BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm., om Klagenævnet for Specialundervisning har kompetence til at tage stilling til, om kommunens afgørelse om udelukkelse af eleven fra almenskolen er saglig og proportionalt ifølge Handicapkonventionens artikel 24, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 460 (Alm. del):

I brev af 31. august 2020 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby

(V) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 460:

”Vil ministeren redegøre for, om Klagenævnet for Specialundervisning

kan eller skal tage stilling til Handicapkonventionen og barnets ret til

inkluderende undervisning i sager, hvor en kommune har henvist barnet

til specialklasse eller specialskole på trods af, at børn med handicap ikke

må udelukkes fra almenskoler, og kommunen derfor i første omgang

burde tilbyde barnet specialundervisning med støtte i mindst 9 undervis-

ningstimer ugentligt i almenklassen?

Baggrund:

Det fremgår

af rapporten ”Handicap: Status 2019”, udgivet af Institut

for Menneskerettigheder, at ”Retten til inkluderende uddannelse uden

diskrimination betyder, at børn med handicap ikke må udelukkes fra det

almindelige uddannelsessystem på grund af handicap og har krav på, at

er foretages rimelig tilpasning i forhold til barnets konkrete behov,

medmindre dette vil være unødigt byrdefuldt”.

I forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på

grund af handicap (Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpas-

ning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen), er det

Social- og Indenrigsministeriets intention at skabe klageadgang til Lige-

behandlingsnævnet (og ikke Klagenævnet for Specialundervisning) over

manglende iagttagelse af retten til rimelig individuel tilpasning. Institut

for Menneskerettigheder skriver i deres høringssvar til lovforslaget, at

”Indførelsen af en pligt til rimelig tilpasning for offentlige myndigheder

vil (…) sikre en effektiv håndhævelse af allerede eksisterende

forpligtel-

ser. På nuværende tidspunkt eksisterer der ingen effektiv mulighed for

håndhævelse af pligten til rimelig tilpasning og ingen mulighed for at få

anerkendt en krænkelse.”

28. september 2020

Sags nr.:20/16485

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm., om Klagenævnet for Specialundervisning har kompetence til at tage stilling til, om kommunens afgørelse om udelukkelse af eleven fra almenskolen er saglig og proportionalt ifølge Handicapkonventionens artikel 24, til børne- og undervisningsministeren

Svar:

Klagenævnet for Specialundervisning kan behandle klager over kommu-

ner og skolers afgørelser om specialundervisning jf. folkeskolelovens §

51.

Ved en ændring af folkeskoleloven i 2012 (inklusionslovgivningen) blev

specialundervisning afgrænset til at være undervisning i specialklasser og

specialskoler samt undervisning til børn i den almindelige klasse, hvis

undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 ugentlige un-

dervisningstimer.

I forbindelse med lovændringen blev klagereglerne justeret, og § 51 blev

justeret, således at det fremgår, at adgangen til at klage også gælder afgø-

relser vedrørende elever, hvis undervisning kun kan gennemføres med

støtte i mindst 9 ugentlige timer ugentligt.

Af forarbejderne til lovændringen fremgår, at

”Det

er kommunen med sit

kendskab til barnet og de lokale forhold, der har de bedste muligheder for at vurdere,

om kommunens specialundervisningstilbud er det rette for barnet. Hvis klagenævnet

ønsker at ændre kommunalbestyrelsens afgørelse, skal der efter forslaget være vægtige

faglige grunde til at tilsidesætte kommunens afgørelse om at give et inkluderende un-

dervisningstilbud”.

Det betyder samtidig, at der skal være vægtige faglige grunde til at tilside-

sætte en afgørelse om at henvise et barn til specialundervisning i en spe-

cialklase eller specialskole frem for et inkluderende specialundervisnings-

tilbud. Jeg henviser i øvrigt til mit svar på Børne- og Undervisningsud-

valgets spørgsmål S 1706, stillet den af samme spørger. Svaret er vedlagt.

Jeg vil endelig henlede opmærksomheden på en afgørelse fra Folketin-

gets Ombudsmand fra 2009, (2009 18-1), der angik en klagesag om hen-

visning af et barn til specialskole frem for enkeltintegrering i friskole. Det

fremgår bl.a. af ombudsmandens afgørelse:

”FN’s handicapkonvention kan

efter min opfattelse ikke føre til at forældre til et handicappet barn har krav på at

barnet skal gå i en almindelig folkeskoleklasse, uanset hvilket behov for støtte barnet

har. Konventionen giver derimod efter min opfattelse forældrene ret til at deres barn

inkluderes i uddannelsessystemet som sådan med henblik på at der skabes et lærings-

miljø der er relevant i forhold til barnets behov og kompetencer. Inkluderingen af bar-

net i uddannelsessystemet har til formål at barnet får mulighed for aktiv deltagelse i

samfundslivet.”

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil