BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 408: Spm. om, hvordan hhv. ½, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10 års ’sabbatår’ efter endt gymnasial ungdomsuddannelse påvirker BNP og den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens fremadrettet, til finansministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

Christiansborg

25. september 2020

Svar på Børne- og Undervisningsudvalgets spørgsmål nr. 408

(Alm. del) af 3. juli 2020 stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby

(V)

Spørgsmål

Vil ministeren, evt. med bidrag fra finansministeriet, opgøre, hvordan hhv. �½, 1,

2,3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10 års sabbatår efter endt gymnasial ungdomsuddannelse

påvirker BNP og den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens fremadrettet?

Svar

Det er forbundet med usikkerhed at vurdere BNP-virkningen af sabbatår. Det

skyldes bl.a., at der ikke er tilstrækkelig viden om, hvordan sabbatår isoleret set

påvirker den efterfølgende uddannelsesadfærd. Dvs. om sabbatår øger det

efterfølgende uddannelsesomfang, fx på grund af øget motivation for uddannelse

mv., eller om sabbatår mindsker det efterfølgende uddannelsesomfang, fx fordi

beskæftigelse i øget omfang foretrækkes frem for videre uddannelse.

Der gives derfor med afsæt i spørgsmålet et stiliseret regneeksempel for

virkningen på BNP og beskæftigelsen, hvor det beregningsteknisk er lagt til grund,

at sabbatår ikke påvirker den efterfølgende uddannelsesadfærd.

Mængden af sabbatår kan

–

under den forudsætning

–

overordnet påvirke

strukturelt BNP gennem henholdsvis ændret beskæftigelsesomfang og ændret

produktivitet (lønafkast). Det kan ske ved, at beskæftigelsesomfanget og/eller

timelønnen er mindre under sabbatåret end efter endt videregående uddannelse.

Danmarks Statistik offentliggjorde i juni 2020 en analyse vedr. omfanget og an-

vendelsen af sabbatår.

Af analysen fremgår det, at beskæftigelsesomfanget i det

første sabbatår er forholdvist højt svarende til, at 75 pct. af tiden anvendes på

arbejde.

Under forudsætning af et sådant beskæftigelsesomfang under alle sabbatår, vil

BNP-virkningen af sabbatår navnligt afspejle produktivitetsforskelle (dvs.

DST,

Analyse: Omkring 56 pct. af studenterne holde et eller to sabbatår,

18. juni 2020.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 408: Spm. om, hvordan hhv. ½, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10 års ’sabbatår’ efter endt gymnasial ungdomsuddannelse påvirker BNP og den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens fremadrettet, til finansministeren

Side 2 af 4

lønforskelle) mellem ufaglærte under sabbatåret og personer med en videregående

uddannelse (som forudsættes som alternativet ved mindre afholdelse af sabatår).

tabel 1

er der under de ovenstående forudsætninger vist et stiliseret

regneeksempel for virkningen på strukturelt BNP, hvor det gennemsnitlige antal

sabbatår varierer mellem �½ og 5 år. BNP-virkningerne er vist i forhold til et 0-

scenarie, hvor ingen holder sabbatår efter afsluttet gymnasial uddannelse.

Tabel 1

Virkning på strukturelt BNP og beskæftigelse ved forskellige gennemsnitlige antal sabbatår

År efter afsluttet gymnasial ud-

dannelse

BNP-virkning, mia. kr.

- heraf produktivitet

- heraf beskæftigelse

Beskæftigelsesvirkning, 1.000 per-

soner

Beskæftigelsesvirkning, frekvens

1/2

-6

-5

-1

-1,2

0,0

-12

-9

-3

-2,3

-0,1

1,5

-18

-14

-4

-3,5

-0,1

-24

-19

-5

-4,7

-0,1

-36

-28

-8

-7,0

-0,2

-48

-38

-10

-9,3

-0,2

-60

-47

-13

-11,6

-0,3

Kilde: Finansministeriet.

Det stiliserede regneeksempel viser, at hvis der fx i gennemsnit holdes i

størrelsesordenen 1�½ sabbatår

–

hvilket omtrent svarer til det gennemsnitlige

antal afholdte sabatår for årgangen med afsluttet gymnasial uddannelse i 2017, jf.

nærmere nedenfor under beregningsforudsætninger

–

reduceres strukturelt BNP

med i størrelsesordenen 18 mia. kr.

–

svarende til ca. 0,8 pct. af BNP

–

i forhold

til et 0-sabbatår-scenarie.

Det bemærkes, at ændringer i antallet af sabbatår har relativt beskedne

beskæftigelseseffekter, hvilket afspejler det relativt høje beskæftigelsesomfang

under sabbatår, der er lagt til grund for det stiliserede regneeksempel.

Beskæftigelsen påvirkes således i det stiliserede eksempel med 3.500 personer

svarende til -0,1 pct. points ændring i beskæftigelsesfrekvensen ved afholdelse af

1�½ sabatår frem for 0 sabbatår.

Det bemærkes, at Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger

–

både tager

udgangspunkt i den faktiske arbejdsmarkeds- og uddannelsesadfærd, hvorfor

sabbatår indgår i fremskrivningerne. 0-scenariet er således ikke repræsentativt for

udgangspunktet i de mellemfristede fremskrivninger.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at det stiliserede eksempel for BNP-

virkningerne kun mekanisk er opregnet til 5 sabbatår frem for 10. Et

gennemsnitligt antal sabbatår på 5 år ligger i sig selv langt fra den nuværende

adfærd i uddannelsessystemet, hvilket gør beregningerne usikre, og beregningerne

på over 5 sabbatår endnu mere usikre.

Side 3 af 4

Beregningsforudsætninger

Det er lagt til grund for besvarelsen af spørgsmålet, at sabbatår defineres som pe-

rioden mellem afsluttet gymnasial uddannelse og påbegyndt videregående uddan-

nelse.

Personer, der ikke påbegynder en videregående uddannelse efter afsluttet gymna-

sial uddannelse betragtes som personer, der har forladt uddannelsessystemet og

som derfor ikke holder sabbatår. Det samme gælder personer, der har afsluttet en

gymnasial uddannelse og efterfølgende påbegyndt en erhvervsuddannelse, da en

erhvervsuddannelse ikke er en videregående uddannelse.

Dette følger afgrænsningen anvendt af Danmarks Statistik, der i juni 2020 offent-

liggjorde en analyse vedr. omfanget og anvendelsen af sabbatår.

Vedrørende brugen af sabatår fremgår det af Danmarks Statistiks analyse, at 19

pct. af årgangen, der færdiggjorde en gymnasial uddannelse i 2017, ikke holder no-

gen sabbatår, 27 pct. holder 1 sabbatår, 29 pct. holder 2 sabbatår og endelig er der

25 pct., der holder +3 sabbatår mv.

jf. tabel 2.

Tabel 2

Antal sabbatår for personer, der afsluttede en gymnasial uddannelse i 2017

Ingen sabbatår

Pct.

Personer med afsluttet

gymnasial uddannelse

1 sabbatår

2 sabbatår

3 eller flere sab-

batår mv.

Anm.: Personer, der efter endt gymnasial uddannelse påbegynder en erhvervsuddannelse er ikke omfattet af

opgørelsen i Danmarks Statistiks analyse. Andelen med 3 eller flere sabbatår i Danmarks Statistiks analyse

består dels af personer, der holder mere end to sabbatår og dels personer, der ikke fremadrettet vil

påbegynde en videregående uddannelse. Fordelingen af disse to grupper er dog indtil videre ukendt, fordi der

er tale om årgangen, der færdiggjorde en gymnasial uddannelse i 2017. I besvarelsen af spørgsmålet er

sidstnævnte gruppe taget ud, da disse betragtes som personer, der har forladt uddannelsessystemet og som

derfor ikke holder sabbatår.

Kilde: DST, Analyse: Omkring 56 pct. af studenterne holde et eller to sabbatår, 18. juni 2020.

I sidstnævnte gruppe i Danmarks Statistiks analyse (+3 år sabbatår mv.) indgår

både personer, der holder sabbatår inden deres videregående uddannelser og per-

soner, der fremover ikke kommer til at påbegynde en videregående uddannelse.

Da der i Danmarks Statistiks analyse er tale om personer, der færdiggjorde en

gymnasial uddannelse i 2017, er det imidlertid ikke på nuværende tidpunkt muligt

at adskille de to grupper.

For at besvare spørgsmålet er det imidlertid nødvendigt at fjerne gruppen, der al-

drig påbegynder en videregående uddannelse og som dermed ikke holder sabbatår,

fra populationen.

DST,

Analyse: Omkring 56 pct. af studenterne holde et eller to sabbatår,

18. juni 2020.

Side 4 af 4

Det er derfor beregningsteknisk lagt til grund

–

på baggrund af eksisterende viden

fra profilmodellen om hvor mange, der påbegynder en videregående uddannelse

–

at halvdelen af denne gruppe vil forlade uddannelsessystemet og dermed ikke have

nogen sabbatår.

På baggrund af ovenstående kan det beregningsteknisk anslås, at årgangen, der

gennemførte en gymnasial uddannelse i 2017 og efterfølgende påbegyndte en

videregående uddannelse, i gennemsnit holdt 1�½ sabbatår.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

I denne beregning er det lagt til grund, at halvdelen af de der holder 3 eller flere sabbatår ikke fremadrettet

vil påbegynde en videregående uddannelse, og som derfor ikke betragtes som personer, der har sabbatår, men

som personer, der har forladt uddannelsessystemet. Dette svarer omtrent til opgørelsen af uddannelsesadfær-

den i profilmodellen (Uni-c) og størrelsesordenen på den gruppe af personer, der kun har gennemført en

gymnasial uddannelse, men ingen efterfølgende videregående uddannelse.