BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 490: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om at sikre, at gymnasierne overholder loven i forhold til antallet af elever pr. klasse, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samrådsspørgsmål Æ og Ø

Det fleksible klasseloft

BUU

BUU, spørgere: Astrid Carøe (SF) og Jacob Mark (SF)

4-5 min.

Torsdag den 17. september 2020 kl. 11.15-12.15, FT lokale 2-133

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 490: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om at sikre, at gymnasierne overholder loven i forhold til antallet af elever pr. klasse, til børne- og undervisningsministeren

Disposition

1. Indledning: Elevens parti

2. Ministeriets tilsynspraksis

3. Afslutning: Aftalen står ved magt

Spørgsmål Æ:

Hvad er ministerens holdning til, at der er gymnasier, som har en klassekvotient på over

28 på tværs af 1. årgang, og hvor nogle endda har mere end 28 elever i gennemsnit i klas-

serne på hele skolen ved skolestart, jf. undersøgelse foretaget af Danske Gymnasieele-

vers Sammenslutning?

Spørgsmål Ø:

Vil ministeren redegøre for, hvad ministeren gør for at varetage sin tilsynspligt og sikre,

at gymnasierne overholder loven i forhold til antallet af elever pr. klasse for dermed at

sikre, at ingen unge oplever at gå i skole i et undervisningsmiljø, der lovgivningsmæssigt

ikke lever op til kravene?

1. Indledning



Tak for samrådet om det her spørgsmål, som efter min mening er et utroligt

vigtigt emne, som har ligget mig meget på sinde, siden jeg var helt ung.



Jeg tror faktisk, det var noget af det allerførste, jeg overhovedet deltog i en

demonstration omkring. Det var lige præcis de her ting, og det har sådan set

ikke forladt mig nogensinde siden, det her med, at vi sørger for, at klasserne

ikke bliver for store.



Det er utrolig vigtigt, og derfor er jeg fuldstændig ligesom ordføreren meget,

meget glad for, at vi fik indført et klasseloft, da vi gjorde det for år tilbage, da

vi sad i regering med hinanden og var faktisk med til at åbne champagne, os

iblandt der var startet i elevbevægelsen, i forbindelse med at vi fik det indført.



Og derfor er det selvfølgelig heller ikke særlig rart for mig at læse tal fra den

organisation, DGS, som jeg selv startede i, da jeg begyndte at interessere mig

for politik, for hvor mange gymnasier der har over 28 elever i snit i deres klas-

ser.



Vi skal selvfølgelig følge systematisk op på, om institutionerne overholder det

fleksible klasseloft, som vi har vedtaget. Og det er jo selvfølgelig i særdeleshed

mit ansvar som minister på området.



Der er to problemstillinger: 1) Hvad er min holdning til, at nogle gymnasier har

over 28 elever i klasserne? Og 2) hvordan jeg varetager tilsynsforpligtigelser-

ne?

2. Ministerens holdning



Det første spørgsmål det synes jeg egentlig, jeg har tilkendegivet her.



Men jeg skal minde om, at vi har det, der hedder et fleksibelt klasseloft.



Det var jo også det, man havde, indtil jeg tror 1999, hvor man afskaffede det.

Dengang var det en overenskomstting. Man gav simpelthen ikke løn til lærer-

ne, hvis der var mere end 28 elever i klassen.



Så blev det afskaffet med den overenskomst, jeg tror, det var i 1999.



Og så var der et hul, hvor man i en årrække ikke havde noget klasseloft, fordi

det var det, der havde fungeret som klasseloft i gymnasiet.



Og så indførte vi så med Helle Thorning-regeringen det fleksible klasseloft,

som ligner det, der lå i overenskomsten dengang, nemlig at man ikke kan få til-

skud. Det er en tilskudsmekanisme og ikke en lov så at sige.



Det vil sige, at hvis man har mere end 28 elever i klassen på tælledagen, så er

der så, hvis der ikke er gode grunde til, at man har det, risiko for at man ikke

eller man kan så ikke få tilskud til de elever, der ligger ud over de 28.



Dvs. at der egentlig har været tale om en pragmatisk løsning, der lignede det

gamle klasseloft, som os der gik i gymnasiet i 90’erne

kendte det.



Og det betyder altså også

–

og det tror jeg bare er vigtigt at understrege

–

fordi

det jo ellers virker som om, at der er tale om dissideret lovbrud. Det er ikke så-

dan, at man ikke må have en situation, hvor der er mere end 28 elever i klas-

serne. Det ved I selvfølgelig godt, men sådan at alle, der hører med, er med på

den.



Det ændrer så ikke på, vil jeg gerne sige, at jeg bliver irriteret over at høre om

store klassestørrelser. Også selvom det kun er et fåtal, så har vi jo lavet loftet af

en grund. Det er jo ikke for sjov, vi har lavet det klasseloft. Vi

vil

faktisk ikke

have overfyldte klasselokaler i Danmark.



De institutioner, der ikke formår at lande med nogle fornuftige klassestørrelser,

jamen de bliver sådan set også som følge deraf reduceret i deres tilskud som en

konsekvens af, at de har overskredet det fleksible klasseloft. Det vender jeg til-

bage til.



Men for en god ordens skyld, så vil jeg lige sætte det lidt i perspektiv med nog-

le tal. Det hjælper selvfølgelig ikke for de enkelte klasser. Men bare lige for, at

vi har et overblik. Fordi vi skal huske på, at der er mange gymnasier, der ikke

har mange elever i klasserne. Det er faktisk de fleste.



Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har opgjort, at der for skoleåret 19/20

var 155 institutioner ud af 219 (altså 71 pct.), som på tælledagen havde under

28 elever i gennemsnit i klasserne. Institutionernes samlede gennemsnit på

tværs af

alle

gymnasiale uddannelser udgjorde på tælledagen 25 elever. Så det

er ligesom klassegennemsnittet nationalt. Det hjælper ikke dem, der er over,

men bare for at sige, at det er det niveau, vi ligger på.



29 pct. havde mere end 28 elever i gennemsnit af klassen på 1. årgang. For de

fleste var dette begrundet med, at de havde optaget elever, der falder inden for

undtagelsesbetingelserne

–

det kan fx være, at det er en elev, der går om. Og så

i stedet for, at eleven ryger ud af gymnasiet så at sige, så tillader man, at de

bliver optaget, selv om de ligger over loftet. Det kan være en af grundene.



Men der er så 27 institutioner tilbage (svarende til 12 pct.)

–

det synes jeg fak-

tisk er et højt tal

–

altså det er 12 pct., som havde flere end 28 elever i gennem-

snit på tælledagen, hvor én eller flere elever ikke levede op til undtagelsesbe-

tingelserne.



Det vil jeg gerne sige. At når jeg får sådan et tal ind på mit bord, så blinker alle

advarselslamper. Det synes jeg er et højt tal. For mig at se er det en fejlmargin

på 12 pct. Det er godt nok højt.



Af de 27 institutioner der er der 24 af dem, der blev skåret i tilskuddet på mel-

lem til 1-5 elever. Det er jeg til gengæld rigtig godt tilfreds med

–

at det har en

klar konsekvens. At det betyder, at man ikke får tilskud til en række af de ele-

ver, man har optaget.



Samlet set var der en tilskudsafskæring for 101 elever ud af en samlet tilgang

på de gymnasiale uddannelser på ca. 56.000 elever.



Så vi skal have proportionerne på plads. Men for de klasser, hvor man har for

mange elever og på de skoler, hvor man ikke håndtere det godt, der er det sim-

pelthen ikke godt nok. Og derfor skal vi også være efter dem. Og derfor skal

det også have den konsekvens, at man mister tilskud, hvis man går uden for

reglerne.

3. Ministeriets tilsyn



Og det er jo så det andet spørgsmål - hvordan fungerer tilsynet så?



Og der nævnte jeg så, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har

opgaven med at føre tilsynet.



Det føres årligt med udgangspunkt i, om institutionerne på en fast tælledag i

november har flere end 28 elever i snit på 1. årgang. Og om de eventuelle eks-

tra elever, der er, falder inden for undtagelsesbestemmelserne

–

altså f.eks. hvis

det er, at der er en elev, der er gået om. Eller om de ikke gør.



Og så får styrelsen i december en opgørelse af den gennemsnitlige klassekvoti-

ent på første klassetrin på hver af de gymnasiale fuldtidsuddannelser. Og den

indberetning den ledsages af en ledelses- og revisorerklæring fra institutionen.



Og fordi det er en tilskudsbetingelse, at klasseloftet overholdes, jamen så træk-

ker styrelsen i tilskud, hvis det er sådan, at institutionerne overskrider klasse-

loftet. Så det tilskud bliver trukket tilbage, der svarer til det antal elever, der

overskrider klasseloftet, og som ikke er omfattet af de her undtagelsesmulighe-

der. Og det betyder, at hvis de har 32 elever i en klasse og overskrider klasse-

loftet uden gyldig grund, er der 4 elever, de ikke får tilskud for. Så de får sim-

pelthen ikke penge for de elever.



Ved gentagne tilfælde af overskridelser af klasseloftet, der kan styrelsen giver

institutionen påbud om at bringe forholdene i orden. Dette kan i helt særlige til-

fælde kombineres med at tilbageholde en andel af institutionens

generelle

til-

skud. Den sanktion har i praksis ikke været taget i anvendelse, fordi institutio-

nerne normalt får bragt tingene i orden, eller fordi de enkelte overskridelser er

små.



I sidste ende der vil ministeren

–

som alternativ til at lave tilskudsmæssige

sanktioner

–

kunne beslutte, at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en perio-

de varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen skal

træde tilbage.



Resultatet af tilsynet med klasseloftet afrapporteres i styrelsens årlige tilsyns-

rapport på ministeriets hjemmeside.

3. Afslutning: Aftalen står ved magt



Så det vil altså sige, at lovgrundlaget om det fleksible klasseloft, det står ved

magt.



Det fremgår af aftalen, at der blev afsat midler til at indføre et fleksibelt klasse-

loft på maksimalt 28 elever på de gymnasiale fuldtidsuddannelser fra 2012.



Dvs., at de har virket i 8 år. Det er min opfattelse, at de i store træk har virket

efter hensigten. Og at skolerne i store træk opfører sig i overensstemmelse med

den politisk aftale.



Men altså det ændrer ikke ved, at jeg gerne så, at vi kom meget længere ned.

Altså vi skal ikke ligge på de 12 pct. Det synes jeg er for højt.



I den forbindelse vil jeg også gerne understrege, at jeg sådan set er parat til at

drøfte behov for yderligere initiativer med aftalepartierne. Altså hvis der er

enighed om, at de 12 pct. måske er lige lovligt højt, jamen så vil jeg sådan set

være indstillet på at genbesøge, om vi har ramt det rigtigt i forhold til, hvordan

vi griber håndhævelsen an.



Det tror jeg skulle være mine indledende bemærkninger. Men tusind tak for at

tage denne problematik op. Jeg synes, at det er utrolig væsentligt.



Tak for ordet.