Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 5 (Alm. del):
I brev af 26. september har udvalget stillet følgende spørgsmål:
Spørgsmål 5:
”Hvordan
vil ministeren forhindre, at konkurrence mellem forskellige
udbydere af AMU-kurser fører til aflysning af kurser?”
Svar:
Med trepartsaftalen fra 2017 blev retningen på udbudsrunden fastlagt. I
implementeringen heraf var fokus på at øge forsyningssikkerheden,
vende aktivitetsudviklingen og sikre et bredt dækkende udbud af arbejds-
markedsuddannelser af høj kvalitet.
Før udbudsrunden gav en AMU-udbudsgodkendelse rettighed til, at in-
stitutionen kunne udbyde AMU i et eller flere dækningsområder. Efter
trepartsaftalen er reglerne ændret, så en udbudsgodkendelse nu giver ret
til udbud i hele landet, men udbyderne har fortsat pligt til at samarbejde
om at imødekomme efterspørgslen.
Jeg er enig i, at modellen rummer risikoen for, at der lokalt kan ske aflys-
ninger af kurser, fordi efterspørgslen fordeles på for mange udbydere.
I forbindelse med tilsynet af opfyldelsen af udbudsforpligtelsen vil mini-
steriet derfor efterspørge tilbagemeldinger fra efteruddannelsesudvalgene
om, hvorvidt de oplever en utilstrækkelig uddannelsesdækning - f.eks. i
forbindelse med en uhensigtsmæssig konkurrencesituation. Såfremt der
er tilbagemeldinger, der viser dette, vil det indgå i tilsynet og dialogen
med udbyderne af de pågældende uddannelser.
6. november 2019
Sagsnr.:19/14293
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil