Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 406 (Alm. del):
I brev af 3. juli 2020 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V)
stillet mig følgende spørgsmål, som jeg hermed besvarer endeligt:
Spørgsmål 406:
Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste staten at omlægge fra lær-
linge/elevløn til SU på erhvervsuddannelserne? Opgørelsen bedes op-
gjort på såvel årspris, elevpris for et samlet EUD hhv. EUX uddannel-
sesforløb samt samlet ved udgangspunkt i det nuværende antal stude-
rende på EUD og EUX.
Svar:
Elever modtager i dag elevløn, når de som en del af deres erhvervsud-
dannelse er i praktik (lære) hos en arbejdsgiver. Den overenskomstfast-
satte elevløn udbetales af arbejdsgiveren og er en integreret del af det
danske vekseluddannelsessystem. Elever, der er i praktik hos en virksom-
hed, indgår som lønmodtagere i et regulært ansættelsesforhold.
En elev på en erhvervsuddannelse er i dag berettiget til SU på grundfor-
løbet, såfremt eleven er over 18 år, og såfremt eleven ikke har en uddan-
nelsesaftale (læreplads). På grund- og hovedforløbet modtager eleven
elevløn, såfremt eleven har en uddannelsesaftale. Elever i skolepraktik
modtager skolepraktikydelse, der finansieres af arbejdsgiverne (AUB).
En omlægning fra elevløn til SU vil indebære en grundlæggende ændring
i løn-, ansættelses- og arbejdsvilkår for elever i praktik, herunder at den
enkelte elev generelt vil opleve en nedgang i deres indtægtsgrundlag. Det
vil derfor også være ensbetydende med en gennemgribende omlægning
af organiseringen og rammerne for erhvervsuddannelsesområdet. Afslut-
ningsvist i dette svar er derfor anført en række principielle forhold for-
bundet ved en omlægning fra lærlinge-/elevløn til SU.
Til besvarelse af spørgsmålet er der foretaget en illustrativ scenariebereg-
ning, hvor der jf. spørgsmålet alene ses på direkte offentlige mer- og
2. februar 2021
Sagsnummer
21/01640