen har sammen med aftalepartierne bag finansloven for 2020 afsat

500 mio. kr. i 2020, 600 mio. kr. i 2021, 800 mio. kr. i 2022, 1,2 mia. kr. i

2023, 1,4 mia. kr. i 2024 og 1,6 mia. kr. i 2025 og frem til indfasning af en

model for lovbundne minimumsnormeringer, der skal træde i kraft i 2025.

Den lovbundne model skal sikre minimum 1 pædagogisk personale pr. 3

børn i vuggetuer og 1 voksen pr. 6 pædagogisk personale i børnehaver. Den

konkrete model er pt. ved at blive forhandlet i Børne- og Undervisningsmini-

steriet.

Med aftalen mellem regeringen og folkeskoleforligskredsen i februar 2020 er

der opnået enighed om sigtelinjer for et nyt evaluerings- og bedømmelsessy-

stem, som skal understøtte en bedre evalueringspraksis i folkeskolen. Et nyt

evaluerings- og bedømmelsessystem skal sikre, at alle elever udvikler sig

mest muligt fagligt, og at elever med faglige udfordringer opdages og får den

rette undervisning og støtte. Det vil være med til at øge trivslen for alle ele-

ver.

Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der vil opstille en række mulige

modeller for en ændret karakterskala, der løser de udfordringer, som blev

identificeret i EVAs evaluering af 7-trins-skalaen offentliggjort i 2019. Bl.a. de

store spring på skalaens midterste karakterer (4, 7 og 10), der gør det svært

at synliggøre faglig progression. Udfordringerne kan bidrage til det karakter-

pres og mistrivsel, som i dag opleves på mange uddannelser og kan være

uhensigtsmæssige i et læringsperspektiv. Regeringen vurderer derfor, at der

er behov for at ændre karakterskalaen for at imødegå disse udfordringer.

Side 2



Regeringen præsenterede i uge 40 i 2019 fire første initiativer mod bedre

muligheder for ordblinde børn og unge. Med initiativerne har regeringen

bl.a. styrket den tidlige opsporing og tidlige indsats ift. ordblinde elever i fol-

keskolen. Initiativerne omfattede også en undersøgelse af ordblinde elever

ift. deres behov for målrettet undervisning og støtte, hvor der ses på tværs

af landets kommuner. Regeringen vil årligt komme med nye initiativer, der

skal sikre en yderligere styrkelse af ordblindeindsatsen for børn, unge og

voksne.

Regeringen har igangsat og for nyligt offentliggjort en evaluering, der skal

danne grundlag for en redegørelse til Folketinget om virkningerne og effek-

terne af ændringerne i undervisningsmiljøloven fra 2017

–

herunder opret-

telsen af Den Nationale Klageinstans mod Mobning. Evalueringen viser

blandt andet, at mangel på viden om forebyggelse og håndtering af mobning

kan stå i vejen for at bekæmpe mobning. Der arbejdes i øjeblikket på initiati-

ver, der kan imødekomme problemet med manglende viden. På baggrund af

redegørelsen skal Folketinget vurdere, om der er behov for en eventuel revi-

sion af undervisningsmiljøloven.

Med aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022 blev afsat

102,9 mio. kr. til en ansøgningspulje målrettet kommunernes PPR fra 2020-

2022. Kommunerne kan søge tilskud til, at deres PPR kan tilbyde lettere be-

handling til børn og unge i psykisk mistrivsel, i risiko for at udvikle en psykisk

lidelse eller med begyndende symptomer på en psykisk lidelse.

Regeringen har i samarbejde med et bredt udsnit af Folketingets partier un-

der nedlukningerne og genåbningen af skoler og institutioner under COVID-

19 haft fokus på børn og unges trivsel ved at understøtte forskellige trivsels-

fremmende initiativer via tre forskellige puljer:

Pulje på 10 mio. kr. til organisationer, der arbejder med opsøgende

indsatser med fokus på udsatte børn og unge

Pulje på 200 mio. kr. til sommeraktiviteter for børn og unge, der en-

ten skulle bidrage til at lukke faglige huller eller skulle have et socialt,

trivselsmæssigt elle kriminalpræventivt formål

Pulje hvor der er afsat 60 mio. kr. til aktiviteter, hvor kommuner i

samarbejde med civilsamfundsorganisationer skal få udsatte børn og

unge godt tilbage i skole. Der er tildelt i alt 27,2 mio. kr. til syv pro-

jekter.

Regeringen vil nedsætte et Trivselsråd bestående af videnspersoner og folk

med kendskab til børn og unges liv og hverdag. Rådet skal igennem dialog

med børn og unge og en gennemgang af undervisningssystemet komme

med anbefalinger til tiltag, der kan øge trivslen og mindske præstationspres-

set blandt børn og unge i mistrivsel.



Jeg vil herudover pege på følgende initiativer:



Kompetencecenter for børn som pårørende til mennesker med psykiske li-

delser, som har afsæt i Satspuljen for sundhedsområdet 2019-2022, skal

styrke en tidlig indsats blandt børn og unge der er pårørende til mennesker

med psykiske lidelser, fordi de selv er i risiko for at mistrives og udvikle

Side 3

symptomer på psykisk lidelse. Puljen er udmøntet til et partnerskab bestå-

ende af Psykiatrifonden, Region Hovedstanden og Region Nordjylland. Via

hjemmesiden KOMBU.DK formidles redskaber til fagfolk. Partnerskabet er

desuden begyndt at tilbyde uddannelsesforløb til fagfolk, der ønsker sig

bedre rustet til at opsporer og understøtte børn og unge som pårørende til

mennesker med psykiske lidelser.



Der er igangsat en styrket indsats målrettet de første 1.000 dage for børn i

udsatte positioner og sårbare familier med midler fra Finansloven for 2019.

Fokus er et styrket samspil mellem dagtilbud, familien og sundhedsplejen,

der skal sikre dagtilbud af endnu højere kvalitet og samtidig hjælpe og vej-

lede sårbare og udsatte familier med små børn. Indsatserne skal kvalificere,

styrke og systematisere indsatsen for sårbare og udsatte familier. Som en

del af initiativet vil udvalgte kommuner skulle efteruddanne sundhedsplejer-

sker i metoden Circle of Security Parents (COS-P).

Projektet

”Styrket

indsats til mennesker med spiseforstyrrelse og selvskade

–

delpulje om afprøvning af redskaber” har det overordnede mål at styrke ind-

satsen for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade. Puljen består af

en delpulje der omhandler afprøvning af redskaber og andre indsatser til

målrettet tidlig opsporing af spiseforstyrrelser og selvskade, som kommuner,

almen praksis og private aktører er inviteret til at deltage i.

Der er udviklet nationale forløbsprogrammer for børn og unge med ADHD,

spiseforstyrrelse og angst og/eller depression. Et forløbsprogram er et orga-

nisatorisk redskab, som skal skabe høj kvalitet og sammenhængende forløb

for en specifik målgruppe. Formålet er at skabe sammenhængende forløb

for børn med psykiske lidelser, hvilket kræver en indsats på tværs af sektorer

og lovgivninger. Forløbsprogrammerne giver en beskrivelse af, hvordan regi-

oner, almen praksis og kommuner kan samarbejde og koordinere indsatsen

for de tre målgrupper. I forbindelse med Satspuljen 2018-2021 er der afsat

midler til at udbrede og implementere disse forløbsprogrammer i kommuner

og regioner.

Der er med satspuljen 2018-2021 er afsat midler til en pulje der skal afprøve

fremskudte regionale funktioner rettet mod børn og unge i mistrivsel. For-

målet med puljen er at styrke indsatsen for de børn og unge, som ikke har

behov for en indsats i børne- og ungdomspsykiatrien, men samtidig har be-

hov for en intensiv indsats i nærmiljøet. Desuden er formålet at styrke det

tværsektorielle samarbejde om integrerede indsatser for målgruppen. Børn

og unge kan have vanskeligt ved at få den rette hjælp i samspillet mellem

den regionale psykiatri og de kommunale indsatser. En fremskudt funktion i

børne- og ungdomspsykiatrien vil kunne varetage rådgivning samt under-

støtte kommunerne i at yde en tidlig udredning og indsats. En fremskudt

funktion i børne- og ungdomspsykiatrien skal styrke en tidlig indsats til børn

og unge med mistrivsel og tegn på en psykisk lidelse, såsom lette tilfælde af

spiseforstyrrelser, angst, depression og selvskadende adfærd mv.



Jeg vil supplerende understrege, at det er afgørende, at behandlingspsykiatrien står

klar til at hjælpe børn og unge, der ikke fanges af tidlig opsporing og indsats, og at der

fra statslig side gives de rette rammer til at kunne gøre det.

Således har regeringen sammen med aftalepartierne i den seneste finanslov priorite-

ret et varigt løft for hele psykiatrien på 600 mio. kr. årligt, bl.a. til flere senge og mere

Side 4

personale i den regionale psykiatri. Der er til forskel fra de seneste års mange satspul-

jeinitiativer tale om permanente midler, som skal sikre en kontinuerlig indsats og fi-

nansiering af psykiatriområdet.

Midlerne er udmøntet sammen med Danske Regioner, og det vil blandt andet være

med til at lette presset på en trængt børne- og ungepsykiatri.

Men det er ikke alle udfordringer, der kan løftes i ét træk, og der er behov for, at vi

tænker hele vejen rundt. Med 10-års planen for psykiatrien vil vi tage fat på de mere

grundlæggende problemer, og den vil bl.a. have særligt fokus på børn og unge som

målgruppe og hvilke udfordringer, der særligt gør sig gældende i indsatsen til denne

målgruppe.

Som første skridt i arbejdet med 10-års planen udarbejder Sundhedsstyrelsen i sam-

arbejde med Socialstyrelsen en grundig beskrivelse af status og udfordringerne i psy-

kiatrien. Det skal danne grundlaget for det kommende indhold i 10-årsplanen.

Der bliver tale om en bred og inddragende proces, hvor politikere, fagfolk og organi-

sationer løbende bliver taget med på råd. Det gælder ikke mindst i forhold til dem,

som står med problemerne tæt inde på livet til hverdag. Uden en bred, lokal foran-

kring, kan vi ikke lave en holdbar plan, der virker i praksis.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Mie Saabye

Side 5