Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt
2255329_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 474 (Alm. del):
I brev af 8. september 2020 har udvalget efter ønske fra Mai Mercado
(KF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 474:
”Vil ministeren redegøre for visitationsproceduren i § 8, stk. 2 og stk. 3, i
bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand, hvor det fremgår, at det skal vurderes, om barnet
kan have udbytte af og kan deltage aktivt i almenskolen, eller om det er
mest hensigtsmæssigt at undervise barnet i specialklasse eller specialsko-
le, og vil ministeren uddybe, hvad der nærmere forstås med at have ud-
bytte af og at deltage aktivt og hvad årsagen er til, at disse to kriterier er
valgt?”
Svar:
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand blev ændret i forbindelse med inklusionslovgivnin-
gen i 2012, hvor specialundervisning blev afgrænset til at være undervis-
ning i specialklasser og specialskoler samt undervisning til børn i den
almindelige klasse, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i
mindst 9 ugentlige undervisningstimer.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, som der henvises til i spørgsmålet,
at
”Den
specialpædagogiske bistand gives fortrinsvis som støtte i den almindelige
klasse. Ved vurderingen af, om eleven skal have støtte i den almindelige klasse skal
der lægges vægt på, om eleven kan have udbytte af undervisningen og kan deltage
aktivt i det sociale fællesskab i den almindelige klasse. Henvisning til specialklasse
eller specialskole forudsætter, at det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise eleven i
kortere eller længere tid i specialklasse eller specialskole”.
Af ministeriets vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand fremgår, at henvisning til specialklasser og
specialskoler i kortere eller længere tid kan være hensigtsmæssigt, fx på
grund af elevens svære psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funk-
5. oktober 2020
Sags nr.:20/17032
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 474: Spm. om at redegøre for visitationsproceduren i § 8, stk. 2 og stk. 3, i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, til børne- og undervisningsministeren
tionsvanskeligheder, og at elevens henvisning til specialklasse eller speci-
alskole bør have så kort varighed som muligt.
I forarbejderne til lovændringen i 2012 henvises til en undersøgelse fra
Danmarks Evalueringsinstitut fra 2011, hvor det fremgår, at der i folke-
skolen er en fælles forståelse af, at en elev er inkluderet, når eleven har
udbytte af undervisningen og deltager aktivt i det sociale fællesskab.
Bekendtgørelsen om specialundervisning indeholder en række bestem-
melser om undervisningen i specialklasser, der bl.a. giver mulighed for, at
undervisningen kan gives på et lavere klassetrin end det alderssvarende
klassetrin, og at der kan udarbejdes særlige læseplaner. Der gælder der-
imod ikke de samme muligheder for tilpasning i forhold til elever, der får
specialundervisning i den almene klasse.
En kommune eller skoleleders afgørelse om specialundervisning skal ske
efter pædagogisk psykologisk rådgivning. Formålet med den pædagogiske
psykologiske rådgivning er bl.a. at give et sagligt og solidt grundlag for at
træffe beslutning om, hvordan den specialpædagogiske bistand skal tilret-
telægges.
På baggrund af den pædagogiske psykologiske vurdering beror det på en
konkret vurdering af den enkelte elevs undervisningsmæssige behov, om
eleven kan have udbytte af og deltage aktivt i undervisningen, herunder
om elevens kan følge klassens undervisning på det alderssvarende niveau
og skolens læseplan for de enkelte fag og emner på det relevante klasse-
trin.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2