Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 473 (Alm. del):
I brev af 8. september 2020 har udvalget efter ønske fra Astrid Carøe
(SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 473:
Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder ungdomsuddannelserne
har for at få hjælp og sparring, hvis de har elever med handicap, og hvad
er ministerens holdning til at udvide VISOs rådgivning, så ungdomsud-
dannelser også kan få hjælp og sparring, hvis de har elever med handi-
cap?
Svar:
VISO bistår kommuner, borgere og kommunale, regionale og private
tilbud med vejledende rådgivning og udredning i de mest specialiserede
og komplicerede sager på det sociale område og specialundervisningsom-
rådet. VISO dækker ikke i sit virke ungdomsuddannelserne og kan heller
ikke tilbyde sin rådgivning til borgere i STU-tilbud.
Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet (STUK) bevilger specialpædagogisk
støtte til elever, studerende og kursister på en lang række uddannelser,
herunder ungdomsuddannelserne. Uddannelsesinstitutionerne kan for
elever med en række funktionsnedsættelser indhente den fornødne støtte
via de specialpædagogiske støtteordninger, der administreres af Børne-
og Undervisningsministeriet.
Hensigten med de specialpædagogiske støtteordninger er, at elever med
funktionsnedsættelse får lige muligheder for at gennemføre en uddannel-
se. Støttemodtagernes behov opfyldes under hensyntagen til, hvilken
funktionsnedsættelse der er tale om. Dette gælder også den rådgivning og
sparring, som uddannelsesinstitutionerne har mulighed for at få via Bør-
ne- og Undervisningsministeriets specialpædagogiske støtteordning ved-
rørende undervisningen af den enkelte elev.
5. oktober 2020
Sags nr.:20/17030