Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 423 (Alm. del):
I brev af 7. juli 2020 har udvalget efter ønske fra Kristian Jensen (V)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 423:
Mener ministeren ikke, at det er anerkendelsesværdigt at ville øge interes-
sen for erhvervsskolerne ved at øge timetallet for praktiske-musiske fag,
herunder også at øge fagenes status ved at sikre en tilsvarende eksamen?
Svar:
Regeringen finder det anerkendelsesværdigt, når skoler på forskellig vis
lykkes med at inspirere børnene til den mangfoldighed af uddannelser og
job, der er i vores samfund. Der har i folkeskolen været for lidt plads til
de praktiske/musiske fag. Derfor var det også godt, at folkeskoleforligs-
kredsen i 2018 og 2019 indgik flere aftaler, som tilsammen skulle sikre en
bedre prioritering af de praktiske/musiske fag i folkeskolen.
Der blev bl.a. indført et praktisk/musisk valgfag i 7.-8. klasse (håndværk
og design, musik, billedkunst eller madkundskab), som skal afsluttes med
en prøve på 8. klassetrin. Prøven indgår i folkeskolens afgangseksamen
og afholdes første gang i skoleåret 2020/21.
Derudover blev der flyttet rundt på undervisningstimerne til håndværk
og design samt madkundskab, og der blev tilført ekstra undervisningsti-
mer til billedkunst, så den obligatoriske undervisning i fagene passer med
starten på det praktiske/musiske valgfag i 7. klasse.
7. september 2020
Sags nr.:20/14742
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil