BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 406: Spm. om, hvad det vil koste staten at omlægge fra lærlinge/elevløn til SU på erhvervsuddannelserne, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 406 (Alm. del):

I brev af 3. juli 2020 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V)

stillet mig følgende spørgsmål, som jeg hermed besvarer endeligt:

Spørgsmål 406:

Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste staten at omlægge fra lær-

linge/elevløn til SU på erhvervsuddannelserne? Opgørelsen bedes op-

gjort på såvel årspris, elevpris for et samlet EUD hhv. EUX uddannel-

sesforløb samt samlet ved udgangspunkt i det nuværende antal stude-

rende på EUD og EUX.

Svar:

Elever modtager i dag elevløn, når de som en del af deres erhvervsud-

dannelse er i praktik (lære) hos en arbejdsgiver. Den overenskomstfast-

satte elevløn udbetales af arbejdsgiveren og er en integreret del af det

danske vekseluddannelsessystem. Elever, der er i praktik hos en virksom-

hed, indgår som lønmodtagere i et regulært ansættelsesforhold.

En elev på en erhvervsuddannelse er i dag berettiget til SU på grundfor-

løbet, såfremt eleven er over 18 år, og såfremt eleven ikke har en uddan-

nelsesaftale (læreplads). På grund- og hovedforløbet modtager eleven

elevløn, såfremt eleven har en uddannelsesaftale. Elever i skolepraktik

modtager skolepraktikydelse, der finansieres af arbejdsgiverne (AUB).

En omlægning fra elevløn til SU vil indebære en grundlæggende ændring

i løn-, ansættelses- og arbejdsvilkår for elever i praktik, herunder at den

enkelte elev generelt vil opleve en nedgang i deres indtægtsgrundlag. Det

vil derfor også være ensbetydende med en gennemgribende omlægning

af organiseringen og rammerne for erhvervsuddannelsesområdet. Afslut-

ningsvist i dette svar er derfor anført en række principielle forhold for-

bundet ved en omlægning fra lærlinge-/elevløn til SU.

Til besvarelse af spørgsmålet er der foretaget en illustrativ scenariebereg-

ning, hvor der jf. spørgsmålet alene ses på direkte offentlige mer- og

2. februar 2021

Sagsnummer

21/01640

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 406: Spm. om, hvad det vil koste staten at omlægge fra lærlinge/elevløn til SU på erhvervsuddannelserne, til børne- og undervisningsministeren

mindreudgifter ved en omlægning fra elevløn til SU. Beregningerne tager

højde for de direkte merudgifter ved en omlægning til SU, ændringer i til-

bageløb af skatter, afgifter mv. forbundet med en omlægning fra elevløn

til SU, samt frafald af udgifter til offentlige lønninger for elever, der er i

lønnet praktik i den offentlige sektor (kommuner, regioner og staten).

En omlægning til SU vil medføre, at private virksomheders udgifter til

elevløn bortfalder. Der er ikke i besvarelsen indregnet mindreudgifter

hos private arbejdsgivere, ligesom besvarelsen ikke tager højde for æn-

dringer i arbejdsgiverbidrag til AUB-ordningen, der bl.a. finansierer sko-

lepraktikydelsen.

Årlige merudgifter ved en omlægning til SU

De samlede årlige statslige merudgifter ved en omlægning til SU skønnes

til 6,1 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Dertil kommer, at beskæftigelsen vurderes at

ville falde med ca. 74.000 fuldtidspersoner årligt med omlægningen.

Tabel 1. Årlige statslige merudgifter ved omlægning til SU

Tabel 1

Årlige statslige merudgifter ved en omlægning til SU

mia. kr. (2021-pl)

Direkte merudgifter til SU

Tilbageløb fra skatter, afgifter, mv.*

Frafald af offentlige lønninger (kommuner, regioner, stat)**

I alt

EUD

4,6

3,5

-2,5

5,6

EUX

0,4

0,3

-0,1

0,5

Samlet

5,0

3,7

-2,6

6,1

* I beregningen af tilbageløb fra skatter, afgifter, mv. tages der dels højde for tilbageløb ved udbetaling af

SU, dels for marginale forskelle i skatter, afgifter, mv. når elevgruppen flyttes fra deres eksisterende løn

eller skolepraktikydelse til SU. Sidstnævnte afspejler, at elevgruppen (alt andet lige) vil modtage en la-

vere samlet indkomst ved omlægningen, hvorfor der netto vil være færre statslige indtægter som følge af

skatter, afgifter, mv. Der er anvendt en gennemsnitssats for hhv. elevlønnen og skolepraktikydelsen.

** I beregningen af mindreudgifterne til offentlige lønninger er der anvendt en gennemsnitssats for elev-

lønnen. Dertil er der taget højde for, at en del af lønudgifterne i dag refunderes gennem Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag for de perioder, hvor eleverne er i skoleophold. Denne del er fraregnet de direkte

mindreudgifter til lønninger.

Kilde: Bestand med uddannelsesaftale og i skolepraktik i september 2020 fra Børne- og Undervisnings-

ministeriets datavarehus, gennemsnitlige SU-udgifter pr. årselev på erhvervsuddannelserne, gennem-

snitssats for elevløn og skolepraktikydelse.

Der knyttes følgende bemærkninger til beregningen i tabel 1:



Det lægges til grund at der spørges til de statslige merudgifter ved at elever på

erhvervsuddannelserne (eud og eux) skal modtage SU gennem hele deres ud-

dannelsesforløb efter gældende SU-regler. Dette indebærer både elever i skole-

praktik og elever med uddannelsesaftaler. Da elevløn og skolepraktikydelse i

dag også ydes til elever under 18 år, er der i beregningen elever, som går fra

elevløn eller skolepraktikydelse til ingen ydelse, da de ikke opfylder kravene

for at modtage SU.



Satserne for SU på erhvervsuddannelserne afhænger af en række faktorer, fx

elevens alder, status som udeboende/hjemmeboende, forældres indkomst mv.

I beregningerne af merudgifter er de gennemsnitlige SU-udgifter pr. årselev på

erhvervsuddannelserne fordelt på aldersgrupper anvendt.



Beregningen tager afsæt i bestanden af elever med uddannelsesaftale og elever

i skolepraktik i september 2020. Opgørelsen er behæftet med betydelige usik-

kerheder, da elevernes adfærd, elevsammensætning mv. vil have betydning for

de direkte merudgifter til SU.

Gennemsnitlige statslige merudgifter pr. elev pr. uddannelsesforløb på eud og eux

Af tabel 2 fremgår de gennemsnitlige statslige merudgifter til SU pr. elev

pr. uddannelsesforløb for både en eud- og eux-uddannelse.

Tabel 2. Gennemsnitlige statslige merudgifter pr. elev pr. uddannelsesforløb ved om-

lægning til SU

Tabel 2

Gennemsnitlige statslige merudgifter pr. elev pr. uddannelsesforløb ved omlægning til SU

Kr., (2021-pl)

Direkte merudgifter til SU

Tilbageløb fra skatter, afgifter, mv.*

Bortfald af offentlige lønninger (kommuner, regioner, stat)**

I alt

EUD

217.276

164.333

-117.040

264.569

EUX

124.158

87.899

-46.444

165.613

* I beregningen af tilbageløb fra skatter, afgifter, mv. tages der dels højde for tilbageløb ved udbetaling af SU, dels

for marginale forskelle i skatter, afgifter, mv. når elevgruppen flyttes fra deres eksisterende løn eller skolepraktik-

ydelse til SU. Sidstnævnte afspejler, at elevgruppen (alt andet lige) vil modtage en lavere samlet indkomst ved

omlægningen, hvorfor der netop vil være færre statslige indtægter som følge af skatter, afgifter, mv. Der er an-

vendt en gennemsnitssats for hhv. elevlønnen og skolepraktikydelsen.

** I beregningen af mindreudgifterne til offentlige lønninger er der anvendt en gennemsnitssats for elevlønnen.

Dertil er der taget højde for, at en del af lønudgifterne i dag refunderes gennem Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag for de perioder, hvor eleverne er i skoleophold. Denne del er fraregnet de direkte mindreudgifter til lønninger.

Kilde: Bestand med uddannelsesaftale og i skolepraktik i september 2020 fra Børne- og Undervisningsministeriets

datavarehus, gennemsnitlige SU-udgifter pr. årselev på erhvervsuddannelserne, gennemsnitssats for elevløn og

skolepraktikydelse.

Der knyttes følgende bemærkninger til tabel 2:



Beregningen tager udgangspunkt i de årlige statslige mer- og mindreudgifter,

jf.

tabel 1

og er således gennemsnitsudgifter pr. elev pr. uddannelsesforløb på

tværs af de forskellige brancher. De samlede merudgifter pr. elev pr. uddan-

nelsesforløb vil være hhv. højere eller lavere afhængig af om der er tale om en

elev med uddannelsesaftale med enten en privat virksomhed eller den offent-

lige sektor. I sidstnævnte er der offentlige mindreudgifter i form af frafald af

offentlige lønninger ved en omlægning fra elevløn til SU.



I det beregnede eksempel er det antaget, at eleven indgår en uddannelsesaftale

ved hovedforløbets start, og at eleven i forvejen er SU-berettiget på grundfor-

løbet (eud og eux) og på det studiekompetencegivende forløb (eux). Derud-

over er det antaget, at hovedforløbet har en varighed af 3,5 år på eud (sva-

rende til hovedforløbet på uddannelsen til tømrer) og 2 år på eux (svarende til

kontoruddannelsen med specialer).



Beregningen er behæftet med usikkerhed, da elevernes adfærd, elevsammen-

sætning mv. vil have betydning for de direkte merudgifter til SU.

Generelle overvejelser

Det er uklart, hvorvidt det vil være inden for rammerne af den danske

model, hvis staten overtager ansvaret for og finansieringen af overens-

komstmæssige forhold, der i dag reguleres af arbejdsmarkedets parter.

Det er ligeledes uklart, hvorvidt en sådan omlægning vil kunne gennem-

føres inden for rammerne af EU's statsstøtteregler.

Dette skal også ses i lyset af, at eleverne, som en del af deres praktik, ud-

fører reelle arbejdsopgaver, som bidrager til virksomhedernes omsæt-

ning. Eleverne indgår i dag i et regulært lønmodtagerforhold på lige fod

med andre lønmodtagere. Hvis der sker en omlægning til SU i praktikpe-

rioden, vil eleven ikke længere være lønmodtager, og praktikperioden vil

bl.a. skulle leve op til de gældende regler for SU-berettigede uddannelser,

herunder fx krav om, at uddannelserne skal være tilrettelagt som heltids-

undervisning. Der vil derfor ikke umiddelbart kunne stilles de samme

krav til eleverne på arbejdspladsen, og de vil formentlig ikke kunne ud-

føre en række af de opgaver, de varetager i dag. Dertil vil elever, som

ikke opfylder kravene til SU, skulle indgå i ulønnet praktik.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil