Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt
2240846_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 422 (Alm. del):
I brev af 7. juli 2020 har udvalget efter ønske fra Kristian Jensen (V)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 422:
Vil ministeren oplyse med hvilken begrundelse ministeriet har givet af-
slag på Bernadotteskolens ansøgning om dispensation vedr. eksamen i de
praktiske-musiske fag?
Svar:
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har den 29. august 2019 givet
Bernadotteskolen afslag på ansøgning om fritagelse for at afholde prøve
på 8. klassetrin i et praktisk/musisk fag. Styrelsen begrundede dette med,
at aflæggelse af prøven i 8. klasse er en forudsætning for, at en elev har
aflagt folkeskolens afgangseksamen ved afslutning af 9. klasse.
Styrelsen henviste i svaret til § 8 a, stk. 1, i lov om friskoler og private
grundskoler m.v., hvoraf det fremgår, at eleverne på en fri- eller privat-
skole, der giver undervisning på 8. og 9. klassetrin, skal aflægge prøve på
8. klassetrin og 9. klasseprøver og folkeskolens afgangseksamen, med-
mindre skolen har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den
ikke afholder prøverne og dermed ikke tilbyder eleverne mulighed for at
aflægge folkeskolens afgangseksamen.
Styrelsen henviste endvidere til, at det fremgår af § 8 a, stk. 6, i lov om
friskoler og private grundskoler m.v., at en fri- eller privatskole for sine
elever skal afholde folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin
og 9. klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Børne- og Under-
visningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. De regler om afgangs-
eksamen og 9. klasseprøverne, der gælder for folkeskolen og dens elever,
gælder tilsvarende for en fri- eller privatskole og dens elever.
7. september 2020
Sags nr.:20/14742
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om, med hvilken begrundelse ministeriet har givet afslag på Bernadotteskolens ansøgning om dispensation vedr. eksamen i de praktiske-musiske fag, til børne- og undervisningsministeren
Styrelsen bemærkede, at det fremgik af Bernadotteskolens hjemmeside,
at skolen afholder folkeskolens prøver for 9. klasse, bortset fra i faget
kristendom.
Elever i 9. klasse på en fri- eller privatskole skal aflægge folkeskolens
prøver, med mindre skolen har valgt at være prøvefri. Skolen kan vælge
ikke at holde prøver i historie og/eller kristendom, men der er ikke
hjemmel i lov om friskoler og private grundskoler m.v. til at undlade
prøven på 8. klassetrin i et praktisk/musisk fag.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2