Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 451 (Alm. del):
I brev af 26. august 2020 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thule-
sen Dahl (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 451:
Vil ministeren oplyse, om man fra kommunal side kan godkende en ung
til et STU-forløb, uden der foreligger et udkast til uddannelsesplan eller
på anden måde er en afklaring af den unges ønsker til uddannelse, uden
at hverken familie eller den unge er blevet hørt i forhold til indstillingen
eller orienteret om, at dette er planen eller har kunnet fået udleveret kopi
af indstillingen, før bevillingen er sket?
Svar:
Hvis kommunen vurderer, at en ung er i målgruppen for STU og dermed
har retskrav på at få tilbudt STU-uddannelsen, skal kommunen
–
i sam-
råd med den unge og forældre/værge
–
udarbejde en 3-årig individuel
forløbsplan/uddannelsesplan. Der skal ved udarbejdelsen af forløbspla-
nen/uddannelsesplanen lægges betydeligt vægt på den unges og foræl-
drenes eller værgens ønsker med hensyn til tilrettelæggelsen af uddannel-
sen. Forløbsplanen godkendes af kommunen, og den unge og forældrene
eller værgen skal orienteres skriftligt om godkendelsen.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at kommunernes afgørelse om, hvorvidt den unge
er i målgruppen og indholdet af ungdomsuddannelsen, som det beskrives
i forløbsplanen/uddannelsesplanen, kan indbringes for Klagenævnet for
Specialundervisning.
23. september 2020
Sags nr.:20/16131
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil