Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020-7898
Doknr.
291186
Dato
03-02-2021
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har d. 17. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 443 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lotte Roed (RV).
Spørgsmål nr. 443:
”Vil ministeren bekræfte, at fravær fra enten pasning i dagtilbud, skole og uddannelse
som følge af, at familierne følger myndighedernes covid-19-anvisninger ifht. selvisola-
tion, ikke efterfølgende kan indgå i sociale sager, hverken ifht. ydelser eller børnesa-
ger?”
Svar:
Generelt skal det understreges, at sundhedsmyndighedernes anvisninger i forhold til
coronavirus/covid-19 naturligvis skal overholdes.
Spørgsmålet er forstået således, at det omhandler fravær i dagtilbud, skole eller på et
uddannelsessted på grund af lægelige eller myndigheders anvisninger om selvisolation
på grund af cornavirus/covid-19 og betydningen heraf i forhold til frakendelse af ydel-
ser eller indflydelse på en børnesag.
Til brug for besvarelsen har Social- og Indenrigsministeriet indhentet bidrag fra
Børne- og Undervisningsministeriet. Børne- og Undervisningsministeriet har til brug
for besvarelsen oplyst:
”Forældre har efter dagtilbudsloven pligt til at lade deres børn deltage i henholdsvis
obligatorisk sprogstimuleringstilbud 30 timer om ugen samt obligatorisk læringstilbud
til 1-årige børn i udsatte boligområder. Hvis forældre ikke overholder denne pligt, skal
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børneydelsen. Forældrene
kan aftale med lederen i den pågældende daginstitution, hvordan ferie, sygdom m.v.
håndteres, uden at dette indgår i opgørelsen over de timer, som barnet skal være i til-
buddet.
Elever i folkeskolen, som efter en konkret og individuel vurdering skal blive hjemme,
skal modtage nødundervisning. Elever på ungdomsuddannelser, som efter en konkret
og individuel vurdering skal blive hjemme, skal modtage fjernundervisning. Såfremt
eleverne deltager i henholdsvis den planlagte nødundervisning eller fjernundervisning,
vil de ikke blive registreret som fraværende. For elever i folkeskolen vil det således ikke
have konsekvenser for elevens forældres modtagelse af ydelser, at eleven skal modtage
undervisning uden fysisk tilstedeværelse, såfremt eleven deltager i nødundervisnin-
gen.”