BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 504: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 24/9-20 om børn og unges mistrivsel, til børne- og undervisningsministeren og sundheds- og ældreministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Åbent samråd - BUU alm. del

–

samrådsrådsspørgsmål R om børns og

unges mistrivsel

Regeringens initiativer for at mindske mistrivsel på børne- og undervis-

ningsområdet

Børne- og Undervisningsudvalget

Ca. 5 min

Torsdag den 24. september 2020, kl. 10.15-11.45

Folketinget, lokale 2-133

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 504: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 24/9-20 om børn og unges mistrivsel, til børne- og undervisningsministeren og sundheds- og ældreministeren

Disposition

Indledning

Corona har skabt ekstra udfordringer

Flere ressourcer til folkeskolen

Test og karakterer skal nytænkes

Behov for en dybere afdækning

Afrunding

1. Indledning

2. Corona har skabt ekstra udfordringer



Tak for at sætte lys på en utrolig vigtig og meget kompleks problemstilling. Si-

den vi sidst mødtes, har corona tvunget os til at lave skole på en fuldstændig ny

måde i en periode. Det har givet udfordringer for en del elever. Men for nogle

har det faktisk også været et frirum.



Det vil sige, hvor vi for nogle elever har berøvet det frirum, skolen er, hvor det

kan være svært på hjemmefronten, så har det for andre været det omvendte.



Den gruppe for hvem det har været svært at undvære det frirum, skolen kan

være fra ting, der kan være svære på hjemmefronten, der har vi

–

i øvrigt også

sammen med Venstre og et bredt flertal i folketinget valgt at tage fat om først

at sætte 10 mio. kr. af til indsatser med fokus på udsatte børn og unge.



For det andet

–

også med et bredt flertal og sammen med Venstre

–

at lave en

pulje på 200 mio. kr. til sommeraktiviteter for børn og unge. Både for at kunne

lukke de eventuelle faglige huller der er, men i lige så høj grad

–

lidt i forlæn-

gelse af det, der bliver sagt om ensomhed

–

at få lukket nogle af de sociale hul-

ler og fællesskabshuller, der er opstået på ryggen af corona.



Corona og forårets nye måde at lave skole på gav også friere rammer til sko-

lerne i den periode, så de kunne rumme flere af de elever, der ellers trives dår-

ligt. Eksempelvis trives nogle elever bedre med at få fjernundervisning hjemme

fremfor at sidde i et klasselokale fuld af forstyrrelser.



Det er nogle af de meldinger vi har fået ind, i forhold til en gruppe, som nor-

malt er i skole. Det billede er der utrolig mange nuancer på, og derfor har vi

også valgt at sætte en evaluering i gang, som kan følge op på både det, der har

været af tidsler, og det der har været problematisk. Men også for at samle op på

de gode erfaringer, der har været andre steder.



Det er noget, vi har indledt drøftelser med forligskredsen omkring. Og der sy-

nes jeg, at det er det rigtige sted at tage fat i både positive og negative erfarin-

ger i den forbindelse.

3. Flere ressourcer til folkeskolen



For mig at se handler mistrivselsproblematikken om rigtig mange forskellige

ting. Den handler blandt andet om

–

hvis vi starter med de små

–

om børn, hvor

der ikke er voksne nok.



Og derfor glæder det mig også, at vi nu trods alt er nået til et sted i corona,

hvor vi har kunne genoptage forhandlingerne om minimumsnormeringerne.



Man kan altid diskutere selve redskabet, men de midler der ligger i at få flere

hænder ud i daginstitutionerne og sørger for, at hverdagen for børn, når de star-

ter i daginstitutionerne, bliver bedre. Simpelthen fordi der er voksne nok om-

kring dem. Det mener jeg, er et af de greb, der skal til for at skabe trivsel fra

start.



Så er der en del af trivselsproblematikken, som handler om folkeskolen, der

stadigvæk har svært ved at rumme alle elever og alle behov. Og der har et af de

første skridt for regeringen været også der at sikre, at der kommer flere res-

sourcer i folkeskolen.



Det er både i form af, at vi har indgået en aftale med kommunerne, hvor vi føl-

ger demografien i økonomien. Det vil sige en mulighed for, at man faktisk kan

prioritere velfærd i kommunerne, men også ved direkte at tilføre folkeskolen

flere midler i forbindelse med sidste års finanslov. Det mener jeg også i sig

selv, kan være med til at skabe nogle bedre rammer derude.



Et andet område, hvor regeringen har taget initiativ er i forhold til ordblindhed,

i forbindelse med uge 40 sidste år

–

altså ordblinde ugen. Der præsenterede re-

geringen et udspil med de første fire initiativer, i forhold til at skabe bedre mu-

ligheder for ordblinde.



Man kan sige, at der fortsat er for mange elever, der ikke får den hjælp og

støtte, der skal til i undervisningen. Det er klart, at hvis man som udgangspunkt

for sin undervisning for eksempel har ordblindhed, og der ikke bliver taget or-

dentlig hånd om det, jamen så vil der være en mistrivsel forbundet med det for

eleverne. Der er noget af det, vi ved fra den voksne generation, hvor nogle har

været martret igennem hele deres skoletid.

4. Test og karakterer skal nytænkes



Et tredje område, hvor regeringen har taget initiativer, er i forhold til karakterer

på tværs af uddannelsessystemet og de nationale test i folkeskolen.



Der mener regeringen, fuldstændig ligesom Venstre, at evaluering, test og ka-

rakterer er en naturlig del af uddannelsessystemet. For uden karakterer og test,

så lader vi eleverne svæve i et tomrum uden klar vished om, hvordan det egent-

lig står til fagligt.



Men der skal luges ud i nogle af tidslerne, som er forbundet med det, og derfor

har vi indgået en aftale med hinanden i foråret i forhold til at få lavet om på det

system, vi har omkring bedømmelse og evaluering i af børn i folkeskolen.



Vi skal også se på

karakterskalaen,

som efter regeringens mening sætter for

meget fokus på de fejl elever laver, i stedet for at sætte fokus på det, eleverne

faktisk kan. Det mener vi, hverken er godt for trivslen eller motivationen.



Ligesom at de meget store spring, der er på midten af vores karakterskala, og

som den er blevet kritiseret meget for. Der skal simpelthen en for stor indsats

til, før man flytter sig fra den ene karakter til den næste. Det resulterer i, at man

har en fornemmelse af at stå i stampe, selvom man egentlig har brugt utrolig

meget knofedt på at forbedre sig



Så noget af den kritik, der er af karakterskalaen, oven på evalueringen af den,

er noget regeringen vil tage rigtig alvorligt i forbindelse med, at vi får kigget på

at få lavet en ny karakterskala.

5. Behov for en dybere afdækning



Det her er nogle af de initiativer, som regeringen har iværksat på børne- og un-

dervisningsområdet. Men som udvalget også er inde på i spørgsmålet, er vi jo

langt fra i mål. Det her er nedslagspunkter, og jeg mener, at der skal rigtig

mange forskellige ting til, og det mener jeg også afspejler sig her.



De seneste trivselsmålinger i folkeskolen viser, at trivslen ikke er steget på

trods af, at det var et af de primære formål med folkeskolereformen.



Venstre har rigtig mange gange over for mig løftet spørgsmålet om bevægelse i

folkeskolen. Og jeg vil bare sige, at jeg deler Venstres holdning omkring en af

de virkelig væsentlige ting: At man får en skoledag, der har den variation, og

som i øvrigt har bevægelse og også udeundervisning og mange af de andre ting

vi så i foråret, som jeg tror vil bidrage til trivsel i folkeskolen.



Jeg tror sådan set, at vi er godt på vej med nogle af de initiativer, jeg er inde på

her, men jeg mener også, at der er behov for, at vi kommer et spadestik dybere

i denne her problematik.



Og derfor ser vi i Undervisningsministeriet ind i at nedsætte et Trivselsråd, der

i 2021 skal undersøge, hvilke strukturer, kulturer og vilkår vores børn og unge

møder i vores undervisningssystem i dag, og hvordan det udfordrer deres triv-

sel og også skaber det præstationspres, som nogle taler om, og har talt om i åre-

vis.



Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne nævne det satspuljeprojekt, som vi har la-

vet i fællesskab i forhold til PPR. Midlerne forventes at blive udmøntet til

kommunerne sidst i oktober. Det er til gavn for den gruppe af børn og unge,

som har ondt i tilværelsen og som har brug for ekstra støtte og hjælp. Det her er

tværgående

–

på tværs af ministerier

–

og det mener jeg sådan set, er en land-

vinding i sig selv.

6. Afrunding



Jeg kunne nævne mange andre ting også, men jeg vil lade det være ved det. Vi

kommer til at vende tilbage til anti mobbe-bestemmelsernes evaluering. Det

mener jeg også selv er en utrolig vigtig del af det at tale om trivsel.



Hvis børn bliver udsat for mobning i skolen, jamen så giver det næsten sig

selv, at det underminerer både den daglige trivsel, men kan også ødelægge et

barn for livet, hvis der ikke bliver taget hånd om det. Det var sådan et hurtig

overview

–

nu vi ikke har så meget tid i indledningen

–

på hvilke initiativer,

der er sat i gang, og hvilke der er undervejs. Tak for ordet.