Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Christiansborg
8. september 2020
Svar på Børne- og Undervisningsudvalgets spørgsmål nr. 409
(Alm. del) af 3. juli 2020 stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby
(V)
Spørgsmål
I forlængelse af svar på spørgsmål 84 (BUU, alm. del) vil ministeren redegøre for,
hvorfor der i andet scenarie tages udgangspunkt i en dobbeltuddannet elev?
Svar
I spørgsmål 84 (BUU, alm. del) spørges der til effekten på arbejdsudbuddet og
BNP, hvis
–
der i et kontrafaktisk scenarium laves et loft på antallet af gymnasie-
elever, der betyder, at
–
3.000 færre unge går på et gymnasium og i stedet tager en
erhvervsuddannelse.
Dette kan der imidlertid ikke gives et entydigt svar på, da effekten vil afhænge af
karakteristika for de 3.000 elever. De 3.000 elever, der omtales i spørgsmålet, er
dog ikke nærmere afgrænset.
For at besvare spørgsmålet blev i stedet givet to stiliserede regneeksempler. For-
målet med de to regneeksempler var at vise, at effekten ville afhænge af, hvem de
3.000 elever er.
I det ene eksempel blev der tages udgangspunkt i gennemsnitlig adfærd for både
gymnasieelever og erhvervsuddannelseselever.
Det andet eksempel tog udgangspunkt i et scenarie hvor de 3.000 elever ellers ville
have dobbeltuddannet sig dvs. taget en gymnasial uddannelse efterfulgt af en er-
hvervsuddannelse som flere unge gør i dag. Dette scenarie er relevant fordi, per-
soner der dobbeltuddanner sig vurderes at være en målgruppe, der er tilbøjelige til
at vælge en erhvervsuddannelse, og som derved potentielt kunne være personer,
der ville gå direkte til en erhvervsuddannelse i det tilfælde, der blev indført restrik-
tioner på antallet af gymnasieelever.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk