BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 495: MFU spm. om, hvordan en selvejende institution og den selvejende sektor defineres/afgrænses indenfor ministerens resort, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 495 (Alm. del):

I brev af 22. september 2020 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af

udvalget (MFU) Eva Kjer Hansen (V) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 495:

”I

Produktivitetskommissionens analyserapport 6 om offentlig-privat

samarbejde giver tabel B s. 167 i appendiks 3 et overblik over de eksiste-

rende fritvalgs- og tilskudsordninger i Danmark. Vil ministeren redegøre

for, hvordan en selvejende institution og den selvejende sektor define-

res/afgrænses indenfor ministerens ressort, herunder redegøre for, hvilke

særlige juridiske rettigheder til selvbestemmelse, den selvejende instituti-

on har, herunder muligheden for selv at vælge, hvordan arbejdet skal

indrettes og hvordan medarbejdersammensætningen skal være?”

Svar:

Med henvisning til den omtalte tabel i Produktivitetskommissionens

rapport antages det, at der spørges til dagtilbuds- og grundskoleområdet.

Derfor skitseres kort neden for reglerne for selvejende daginstitutioner

og selvejende fri- og privatskoler.

Dagtilbud

På dagtilbudsområdet kan daginstitutioner efter aftale med kommunalbe-

styrelsen drives af private leverandører som selvejende daginstitution.

Det er kommunen, som anviser pladser i selvejende daginstitutioner med

mindre andet aftales med institutionen.

Selvejende daginstitutioner er ikke direkte en del af den kommunale for-

valtning, men er selvstændige juridiske enheder, der drives på et privat-

retligt grundlag i form af en aftale om drift indgået mellem kommunalbe-

styrelsen og den selvejende daginstitution. Dog er selvejende daginstitu-

tioner, der indgår aftale med kommunalbestyrelsen om drift af tilbuddet,

en del af den offentlige forvaltning i forhold til forvaltningsloven og of-

fentlighedsloven. Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune,

der beslutter, om kommunen vil indgå aftale med en selvejende daginsti-

19. oktober 2020

Sags nr.:20/18210

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 495: MFU spm. om, hvordan en selvejende institution og den selvejende sektor defineres/afgrænses indenfor ministerens resort, til børne- og undervisningsministeren

tution for at opfylde forpligtelsen til at levere det nødvendige antal dag-

tilbud. Selvejende daginstitutioner er endvidere karakteriseret ved at være

non-profit institutioner.

Den selvejende daginstitutions bestyrelse har et selvstændigt arbejdsgi-

veransvar for de ansatte og et selvstændigt ansvar for økonomien i insti-

tutionen. Driftsaftalen mellem den selvejende daginstitution og kommu-

nalbestyrelsen hviler på aftaleretlige principper og indeholder de nærme-

re økonomiske og indholdsmæssige rammer for driften af den selvejende

daginstitution. Lovgivningen stiller ikke krav til fx medarbejdersammen-

sætningen i selvejende daginstitutioner.

Endelig bemærkes det, at der findes en række privatinstitutioner etableret

efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5, der er organiseret som selvejende in-

stitutioner. Disse institutioner har mange af de samme karakteristika som

ovenstående, men etableres på baggrund af en godkendelsesmodel og

skal efterleve reglerne for privatinstitutioner. Det betyder bl.a., at de selv

træffer afgørelse om optagelse og udmeldelse, fastsætter niveauet for

forældrebetalingen mv.

Fri- og privatskoler og efterskoler

Det bemærkes indledningsvis, at i Produktivitetskommissionens rapport

nævnes i forhold til grundskolen (dvs. børnehaveklassen og 1.-9. klasse-

trin) kun frie grundskoler (privatskoler). Jeg skal for god ordens skyld

gøre opmærksom på, at undervisningspligten i grundskolen kan opfyldes

på friskoler og privatskoler samt efter 7. klassetrin på efterskoler. De

nævnte skoleformer kan være kombineret med hinanden og med private

institutioner for gymnasiale uddannelser.

For selvejende institutioner, der gennemfører grundskoleundervisning

som friskoler, privatskoler og efterskoler, gælder, at deres virksomhed

skal være inden for rammerne af lov om friskoler og private grundskoler

m.v. eller lov om efterskoler og frie fagskoler. Hvor de nævnte skolefor-

mer er kombineret med et privat gymnasium, gælder for institutionen

også lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Den overordnede ledelse af en selvejende institution, som er friskoler,

privatskoler og efterskoler, varetages af en bestyrelse.

Friskoler og privatskoler skal dog give undervisning inden for børneha-

veklassen og 1.-9. klassetrin, der står mål med, hvad der almindeligvis

kræves i folkeskolen. Hvis en efterskole optager elever, der er undervis-

ningspligtige, skal skolen tilbyde disse elever en undervisning, der står

mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Endvidere er sko-

lerne omfattet af et frihed og folkestyre-krav, hvorefter de efter deres

formål og i hele deres virke skal forberede eleverne til at leve i et sam-

fund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke

elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling

mellem kønnene. Tilsvarende krav gælder for de nævnte skoleformer,

hvor de er kombineret med private institutioner for gymnasiale uddan-

nelser.

Det følger videre af lovgivningen, at skolerne i deres virke som selvejen-

de institutioner skal være uafhængige, og at skolernes midler alene må

komme den enkelte skoles skole- og undervisningsvirksomhed til gode.

Skolerne disponerer således frit ved anvendelsen af de statslige tilskud

under ét, idet formålene forudsættes opfyldt.

Det indebærer, at skolerne skal være uafhængige, dvs. uafhængige af per-

soner, andre skoler, kurser, virksomheder, institutioner, selskaber, for-

eninger m.fl., erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende. Skolerne må

alene styres af interessen for at drive den pågældende skole til gavn for

skolens egne elever, ligesom skolens midler, herunder de offentlige til-

skud, alene må anvendes til skolens eget formål (dvs. skoleformålet).

Skolerne må ikke indgå i et styret fællesskab eller på anden måde være

styret af uvedkommende eller udefra kommende interesser. Bestemmel-

sen har dog ikke til formål at hindre normalt gensidigt, primært pædago-

gisk begrundet samarbejde skolerne imellem. Hvis en skole fx ikke op-

fylder kravet om at være en selvejende institution og/eller uafhængighed,

kan skolen ikke modtage statstilskud.

”Selvejende institutioner” betyder, at ingen andre end

skolerne selv kan

disponere over skolernes midler. Det er også kun skolerne selv, der kan

forpligte skolerne i retshandler, og kun skolernes kreditorer kan søge

dækning i skolernes aktiver. Det betyder også, at skolernes evt. oversky-

dende formue ved skolers nedlæggelse ikke tilfalder nogen udenforståen-

de, fx initiativkredsen bag skolens etablering. Ved en skoles nedlæggelse

anvendes overskydende midler med børne- og undervisningsministerens

godkendelse til skolevirksomhed, der støttes i henhold til loven. Skolerne

kan ikke i vedtægterne fastsætte anden bestemmelse herom.

For fri- og privatskoler gælder, at skolerne inden for rammerne af frisko-

leloven og lovgivningen i øvrigt kan give undervisning, der stemmer

overens med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisnin-

gen i overensstemmelse med denne overbevisningen. Skolerne afgør

inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolen.

Efterskolekurser skal være åbne for alle, der opfylder betingelserne om,

at eleverne skal have afsluttet 8 års skolegang, 7. klasse eller være fyldt 14

år. Elever, der er fyldt 18 år, kan medregnes i tilskudsberegningen i særli-

ge tilfælde efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren. Del-

tagelse i et kursus kan dog gøres betinget af højere alder, men ikke af

bestemte kundskaber, uddannelser, stillinger, erhverv eller ansættelses-

forhold i en virksomhed og lign., eller medlemskab af bestemte forenin-

ger eller organisationer.

Fælles for friskoler, privatskoler og efterskoler er, at der er krav om

egenbetaling til skolerne.

Der er ikke krav til leder- og lærerkvalifikationer på fri- og privatskoler

og efterskoler tilsvarende de gældende krav for fx folkeskolens ansatte.

Der er heller ikke krav til medarbejdersammensætningen. Særligt for fri-

og privatskoler gælder dog krav til skolens leder og lærere om, at de skal

beherske dansk i skrift og tale. Dette krav gælder dog ikke for de tyske

mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet under-

visningssprog end dansk.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil