BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 504: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 24/9-20 om børn og unges mistrivsel, til børne- og undervisningsministeren og sundheds- og ældreministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: SUMMSB

Koordineret med:

Sagsnr.: 2002825

Dok. nr.: 1376593

Dato: 25-09-2020

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[24. september 2020 kl. 10.45-12.15, Folketinget lokale 1-133]

Samrådsspørgsmål R om børn og unges mistrivsel med

børne- og undervisningsministeren

Børn og unges trivsel

–

eller mangel på samme

–

det er en

stor udfordring for folkesundheden, og derfor er jeg glad for,

at vi har mulighed for at drøfte det her spørgsmål, også i dag.

Jeg og vi deler til fulde den bekymring, som spørgerne giver

udtryk for, både i spørgsmålet og i begrundelsen i dag.

Der skal fokus på forholdene for vores børn og unge og

ansvaret for at give dem en god start på livet skal løftes. De

er vores fremtid, og når de ikke trives, så er det et fælles

samfundsproblem.

De fleste børn og unge vokser op under trygge rammer, men

der ses en tendens til, at flere og flere mistrives af forskellige

årsager, og det skal vi tage alvorligt.

[Social ulighed]

Ulighed i sundhed er også en faktor, når vi snakker mental

sundhed blandt børn og unge. Børn fra sårbare familier med

for eksempel alkoholmisbrug og psykisk sygdom, de har en

større risiko end andre for ikke at trives i livet.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 504: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 24/9-20 om børn og unges mistrivsel, til børne- og undervisningsministeren og sundheds- og ældreministeren

Vi skal vide mere om årsagerne til dårlig mental sundhed

blandt børn og unge. Og vi er nødt til at se problemerne på

tværs, men jeg vil her i min indledning pege på nogle af de

risikofaktorer, som vi ved, spiller ind.



1. Unge under 30 år, der hverken er i uddannelse eller i

job, der kan vi se på tallene, at de oplever dårligere

mental sundhed end unge i uddannelse og job.



2. Blandt børn og unge i grundskole, gymnasie og på

erhvervsuddannelser er der en sammenhæng mellem

den mentale sundhed og faktorer som for eksempel,

hvor tæt kontakt og fortrolighed de har med deres

forældre, hvordan forældrenes økonomi er, om de unge

har tætte venner, de kan tale med, om de trives på

deres skole, og også faktisk om de sover godt.



3. Børn og unge med dårlig mental sundhed har også

oftere indlæringsproblemer, og de har sværere ved at

gennemføre skolegang og uddannelsesforløb. Dvs. nu

har vi situationen, hvor problemerne flyder ind i

hinanden.



Og endelig 4. Forskningen viser, at unge med dårlig

mental sundhed har den mest uhensigtsmæssige

sundhedsadfærd. Så det er også dem, der ryger og

drikker typisk mere end andre unge, og de har

dårligere søvnmønstre. Igen, så har vi den negative

spiral, hvor problemerne skaber nye problemer.

[Sociale medier]

Side 2

Det er også et faktum, at unges liv på de sociale medier er

med til at forme og påvirke dem selvfølgelig på godt, men jo

desværre også på ondt.

Og vi har på det seneste samråd om det her emne i udvalget

drøftet dokumentaren fra Danmarks Radio, der hed

”Døde

pigers dagbog”.

Det var et netværk på Instagram, hvor

særligt piger og unge kvinder har delt selvmordsplaner og

voldsomme billeder af, at de skader og cutter sig selv.

Siden da har regeringen gjort det klart over for Instagram, at

det er en sag, som vi ser på med stor alvor. Det er

tilkendegivet på møder mellem den danske Tech-ambassadør

og Facebook i USA, Facebook der ejer Instagram, og over

for Instagrams taskforce for selvskade og selvmord.

Jeg har noteret mig, at det er slået fast af Instragram, at de

billeder, der har været vist, ikke hører hjemme på den

sociale platform, og at de skal fjernes, men jeg må samtidig

konstatere, at det ikke er godt nok, for de er ikke fjernet

tilstrækkeligt hurtigt og effektivt.

Så kunne man jo tro, at det var en kamp mod vejrmøller at

råbe en mastodont som Facebook op. Men der skal lyttes, og

der bliver heldigvis også lyttet, når et land som Danmark

siger fra.

Side 3

Men uanset hvad, så understreger de forfærdelige historier,

der kom frem i dokumentaren, først og fremmest, at der er

nogle piger og nogle unge kvinder, det var dem som var med

i dokumentaren, vi ikke har formået at hjælpe i tilstrækkelig

grad. Vi skal være langt bedre og gøre langt mere for at

sikre, at de børn og unge, der findes på det netværk og som

råber om hjælp, bliver grebet tidligere.

Vi kan se, at regionerne har taget sagen alvorligt og har sat

ind med flere initiativer på de børne- og

ungdomspsykiatriske afdelinger for netop at øge

opmærksomheden på børn og unges uhensigtsmæssige

adfærd på de sociale medier.

[Fælles ansvar]

Men der er også et ansvar for hver enkelt af os i samfundet.

Vi skal blive bedre til at tale med vores børn og unge om

deres udfordringer og deres bekymringer. Tale med dem om

det at være normal, hvad det vil sige, og have nogle idealer,

der måske er fjerne fra det liv, man lever. Vi skal bryde

tabuet og skabe rum til at tale om bekymringer, angst og

tristhed, som jo også er en naturlig del af børne- og

ungdomslivet. Det kræver nogle gange en ekstra hånd, når

man er ung, og når man er barn.

Den gode indsats indebærer ofte et tæt samarbejde mellem

forældre, skole, de kommunale indsatser, almen praksis, som

alle er tæt på den unges hverdag, og - når det viser sig at

være nødvendigt

–

også behandlingspsykiatrien.

Side 4

Som jeg altså har givet udtryk for på vores tidligere samråd,

så spiller kommunernes forebyggelsesarbejde og

Sundhedsstyrelsens understøttende forebyggelsespakker en

væsentlig rolle i den tidlige indsats, ligesom den kommunale

sundhedspleje er en unik arena, vi har i Danmark, for tidligt

at kunne sætte ind mod ulighed i sundhed og tidlig opsporing

af de tendenser og alvorlige ting vi kan se.

[Behandlingspsykiatri]

Det er desværre ikke alle børn og unge, vi kan fange med

tidlige og forebyggende indsatser. Nogle har brug for

egentlig udredning, og nogle har brug for egentlig

behandling af en psykisk lidelse, og det er et ansvar, som

påhviler sundhedsvæsenet.

Der har de seneste år været et øget pres på den regionale

børne- og ungdomspsykiatri. Antallet af børn og unge i den

regionale psykiatri er steget fra 2010 til 2017 med over 50

pct. Over 50 pct. Det er jo dem der har det værst, vi ser her.

Over 50 pct. stigning på så kort tid i vores samfund.

Tallene viser også, at cirka 15 pct. af alle børn har været i

behandling for en psykisk sygdom, som for eksempel

ADHD, angst eller depression, inden de fylder 18 år. 15 pct.

Samlet set udgør denne type psykiske sygdomme den største

sygdomsbyrde blandt børn og unge fra 1 til 24 år.

Derfor er det afgørende, at den regionale

behandlingspsykiatri står klar til at hjælpe børn og unge

–

det er vores ansvar at sætte de rigtige rammer for det.

Side 5

Med Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2018-21

blev der afsat penge til en række vigtige indsatser, for

eksempel de regionale fremskudte funktioner i børne- og

ungdomspsykiatrien. Det er et vigtigt projekt, som jeg godt

vil kvittere for. Det var jo den tidligere regering, der sad for

bordenden dengang. Det er en bred politisk aftale og et

meget vigtigt projekt..

[FL-midler og 10-års plan]

Men mest markant for dette område har den nuværende

regering sammen med aftalepartierne i den seneste finanslov

prioriteret et varigt løft for hele psykiatrien på 600 mio. kr.

årligt, bl.a. til flere senge og mere personale i den regionale

psykiatri.

Midlerne har vi udmøntet sammen med Danske Regioner, og

det vil blandt andet være med til at lette presset på en trængt

børne- og ungepsykiatri. Og hvis man går igennem og ser på,

hvordan midlerne er udmøntet i de forskellige regioners

budgetaftaler, som jo netop bliver indgået i de her dage, så

kan man se, at der faktisk er sket en udmøntning, som netop

kommer området her til gavn.

I sidste måned besøgte jeg sammen med social- og

indenrigsministeren den tværsektorielle enhed Bakkehuset i

Roskilde. Det er en velfungerende enhed, som hjælper

familier med børn og unge, der har henvendt sig til den

psykiatriske akutmodtagelse. De har indtil nu været

midlertidigt satspuljefinansieret, men takket være

finanslovsmidlerne så går Bakkehuset nu fra at være

midlertidig bevilling, til en fast bevilling, der giver et sikkert

grundlag for det videre arbejde og den faglige udvikling.

Side 6

Som andre konkrete eksempler på, at finanslovsmidlerne er

ude og gøre gavn i de kommende år, hvor der er virkelig

brug for dem, kan jeg nævne budgetaftalen for Region

Hovedstaden,, hvor regionen prioriterer at øge den

ambulante kapacitet i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.

Og Region Syddanmark lægger op til at permanentgøre det

hidtidige satspuljeprojekt med mobilteams i børne- og

ungdomspsykiatrien, der har fokus på at støtte, at børn og

unge opsøger og følger den behandling, de har brug for. For

at sikre, at børn og unge kommer godt videre efter endt

behandlingsforløb oprettes desuden i Region Syddanmark en

telefonlinje, der kan hjælpe børn og unge og deres forældre.

Så der er altså et kæmpe stort behov for at give psykiatrien et

løft, et tiltrængt løft. Og det er så sat i gang med den

finanslov, som blev vedtaget sidste år. Men det er et langt,

sejt træk, hvor der er behov for, som jeg startede med at

sige, at vi tænker hele vejen rundt. Det er det som den 10-års

plan for psykiatrien skal tage fat på.

Det arbejde er nu sat i gang, og vi skal have et solidt

udgangspunkt for det. Det er Socialstyrelsen og

Sundhedsstyrelsen, der står for det arbejde.

Tak for ordet.

Side 7