BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om, hvor mange penge det vil koste, såfremt alle de unge, der i dag tager en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen, til finansministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

Christiansborg

14. oktober 2020

Svar på Børne- og Undervisningsudvalgets spørgsmål nr. 488

(Alm. del) af 16. september stillet efter ønske fra Ellen Trane

Nørby (V)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvor mange penge det vil koste, såfremt alle de unge, der i

dag tager en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen, i stedet tager en stu-

dentereksamen inden opstart på deres erhvervsuddannelsesforløb? Svaret bedes

opgjort for hhv. hele elevgruppen, dvs. 100 pct., for 75 pct., 50 pct., og 25 pct. af

elevgruppen, som i år starter på en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen,

og som i scenariet i stedet tager en gymnasieuddannelse - stx - inden.

Svar

Såfremt alle de unge, der i dag starter på en erhvervsuddannelse direkte efter

grundskolen i stedet gennemfører en stx inden opstart på erhvervsuddannelsen,

vil det være forbundet med 1) udgifter til taxametre og SU på stx og 2) udgifter i

form af tabt arbejdsudbud (reduktion i skatteindtægter) svarende til de ekstra år,

der bruges i uddannelsessystemet på at gennemføre en stx.

Dertil vil der være mindreudgifter til første del af grundforløbet (GF1) på er-

hvervsuddannelserne, idet eleverne efter endt stx vil overgå direkte til grundforlø-

bets anden del (GF2), men øgede SU-udgifter til eleverne på GF2, da eleverne vil

være over 18 år efter gennemført stx.

I 2020 søgte 13.429 elever en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Så-

fremt hhv. 25, 50, 75 og 100 pct. af disse elever skulle have gennemført en stx for-

inden, ville det indebære merudgifter fuldt indfaset på i størrelsesordenen 1,8 mia.

kr., 3,5 mia. kr., 5,3 mia. kr. og 7,0 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om, hvor mange penge det vil koste, såfremt alle de unge, der i dag tager en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen, til finansministeren

Side 2 af 3

Tabel 1

Regneeksempel

–

Samlede nettoudgifter

mia. kr. (2020-pl)

Udgifter til taxametre

Udgifter til SU (efter skat og tilbageløb)

Lavere arbejdsudbud

–

reduktion i skatteindtægter

I alt

25 pct.

0,6

0,1

1,1

1,8

50 pct.

1,1

0,1

2,3

3,5

75 pct.

1,7

0,2

3,4

5,3

100 pct.

2,3

0,2

4,5

7,0

Anm.: Afrundinger kan betyde, at tallene ikke summer. Der er regnet med en fuld indfasning af forslaget. Der er

således ikke regnet med en indfasning ift. situationen i dag, men derimod opstillet et beregningsteknisk

scenarium, hvor de angivne procenter allerede er fuldt indfasede. I beregningerne af udgifter til SU er der

taget højde for elevernes alder, herunder at elever under 18 år ikke modtager SU.

I beregningerne af ar-

bejdsudbuddet er det lagt til grund, at eleverne samlet set indtræder på arbejdsmarkedet med 2,5 års forsin-

kelse svarende til den ekstra tid brugt på stx fraregnet den mindre tid brugt på at gennemføre GF1. Hertil er

det lagt til grund, at tilbagetrækningstidspunktet fastholdes. I beregningerne af arbejdsudbuddet er det desu-

den lagt til grund, at eleverne, når de er på stx, har studiejob i gennemsnitligt omfang, samt at erhvervsfre-

kvensen ved indtræden på arbejdsmarkedet efter den færdiggjorte erhvervsuddannelse svarer til erhvervsfre-

kvensen for en faglært.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal indhentet fra Børne- Undervisningsministeriet.

Merudgifterne kan især henføres til øgede taxameterudgifter på stx som følge af

den øgede aktivitet samt lavere skatteindtægter som følge af lavere arbejdsudbud,

da eleverne indtræder senere på arbejdsmarkedet. I scenariet hvor 100 pct. forud-

sættes at gennemføre en stx er det lagt til grund, at arbejdsudbuddet reduceres

med omkring 22.500 personer.

Det skal understreges, at beregningerne har karakter af et beregningsteknisk ek-

sempel snarere end egentlige konsekvensberegninger.

Dette skal bl.a. ses i lyset af, at alle der påbegynder en erhvervsuddannelse ikke

nødvendigvis har forudsætningerne for at gennemføre en stx forinden, herunder

fx har høje nok karakterer til at komme ind på en stx. Dertil kommer, at der givet-

vis vil være en række øvrige afledte konsekvenser ift. uddannelsesadfærd mv., så-

fremt alle elever skal påbegynde en stx efter grundskolen, som det ikke er muligt

at forudsige.

Der er i forlængelse heraf heller ikke taget højde for frafald på hverken erhvervs-

uddannelserne eller de gymnasiale uddannelser for eleverne i beregningerne. Såle-

des er frafaldet relativt stort på erhvervsuddannelserne, mens det er mindre på stx.

I regneeksemplet antages det, at alle eud-elever, der normalt starter på en er-

hvervsuddannelse direkte efter 9./10. klasse i stedet beregningsteknisk først gen-

nemfører en stx og efterfølende gennemfører en erhvervsuddannelse.

Således flyttes en elevgruppe (eud-elever) beregningsteknisk over på en anden ud-

dannelse (stx). Der er imidlertid ikke grundlag for at antage, at eud-eleverne falder

fra stx’en med samme frafaldsprocent, som der eksisterer på eud. Omvendt kan

det heller ikke antages, at eud-eleverne falder fra stx med den gennemsnitlige fra-

faldsprocent på stx.

Side 3 af 3

Endelig er der ikke taget højde for eventuelle produktivitetseffekter ved at mål-

gruppen gennemfører både en stx og en erhvervsuddannelse.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister