BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 24/10-19, om status for implementering af lovkravet om, at elever skal have gennemsnitligt 45 minutters daglig motion og bevægelse i løbet af skoledagen, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Åbent samråd

–

BUU alm. del. samrådsspørgsmål B om bevægelse

Bevægelse for alle elever

–

45 min. dagligt

Børne- og undervisningsudvalget

Ca. 8-10 min.

Torsdag den 24. oktober, 2019. Kl. 10.15-11.15, i lokale 2-133 i Folke-

tinget.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 24/10-19, om status for implementering af lovkravet om, at elever skal have gennemsnitligt 45 minutters daglig motion og bevægelse i løbet af skoledagen, til børne- og undervisningsministeren

Disposition

1. Intentionerne med bevægelse og motion i folkeskolen

2. Status for implementering af folkeskolens lovkrav om 45 min bevægelse

3. Hvad vil ministeren konkret gøre for, at lovkravet bliver opfyldt og indenfor hvilken tids-

horisont?

Samrådsspørgsmål B

”Er ministeren tilfreds med status for implementering af folkeskolens lovkrav om, at

elever skal have gennemsnitligt 45 minutters daglig motion og bevægelse i løbet af

skoledagen ift. resultaterne i Sundhedsstyrelsens rapport ”Fysisk aktivitet og stille-

siddende adfærd blandt 11-15-årige - National monitorering med objektive målin-

ger”, publiceret den 27. august 2019, og hvad vil ministeren

konkret gøre for, at lov-

kravet bliver opfyldt og indenfor hvilken tidshorisont?”

1. Indledning



Tak for at indkalde til dette samråd.



Da jeg var selv formand for udvalget, holdt vi en høring om bevægelse og

motion. Det blev vi meget klogere af. Der kom nogle meget konkrete bud

fra forskellige dele af undervisningsverdenen til, hvordan man kan løfte

denne dagsorden: Hvordan kan vi fra Christiansborg bidrage, hvad kan

man gøre i kommunerne, og hvad skal der til ude på skolerne. Det kan

være, at vi skal gentage en sådan høring.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt til, om jeg er tilfreds med imple-

menteringen af folkeskolens lovkrav om 45 min bevægelse. Det korte og

skarpe svar er nej. Det er jeg ikke tilfreds med. Og derfor er det også godt,

at I indkalder til dette samråd. Det er en dagsorden, som vi skal i fælles-

skab. Det kommer jeg tilbage til.



Jeg vil indledende skitsere intentionerne bag kravet om 45 minutters dag-

lig bevægelse, herefter give en status for implementeringen af lovkravet

om 45 minutters bevægelse, for endelig at besvare den sidste del af

spørgsmålet om, hvad regeringen vil gøre.

2. Intentionerne med bevægelse og motion i folkeskolen



Det fremgår af folkeskolelovens § 15, at

Undervisningstiden skal tilrette-

lægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om

dagen.



Bevægelse er et af de elementer, der skal sikre, at eleverne møder en vari-

eret skoledag og en undervisning med mange forskellige tilgange til læ-

ring.



Man lærer også med sin krop, og man tilegner sig også viden i prakti-

ske/musiske fag og gennem bevægelse og motion. Det er en væsentligdel af

baggrunden for, at vi i fællesskab i folkeskoleforligskredsen besluttede, at

der skulle være en målsætning om de 45 minutters daglige motion og be-

vægelse.



Rent organisatorisk kan den daglige bevægelse og motion både indgå i den

fagopdelte undervisning og som en del af den understøttende undervis-

ning. Det kan være i form af kortvarige aktiviteter eller som længereva-

rende forløb i samarbejde med de lokale idrætsforeninger eller lignende.



Skolerne og kommunerne bestemmer selv, hvordan de 45 minutters dagli-

ge bevægelse tilrettelægges på den enkelte skole, så det giver mening for

både lærere, pædagoger og elever.



De 45 minutters daglige motion og bevægelse er et gennemsnit. Der er en

høj grad af fleksibilitet. Der er tale om et gennemsnit, som skal beregnes

over hele skoleåret, og som er eksklusiv pauser.



Udgangspunktet er, at eleverne skal deltage i motion og bevægelse hver

dag, men at der er plads til kortere afbrydelser i forbindelse med emne-

uger, praktikophold, lejrskoler og lignende.



Vi har en lovgivning, hvor vi er meget klare på, hvor vi gerne vil hen, men

hvor der også er en høj grad af fleksibilitet til at indrette sig lokalt. Og den

kombination af tydelighed og fleksibilitet, er der, hvor en målsætning går

fra at være tåbelig og rigid til faktisk at blive anvendelig.



Og selvom det er ret specielt, at man overhovedet skal sige det, så er det en

ret god idé at leve op til lovgivningen. Det er sådan set hele meningen med

lovgivningen.

3. Status for implementering af folkeskolens lovkrav om 45

min bevægelse



Hvad er status så på implementering af folkeskolens lovkrav om 45 minut-

ters bevægelse?



Sundhedsstyrelsens rapport

–

som fremhæves i spørgsmålet - peger bl.a.

på, at kun 26 procent af de 11-15-årige lever op til Sundhedsstyrelsens an-

befalinger om at være fysisk aktive mindst 60 minutter dagligt. Rapporten

tager altså udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger

–

og ikke sko-

lernes implementering af den daglige bevægelse.



Undersøgelse kan derfor ikke direkte benyttes til at vurdere om skolernes

lever op til lovkravet om bevægelse.



Det gør dog ikke resultaterne mindre foruroligende. Rapporten viser, at

aktivitetsniveauet falder med alderen. Det er der jo egentlig ikke noget nyt

i. Det er også en af årsagerne til, at vi synes, at det er vigtigt med at mål-

krav. 34 procent af de 11-årige lever op til anbefalingerne mod kun 10

procent af de 15-årige.



Derudover kan jeg konstatere, at rapporten påviser en social ulighed i fy-

sisk aktivitetsniveau. Jo svagere social baggrund, desto mindre fysisk akti-

vitet.



Og rapporten viser også, at 11-15-årige generelt er mere fysisk aktive i

hverdagene end i weekenden. I hverdagene er det 32 pct., som lever op til

anbefalingerne, mens 17 pct. lever op til anbefalingerne i weekenden.



I denne sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke

alene påhviler folkeskolen at sikre, at alle børn bevæger sig 60 min dagligt,

men også forældrene.



Når det er sagt, så er der et lovkravet om de 45 minutters bevægelse dag-

ligt. Og det skal skolerne naturligvis indfri.



Rigtig mange skoler arbejder allerede målrettet med bevægelse. Rigtig

mange lærere har gjort en kæmpe indsats. Og vi må ikke glemme også at

rose dem, der faktisk er gået fra en undervisning uden bevægelse til at

inddrage bevægelse og motion i undervisningen. Hatten af for det! Rigtig

mange lærere har taget bevægelse og motion til sig og har knoklet for at få

indarbejdet som en del af deres undervisning. Det er rigtig godt!



Men hvis vi tager fat i KORA-rapporten fra januar 2017, som er en del af

følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen, viser, at der er rum

for forbedring. Særligt i udskolingen.



Mange elever er glade for bevægelse i skoletiden

–

særligt elever i indsko-

lingen og på mellemtrinnet, mens udskolingseleverne er knap så positive.



Jo ældre eleverne er, desto vanskeligere er det for lærerene at koble bevæ-

gelsesaktiviteter til det faglige indhold. En ud af tre lærere har efterspurgt

mere viden om netop dette.



Tilbage til den høring, som udvalget tidligere har afholdt. Her pegede læ-

rere og pædagoger på, at de mangler ideer til undervisningsforløb. De

havde fat i de først to til tre undervisningsforløb, men manglede inspirati-

on til undervisningsforløb nummer fire, fem og seks. Jeg tænker, at vi i

fællesskab skal se på, hvordan lærere og pædagoger oplever det i dag.



VIVE-rapporten

fra 2018 om ”Elevernes oplevelser af folkeskolerefor-

mens fjerde år” fremgår det bl.a., at 25 pct. af udskolingseleverne var fy-

sisk aktive i mindre end 15 minutter om dagen. Den andel er noget højere

end i 2014, hvor andelen var 20 pct. af udskolingseleverne, men vi er langt

fra i mål.



Dansk Skoleidræt og Trygfonden offentliggjorde for nyligt undersøgelsen

"Bevægelse i skoledagen 2019", som Dansk Skoleidræt præsenterede for

udvalget den 10. oktober 2019. Denne undersøgelse understregede også

behovet for at kigge nærmere på bevægelse og motion i skolen.



Der fremgår det, at kun 58 pct. af de adspurgte folkeskoler vurderer, at de

lever op til kravet om 45 minutters daglig bevægelse. Det er jo bare ikke

godt nok! Altså jeg ved faktisk ikke, hvor mange andre områder vi har

det sådan, at kun 58 pct. lever op til lovgivningen. Det er sådan set ikke

meningen, når vi laver lovgivning.



Her ser vi også, at ansvaret for bevægelse ofte er placeret hos enkelte

medarbejdere

–

de klassiske ildsjæle

–

og dermed ikke en integreret del af

skolens praksis.



Tallene bekræftes af den årlige undersøgelse af skoledagens længde

–

den

såkaldte uge 35-undersøgelse

–

som Epinion har gennemført i en række år

for Børne- og Undervisningsministeriet. Den seneste rapport fra 2018 vi-

ser, at knap fire ud af ti skoler har to timers skemalagt bevægelse i udsko-

lingen i 2018. Tendensen er, at der er lidt flere skemalagte timer til bevæ-

gelse i indskolingen og på mellemtrinnet, men forskellene mellem de tre

trin er ikke store. Kun få skoler har kun skemalagt én times motion og be-

vægelse. Og fordelingerne ligner overordnet dem fra sidste år, dog med

små forskydninger.



Den seneste uge 35-undersøgelse viser desuden, at bevægelse på størstede-

len af skolerne primært er integreret i fagundervisningen

–

og ikke et selv-

stændigt element. For indskolingen gælder det for 65 pct. af skolerne, på

mellemtrinnet for 69 pct. og i udskolingen for 73 pct.



Så for at udvide mit svar

–

så ser vi klare indikationer på, at bevægelse ik-

ke er fuldt ud implementeret på alle skoler. Der er mange, der er godt i

gang, og nogle er helt sikkert også i mål. Men vi mangler stadig alt for

mange

–

og det er ikke godt nok.



Det handler jo ikke bare om, at nogle skoler ikke overholder loven. Hvil-

ket i sig selv er et problem. Det handler om, at der er skoler, som ikke gi-

ver deres elever de bedste muligheder for at lære og trives. Det er det, der

er meningen med hele den øvelse, vi har været i gang med.



Både følgeforskningen og anden forskning viser positive sammenhænge

mellem bevægelse i undervisningen og elevernes faglige og generelle triv-

sel. Jo mere lærerne inddrager bevægelse i timerne, desto bedre faglige re-

sultater opnår elever. Og dette støttes af de fagprofessionelle, som oplever,

at bevægelse gør eleverne mere læringsparate.



Men bevægelse kan og skal mere end at bidrage til den faglige læring. Det

spiller også en utrolig vigtig rolle i forhold til elevernes sundhed og velvæ-

re. Udviklede kropslige kompetencer åbner døren for en aktiv livsstil og

for at kunne håndtere de fysiske udfordringer, der opstår gennem hele li-

vet.



Og bevægelse er også en oplagt måde at arbejde med elevernes sociale

kompetencer på. Hensynstagen, rummelighed og empati styrkes bl.a. ved

aktiviteter, hvor der indgår kropskontakt, eller som kræver en stor grad

af samspil.



Bevægelse spiller med andre ord en stor rolle i eleverne almene dannelse

og personlige udvikling.



Særligt vigtigt er bevægelsen for de udsatte elever, som ikke nødvendigvis

kan spejle sig i en sundt og fysisk aktiv livstil derhjemme.



Summa summarum er, at der er et godt stykke vej endnu. Vi har i forbin-

delse med den sidste politiske aftale om folkeskolen sikret et kvalitetsløft

af den understøttende undervisning med henblik på at styrke en varierede

skoledag. Det er jo en aftale, som mange her i rummet stod bag. Og helt

konkret er der i den aftale sikret flere personaleressourcer til den under-

støttende undervisning.



V har taget et skridt, men der er behov for flere skridt. Jeg vil opfordre til,

at vi i fællesskab fortsætter med at sætte fokus på bevægelse og motion

både gennem politiske aftaler, men også ved at drøfte udviklingen med

hinanden. Og jeg vil opfordrer til en ny folketingshøring om præcis dette

emne, så vi sammen kan høre status fra praksis.



Tak for ordet.