BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm. om, hvad det vil koste i direkte omkostninger/besparelser for staten, hvis halvdelen af de elever, der i dag tager en STX i stedet tager en EUX-uddannelse, til finansministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

Christiansborg

28. september 2020

Svar på Børne- og Undervisningsudvalgets spørgsmål nr. 413

(Alm. del) af 3. juli 2020 stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby

(V)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, evt. med bidrag fra finansministeriet, hvad det vil koste i

direkte omkostninger/besparelser for staten, hvis halvdelen af de elever, der i dag

tager en STX i stedet tager en EUX-uddannelse, og vil ministeren videre oplyse,

hvad det vil betyde for BNP på henholdsvis kort og lang sigt?

Svar

Hvis halvdelen af de elever, der i dag gennemfører en stx-uddannelse i stedet gen-

nemfører en eux, vil de direkte omkostninger/besparelser for staten først og

fremmest kunne henføres til forskelle i udgifter til taxametre og SU for de to elev-

grupper.

tabel 1

er angivet stiliserede eksempler på de direkte statslige udgifter for hhv. en

gennemsnitlig stx-elev og en gennemsnitlig eux-elev for et helt uddannelsesforløb.

Tabel 1

Direkte statslige udgifter til en gennemsnitlig stx-elev og eux-elev

Udgifter til en stx-elev (3 år)

- Udgifter taxametre

- Udgifter SU (før tilbageløb)

Udgifter til en eux-elev (4 ¾ år)

- Udgifter taxametre

- Udgifter SU (før tilbageløb)

240.600

219.900

20.700

195.380

191.680

3.700

Anm.: Fsva. den gennemsnitlige eux-elev er der taget udgangspunkt i en eux-elev, der kommer direkte fra

grundskolen og efterfølgende har 40 ugers grundforløb i år 1 og år 2 og dernæst har knap 60 ugers

skoleundervisning fordelt over de efterfølgende 4 år. Der er dertil taget udgangspunkt i, at en gennemsnitlig

eux tager ca. 4 ¾ år. Endelig er der taget udgangspunkt i eux-elever, der har en uddannelsesaftale. Parallelt

hertil er der taget udgangspunkt i en gennemsnitlig stx-elev, der kommer direkte fra grundskolen.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm. om, hvad det vil koste i direkte omkostninger/besparelser for staten, hvis halvdelen af de elever, der i dag tager en STX i stedet tager en EUX-uddannelse, til finansministeren

Side 2 af 3

Således er de direkte udgifter for staten til at uddanne en gennemsnitlig stx-elev

ca. 240.600 kr., mens den tilsvarende udgift til en gennemsnitlig eux-elev er ca.

195.400 kr.

De lavere gennemsnitlige statslige udgifter til eux-elever afspejler navnlig, at

arbejdsgiverne afholder en række udgifter under eux-uddannelsen, herunder

elevløn. Arbejdsgivernes udgifter til elevløn under skoleperioderne refunderes via

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), ligesom at eux-elevers

skolepraktikydelse også finansieres via AUB. Disse udgifter fremgår ikke af

tabel 1.

Det skal i den forbindelse understreges, at der i

tabel 1

er tale om gennemsnitlige

elever og dermed gennemsnitlige udgifter. Særligt for så vidt angår eux-elever er

der tale om en sammensat elevgruppe og forskellige uddannelser, hvor både

varighed af uddannelsen samt antallet af skoleuger i forbindelse med uddannelsen

varierer betydeligt.

Hertil skal bemærkes, at eux-elever, der ikke har en uddannelsesaftale på deres ho-

vedforløb, kan blive optaget i skolepraktik, hvilket vil indebære øgede statslige ta-

xameterudgifter til skolepraktik, som ikke er medtaget i

tabel 1.

I 2019 var der 28.800 personer, der færdiggjorde en stx-uddannelse. Hvis halvde-

len af disse i stedet gennemførte en eux-uddannelse, ville det svare til en umiddel-

bar reduktion i statslige udgifter til taxametre og SU på ca. 650 mio. kr.

Det skal understreges, at beregningen kun dækker over de direkte statslige udgifter

til taxametre og SU (før tilbageløb). En så omfattende ændring af uddannelsessy-

stemet, som der spørges til, vil bl.a. stille store krav til antallet af praktikpladser.

Hvis dette krav skal imødekommes ved anvendelse af skolepraktik vil det eksem-

pelvis øge de statslige udgifter markant,

jf. overfor.

Hvis et større antal elever gennemfører en eux-uddannelse frem for en stx-uddan-

nelse

–

og ellers har uændret uddannelsesadfærd efterfølgende

–

må det forventes

at medføre længerevarende uddannelsesforløb og dermed en senere indtræden på

arbejdsmarkedet for de omfattede elever. Det vil alt andet lige reducere arbejdsud-

buddet og dermed strukturelt BNP.

Der vil dog være tale om en kortere vej gennem uddannelsessystemet for de ele-

ver, der efter afsluttet stx-uddannelse efterfølgende ellers ville have gennemført en

erhvervsuddannelse.

Hvis forslaget betyder, at færre elever efterfølgende vil gennemføre en videregå-

ende uddannelse, vil det betyde kortere uddannelsesforløb for de omfattede per-

soner, men også et lavere gennemsnitligt lønafkast og produktivitet.

Side 3 af 3

For den store gruppe af elever med afsluttet stx-uddannelse, der efterfølgende

gennemfører en videregående uddannelse, vil en øget anvendelse af eux-uddannel-

sen frem for stx-uddannelsen forlænge deres samlede uddannelsesforløb.

Det er ikke muligt at kvantificere BNP-virkningerne af forslaget, selvom de umid-

delbart vurderes som negative,

jf. betragtningerne ovenfor.

At en kvantificering ikke er

mulig skyldes bl.a. at eux er en relativt ny uddannelse, hvorfor der ikke er solidt

grundlag for at vurdere eux-elevers videre uddannelses- og arbejdsmarkedsmar-

kedsadfærd, herunder beskæftigelsesomfang og løn.

Det skal afsluttende bemærkes, at strukturelt BNP ikke kun påvirkes negativt af

forlængede uddannelsesforløb og senere gennemsnitlig indtræden på arbejdsmar-

kedet. Hvis en så omfattende anvendelse af eux-uddannelsen fremfor stx-uddan-

nelsen leder til, at færre gennemfører en videregående uddannelse, vil det også

kunne reducere strukturelt BNP grundet et lavere uddannelsesniveau,

jf. ovenfor.

Det afspejler, at løn og beskæftigelsesomfang generelt er stigende med arbejdsstyr-

kens uddannelsesniveau.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister