Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt
2251846_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 467 (Alm. del):
I brev af 4. september 2020 har udvalget efter ønske fra Marianne Jelved
(RV) og Sofie Carsten Nielsen (RV) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 467:
RV accepterer, at de 275 mio. kr., der tilføres kommunerne i 2020 til
”generelt løft af folkeskolen”, posteres som en indtægt på kommunernes
udgiftskonto 3.22.01. Vil ministeren bekræfte, at intentionen bag aftalen,
som Radikale, Alternative, SF og Enhedslisten har indgået med Social-
demokratiet om ”generelt løft af folkeskolen”, er, at man fra 2021-
2023
ikke beder kommunerne bogføre de tilførte midler på konto 3.22.01,
men at kommunerne selvfølgelig fortsat skal dokumentere, at de tilførte
midler er anvendt til ansættelse af flere lærere i folkeskolen, så man fra
2021 følger den sædvanlige praksis, hvor en øget udgift pr. elev i folke-
skolen er koblet til tilskuddet til de frie grundskoler?
Svar:
Jeg kan oplyse, at efter reglerne for kommunernes regnskabsaflæggelse
skal statslige puljetilskud konteres som indtægter på de konti, hvis udgif-
ter de finansierer. Det betyder, at nettodriftsudgifterne ikke påvirkes af
statslige puljetilskud, fordi merudgifter og merindtægter udligner hinan-
den i regnskabsmæssig forstand.
Aftalen om
Generelt løft af folkeskolen
har ikke haft som intention at ændre
de gældende regler for kommunernes regnskabsaflæggelse. Intentionen
bag aftalen er ganske enkelt at sikre flere lærere i folkeskolen. Den sæd-
vanlige praksis har således været fulgt i forbindelse med udmøntning af
puljemidlerne til et generelt løft af folkeskolen i 2020. Aftale om den
konkrete udmøntning af midlerne i 2021 og frem udestår, men en even-
tuel puljeudmøntning til folkeskolen vil også her skulle ske inden for
gældende kommunale regnskabsregler.
29. september 2020
Sags nr.:20/16790
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 467: Spm. om man fra 2021 følger den sædvanlige praksis, hvor en øget udgift pr. elev i folkeskolen er koblet til tilskuddet til de frie grundskoler, til børne- og undervisningsministeren
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2