BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 507: Spm. om, hvilke sanktioner og/eller straf en lærer, som har overleveret data om en tidligere elev fra Lectio til tredjepart herunder til medierne, kan blive idømt, til justitsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. oktober 2020

Databeskyttelseskontoret

Abulfaz Melikov

2020-0032/03-0010

1662178

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 507 (Alm. del), som Folketin-

gets Børne- og Undervisningsudvalg har stillet til justitsministeren den 24.

september 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby

(V).

Nick Hækkerup

Mie Vinkel Sørensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 507: Spm. om, hvilke sanktioner og/eller straf en lærer, som har overleveret data om en tidligere elev fra Lectio til tredjepart herunder til medierne, kan blive idømt, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 507 (Alm. del) fra Folketingets Børne- og Un-

dervisningsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvilke sanktioner og/eller straf en

lærer, som har overleveret data om en tidligere elev fra Lectio

til tredjepart herunder til medierne,

kan blive idømt?”

Svar:

En uberettiget videregivelse af personoplysninger vil efter omstændighe-

derne bl.a. kunne udgøre en overtrædelse af databeskyttelsesreglerne, lige-

som det vil kunne udgøre en overtrædelse af straffeloven.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bi-

drag fra Datatilsynet (punkt 2 nedenfor) og Rigsadvokaten (punkt 3 neden-

for).

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et

bidrag fra Datatilsynet, der har oplyst følgende:

”En dataansvarlig er forpligtet til at sikre, at enhver behandling

af personoplysninger lever op til databeskyttelsesreglerne.

Det betyder, at enhver behandling, herunder videregivelse, af

personoplysninger skal have et lovligt grundlag i databeskyttel-

sesforordningens artikel 6 samt artikel 9, hvis der er tale om føl-

somme oplysninger. Endvidere må behandlingen kun finde sted

under iagttagelse af de grundlæggende principper for behand-

ling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens arti-

kel 5.

Det er sædvanligvis arbejdsgiveren, der (overordnet) tilrettelæg-

ger udførelsen af det arbejde, som de ansatte skal udføre. Ar-

bejdsgiveren er derfor normalt dataansvarlig for behandlingen

af de oplysninger, der behandles af de ansatte.

Hvis behandlingen ikke foretages som led i en medarbejders an-

sættelse, vil den ansatte kunne anses for selv at være ansvarlig

for at overholde reglerne om databeskyttelse og vil efter om-

stændighederne kunne pålægges en sanktion for tilsidesættelse

af reglerne.

En eventuel sanktion for overtrædelse af de databeskyttelsesret-

lige regler vil bero på en konkret vurdering af bl.a. karakteren

og mængden af de omhandlede personoplysninger, hvem oplys-

ningerne er videregivet til, og om videregivelsen har fundet sted

flere gange.

Datatilsynet har en række beføjelser efter databeskyttelsesfor-

ordningen. Datatilsynet kan bl.a. udtale kritik af en dataansvar-

lig, hvis behandlingsaktiviteter har været i strid med databeskyt-

telsesreglerne eller politianmelde den dataansvarlige med hen-

blik på rettens fastsættelse af en strafferetlig sanktion.

Det er Datatilsynets vurdering, at et forhold som det omhand-

lende umiddelbart næppe ville føre til, at Datatilsynet indgav en

politianmeldelse, idet forholdet som udgangspunkt ikke kan an-

ses for at have den fornødne strafværdighed.

I det omfang, at der foreligger en overtrædelse af de databeskyt-

telsesretlige regler, som ville kunne begrunde førelse af en straf-

fesag, vil der ved fastsættelse af en bødes størrelse skulle lægges

vægt på de skærpende og lempende omstændigheder, der frem-

går af databeskyttelsesforordningens artikel 83.

Herudover fremgår følgende af de almindelige bemærkninger til

databeskyttelsesloven

afsnit 2.8.3.7. om bødeniveauet:

”Endvidere fremgår det af forordningens artikel 83,

stk. 9, at bøder under alle omstændigheder skal være

effektive og stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og

have afskrækkende virkning.

Justitsministeriet finder på denne baggrund

–

og som

følge af det betydelige maksimale bødebeløb i forord-

ningen

–

at der med lovforslaget bør lægges op til en

væsentlig forøgelse af bødeniveauet for overtrædelser

af forordningens bestemmelser i forhold til, hvad

overtrædelser af persondataloven i dag takseres til, jf.

herom afsnit 2.8.1.4.

I forhold til det nuværende bødeniveau efter person-

dataloven finder Justitsministeriet således, at bødeni-

veauet bør forhøjes væsentligt for overtrædelser, hvor

straf-sanktioneringen beror på forordningens artikel

83, stk. 9, jf. stk. 4-6, jf. også betænkningen,

s. 926f.”

I forhold til udmåling af bøder over for enkeltpersoner forud-

sættes det i databeskyttelsesforordningen, at der skal tages højde

for det generelle indkomstniveau i medlemsstaten og personens

økonomiske situation, når bødestørrelsen fastlægges.

Udmålingen af bøden vil derfor afhænge af personens økonomi-

ske forhold, herunder indkomstforhold.

Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

For så vidt angår en eventuel strafferetlig sanktion er Datatilsy-

net ikke bekendt med praksis i lignende sager efter databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere

indhentet et bidrag fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Efter straffelovens § 152, stk. 1, er det strafbart for bl.a. offent-

ligt ansatte uberettiget at videregive eller udnytte fortrolige op-

lysninger, som de er blevet bekendt med i forbindelse med deres

arbejde.

Der vil som udgangspunkt være tale om en uberettiget videregi-

velse, når fortrolige oplysninger meddeles til uvedkommende,

herunder medierne.

Det fremgår af straffelovens § 152, stk. 3, at en oplysning er

fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er be-

tegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemme-

ligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller

private interesser.

Bl.a. hensynet til enkeltpersoners private, herunder økonomi-

ske, forhold kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed

omfattet af tavshedspligt efter straffelovens § 152, stk. 1. Det

følger af forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Om en oplysning er fortrolig efter den nævnte bestemmelse i

forvaltningsloven beror på en vurdering af dels oplysningens ka-

rakter, dels den sammenhæng, hvori oplysningen indgår. Afgø-

rende er bl.a., om oplysningen efter den almindelige opfattelse i

samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kund-

skab.

Bl.a. oplysninger om personnumre og helbredsmæssige forhold

er omfattet af bestemmelsen. Oplysninger om enkeltpersoners

uddannelsesmæssige forhold vil efter omstændighederne også

kunne være omfattet.

Oplysninger, som i forvejen er almindeligt kendte eller offent-

ligt tilgængelige, er omvendt ikke i sig selv fortrolige. Det

samme gælder for oplysninger, som ville skulle udleveres efter

offentlighedslovens regler om aktindsigt.

Strafansvar efter bestemmelsen i straffelovens § 152, stk. 1, for-

udsætter i øvrigt bl.a., at gerningspersonen har handlet med for-

sæt.

En overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 1, straffes med bøde

eller fængsel indtil 6 måneder. Begås forholdet med forsæt til at

skaffe sig eller andre uberettiget vinding, eller foreligger der i

øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen dog

stige til fængsel indtil 2 år, jf. straffelovens § 152, stk. 2. Som

særligt skærpende omstændighed anses efter bestemmelsen

navnlig tilfælde, hvor videregivelsen eller udnyttelsen er sket

under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betyde-

lig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.

En uberettiget videregivelse af personoplysninger vil desuden

–

afhængigt af de nærmere omstændigheder

–

også kunne udgøre

en strafbar overtrædelse af reglerne om databeskyttelse i data-

beskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. En sådan

overtrædelse straffes ligeledes med bøde eller fængsel indtil 6

måneder, jf. databeskyttelseslovens § 41.”