Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt
2259799_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 479 (Alm. del):
I brev af 10. september har udvalget efter ønske fra Mai Mercado (KF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 479:
”Mener ministeren, at Danmark lever op til Handicapkonventionens art.
24, punkt 2 (a) og (b), hvor Danmark som deltagerstat har forpligtet sig
at sikre, at børn med handicap ikke udelukkes, og at de har adgang til en
inkluderende og gratis grundskoleundervisning og undervisning på mel-
lemtrin af høj kvalitet på lige fod med andre i det samfund, hvor de
bor?”
Svar:
Undervisningsministeriet vurderer, at folkeskolelovgivningen lever op til
Handicapkonventionen på dette område. Efter folkeskolelovgivningen
skal alle elever så vidt muligt modtage undervisning i en almen klasse.
Det fremgår bl.a., at undervisningen skal tilrettelægges, så alle elever ud-
vikler sig faglig og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens faglige og
sociale fællesskaber.
For at understøtte, at elevernes udvikling og læring i videst mulig omfang
kan finde sted i den almene undervisning, har kommuner og skoler mu-
lighed for at give støtte til elever og tilrettelægge undervisningen på må-
der, som kan understøtte alle elevers faglige progression og trivsel i den
almene undervisning. Der kan blandt andet anvendes holddannelse, un-
dervisningsdifferentiering og supplerende undervisning. Der kan også
anvendes tolærerordninger, som både kan hjælpe den enkelte elev og
klassen som helhed.
Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved
brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes sup-
plerende undervisning eller anden faglig støtte. Der skal endvidere gives
personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske van-
8. oktober 2020
Sags nr.:20/17287
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 479: Spm., om Danmark lever op til Handicapkonventionens art. 24, punkt 2 (a) og (b), til børne- og undervisningsministeren
skeligheder i forbindelse med skolegangen. De nødvendige undervis-
ningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne.
Børn, hvis udvikling kræver en særlig en særlig hensyntagen eller støtte,
skal tilbydes specialundervisning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2.
Specialundervisning skal fortrinsvis gives som støtte i mindst 9 ugentlige
timer i den almindelige undervisning. Ved vurderingen af, om eleven skal
have støtte i den almindelige klasse, skal der lægges vægt på, om eleven
kan have udbytte af undervisningen og kan deltage aktivt i det sociale
fællesskab i den almindelige klasse.
Jeg mener på den baggrund, at folkeskolelovgivningen lever op til Han-
dicapkonventionens art. 24, hvilket er i overensstemmelse med Folketin-
gets beslutning om Danmarks ratifikation af handicapkonventionen i
2009. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at Danmark ved rati-
fikationen har forpligtet sig til at indrette sin lovgivning og sin admini-
strative praksis, sådan at konventionens krav opfyldes.
Det fremgår også, at konventionen indeholder visse bestemmelser, som
efter regeringens vurdering har en sådan karakter, at de skal være gen-
nemført ved lov forud for ratifikationen. I alle de berørte tilfælde var der
ifølge bemærkningerne på tidspunktet for fremsættelsen af forslaget til
folketingsbeslutning (den 22. april 2009) vedtaget relevant lovgivning i
Danmark.
Afslutningsvis skal bemærkes, at regeringen sammen med KL har iværk-
sat en evaluering af folkeskolens inkluderende læringsmiljøer og special-
pædagogiske bistand til elever i almen- og specialundervisningen, der
forventes afsluttet i 2021.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2