Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 441 (Alm. del):
I brev af 14. august 2020 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af ud-
valget (MFU) Lotte Rod (RV) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 441:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange børn der forventes at starte et år se-
nere i skole, hvis man giver hhv. 1) forældrene eller 2) daginstitution,
skole og forældre i samråd mulighed for at beslutte sen skolestart, og vil
ministeren videre oplyse, hvad modellerne vurderes at koste?”
Svar:
I dag indtræder undervisningspligten den 1. august i det kalenderår, hvor
barnet fylder seks år, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1. Det vil sige, at ud-
sat eller sen skolestart defineres som, når et barn starter i skole senere
end det kalenderår, hvor barnet fylder seks år.
Efter de gældende regler er det kommunalbestyrelsen, der efter anmod-
ning fra forældrene eller med forældrenes samtykke træffer afgørelse om
en mulig udsat skolestart. Kommunalbestyrelsen skal altid i forbindelse
med afgørelsen foretage en individuel, konkret vurdering af barnets be-
hov for udsat skolestart med begrundelse i barnets udvikling.
Hvis forældrene som nævnt i spørgerens model 1 gives mulighed for at
beslutte, om deres barns skolestart skal udskydes, vil flere børn forment-
lig få udsat deres skolestart og dermed tilbringe et ekstra år i dagtilbud.
Det er ikke muligt at fastsætte præcist, hvor meget andelen af sene skole-
startere vil stige, da der ikke før har været en situation, hvor beslutnings-
kompetencen lå hos forældrene. Det bemærkes dog, at andelen af sene
skolestartere faldt fra ca. 13 pct. i skoleåret 2009/10 til ca. 6 pct. fra sko-
leåret 2016/17 og frem til skoleåret 2019/2020.
Om antallet af sene skolestartere tilsvarende vil stige, hvis kompetencen
til at udsætte et barns skolestart gives til daginstitution, skole og forældre
23. oktober 2020
Sags nr.:20/15352