BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 441: MFU spm. om hvor mange børn der forventes at starte et år senere i skole, hvis man giver hhv. 1) forældrene eller 2) daginstitution, skole og forældre i samråd mulighed for at beslutte sen skolestart, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 441 (Alm. del):

I brev af 14. august 2020 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af ud-

valget (MFU) Lotte Rod (RV) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 441:

”Vil

ministeren oplyse, hvor mange børn der forventes at starte et år se-

nere i skole, hvis man giver hhv. 1) forældrene eller 2) daginstitution,

skole og forældre i samråd mulighed for at beslutte sen skolestart, og vil

ministeren videre oplyse, hvad modellerne vurderes at koste?”

Svar:

I dag indtræder undervisningspligten den 1. august i det kalenderår, hvor

barnet fylder seks år, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1. Det vil sige, at ud-

sat eller sen skolestart defineres som, når et barn starter i skole senere

end det kalenderår, hvor barnet fylder seks år.

Efter de gældende regler er det kommunalbestyrelsen, der efter anmod-

ning fra forældrene eller med forældrenes samtykke træffer afgørelse om

en mulig udsat skolestart. Kommunalbestyrelsen skal altid i forbindelse

med afgørelsen foretage en individuel, konkret vurdering af barnets be-

hov for udsat skolestart med begrundelse i barnets udvikling.

Hvis forældrene som nævnt i spørgerens model 1 gives mulighed for at

beslutte, om deres barns skolestart skal udskydes, vil flere børn forment-

lig få udsat deres skolestart og dermed tilbringe et ekstra år i dagtilbud.

Det er ikke muligt at fastsætte præcist, hvor meget andelen af sene skole-

startere vil stige, da der ikke før har været en situation, hvor beslutnings-

kompetencen lå hos forældrene. Det bemærkes dog, at andelen af sene

skolestartere faldt fra ca. 13 pct. i skoleåret 2009/10 til ca. 6 pct. fra sko-

leåret 2016/17 og frem til skoleåret 2019/2020.

Om antallet af sene skolestartere tilsvarende vil stige, hvis kompetencen

til at udsætte et barns skolestart gives til daginstitution, skole og forældre

23. oktober 2020

Sags nr.:20/15352

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 441: MFU spm. om hvor mange børn der forventes at starte et år senere i skole, hvis man giver hhv. 1) forældrene eller 2) daginstitution, skole og forældre i samråd mulighed for at beslutte sen skolestart, til børne- og undervisningsministeren

i samråd (model 2), kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag. Det

vil kræve en mere præcis og udbygget beskrivelse af muligheder og krav

forbundet med modellen, herunder i hvilket omfang parterne skal nå til

enighed, før der kan træffes beslutning om udsat skolestart, og hvem der

i givet fald får beslutningskompetencen ved uenighed.

Skøn over de faktiske udgifter ved udskudt skolestart kræver derudover

en klar forståelse af både de kortsigtede og langsigtede effekter af at ud-

skyde skolestarten.

En stigning i antallet af sene skolestartere vil indebære øgede kommunale

omkostninger som følge af, at barnet tilbringer et ekstra år i dagtilbud.

Herudover vil øgede krav til koordinering mellem forældre, dagtilbud og

skole også medføre kommunale meromkostninger.

Omvendt er der relativt færre blandt de børn, der har fået deres skole-

start udsat, som senere har gået et klassetrin om. I skoleåret 2018/2019

gik 2,22 pct. eller ca. 1.000 elever på almenområdet et klassetrin om, men

blandt de sene skolestartere gik 0,85 pct. eller ca. 25 af eleverne på al-

menområdet et klassetrin om.

Andelen af elever blandt de sene skole-

startere, som går et klassetrin om, er således 1,37 pct.point lavere end

blandt de rettidige skolestartere. Differencen målt i antal blandt de sene

skolestartere udgør i alt 40 elever fordelt over alle landets klasser. Henset

til, at undervisningen i folkeskolen er tilrettelagt i klasser, og at omkost-

ningerne derfor hovedsageligt kan henføres til klasserne snarere end ele-

verne, er vurderingen, at den økonomiske gevinst i folkeskolen som

følge af færre omgængere blandt de sene skolestartere er så marginal, at

den ikke kan opgøres økonomisk.

Dette skal endvidere ses i lyset af, at andelen af børn, der begynder i

skole det år, hvor de fylder seks år, er steget støt siden 2009. I samme pe-

riode har andelen af omgængere i børnehaveklassen været stort set kon-

stant på 2,4-3,0 procent.

Ministeriet kan ikke på nuværende tidspunkt skønne over den forventede

tilvækst i antallet af sene skolestartere i hverken model 1 eller 2 eller de

administrative opgaver forbundet med model 2, jf. også første del af be-

svarelsen. Tilsvarende har ministeriet ikke et grundlag for at estimere de

faktorer, der potentielt kan reducere de kommunale omkostninger. På

den baggrund har ministeriet ikke mulighed for at estimere modellernes

præcise omkostninger.

Opgørelsen omfatter ikke elever, der modtager specialundervisning, idet de statistiske

indberetninger til Danmarks Statistik af klassetrin og undervisningsniveau for denne

elevgruppe er behæftet med store usikkerheder. Da mange elever i specialtilbud desu-

den går i ikke-årgangsopdelte klasser, er det reelt ikke muligt at adskille eleverne enty-

digt på klassetrin, og dermed heller ikke vurdere omfanget af omgængere.

Som et regneteknisk eksempel kan ministeriet dog opgøre de kommunale

omkostninger forbundet med, hvis 5, 10 og 15 pct. af en årgang tilbrin-

ger et ekstra år i dagtilbud. Omkostningerne fremgår af tabel 1 nedenfor.

Tabel 1. Kommunale omkostninger forbundet med at 5, 10 og 15 pct. af en årgang bliver et

ekstra år i dagtilbud

5 pct. af en årgang i

dagtilbud

Antal børn i kommunale

dagtilbud*

Årlig Kommunal omkost-

ning**

2.855

274 mio. kr.

10 pct. af en årgang i

dagtilbud

5.710

548 mio. kr.

15 pct. af en årgang i

dagtilbud

8.565

823 mio. kr.

Anm.: *Beregnet på baggrund af antal 5-årige i 2020, 3. kvartal (58.745 børn), og under forudsætning

af at 97,2 pct. af børnene anvender et kommunalt tilbud, beregnet ud fra antal 4-årige ind-

skrevne i dagtilbud (dagpleje, vuggestue, børnehave og aldersintegrerede institutioner) i 2014

relativt til det samlede antal 4 årige i befolkningen i 4. kvartal 2014. **Beregnet med udgangs-

punkt i en gennemsnitlig pladspris på 84.472 kr. pr. barn tillagt overhead (20 pct.) og kapital-

tillæg (9 pct.), men fratrukket den gennemsnitlige forældrebetalingsandel i 2019 på 15,3 pct.

Alle omkostninger er oplyst i 2020 priser.

Kilde: Danmarks Statistik (FOLK1A og PAS11) og egne beregninger.

Det er muligt, at udsat skolestart medfører andre gevinster. Det kan ek-

sempelvis være et mindre behov for støtte, end hvis eleverne var startet i

skole i det år, hvor de fyldte 6. Denne faktor kan potentielt reducere de

samlede kommunale udgifter.

Dertil kommer, at en rapport fra SFI (nu VIVE) viser, at en senere sko-

lestart fører til bedre testresultater i de nationale test i de første skoleår,

men at effekten forsvinder på de ældre klassetrin. Rapporten viser også,

at senere skolestartsalder fører til færre socio-emotionelle vanskeligheder

ved 7- og 11-års-alderen, og at det primært er elevernes hyperaktivitet,

der bliver reduceret ved senere skolestart. Det er ikke undersøgt, om ef-

fekten varer ved. Samtidig fremgår det af Egmontrapporten 2019 om

den gode skolestart, at trivselsproblemer ved skolestarten kan følge ele-

verne langt ind i skoletiden og i deres videre uddannelsesforløb. Det er

dog, som det også fremgår af førnævnte SFI-rapport, vigtigt at være op-

mærksom på, at der er stor usikkerhed omkring de estimerede effekter,

da det ikke er muligt at adskille effekten af senere skolestart fra alder ved

test og den relative aldersforskel ift. klassekammerater. Hvis et barn star-

ter et år senere i skole, vil det også være et år ældre ved test, hvilket kan

påvirke testresultaterne. Og hvis det er den relative aldersforskel ift. klas-

sekammeraterne, som driver effekten, så opnår man ikke evt. mulige ge-

vinster ved at udskyde skolestart for nogle elever, da det vil reducere de

resterende elevers relative skolestartalder.

På lang sigt vil en udskudt skolestart alt andet lige også have negative

konsekvenser for arbejdsudbuddet, da de omfattede børn vil få rykket

deres uddannelsesforløb og dermed også tidspunkt for, hvornår de ind-

træder på arbejdsmarkedet.

Størrelsesorden af merudgifter afhænger af den konkrete model, herun-

der omfanget af børn, der vil få udskudt skolestarten, og vil derudover

blive beregnet marginalt ift. de 6,2 pct. børn, der får udskudt skolestarten

i dag.

Såfremt en udskudt skolestart medvirker til færre omgængere i det senere

uddannelsesforløb, vil der være færre udgifter til folkeskolen, ligesom et

mindsket behov for støtteundervisning vil betyde færre udgifter til støtte-

undervisning. Der er imidlertid, jf. også ovenfor, på det foreliggende em-

piriske grundlag ikke belæg for at indregne adfærdseffekter (dynamiske

effekter) i konsekvensberegningerne af udskudt skolestart på den sam-

lede uddannelsestid eller behovet for støtteundervisning og dermed ind-

regne færre udgifter til folkeskolen og støtteundervisning.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil