Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 381 (Alm. del):
I brev af 3. juli 2020 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 381:
Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste, hvis private daginstitutioner
efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5, private pasningsordninger efter § 78
samt dagplejere efter § 21, stk. 2 og 3, der ikke indgår i regeringens nu-
værende aftale om bedre normeringer, jf. finansloven for 2020, skal have
et tilsvarende løft relativt set i forhold til det løft, som regeringen via
aktstykke 99 udmønter til kommunale, selvejende og udliciterede dagin-
stitutioner samt puljeordninger? Ministeren bedes opgøre beløbet i en
tabel, der udspecificerer prisen år for år for hele aftalens periode, dvs. fra
og med 2020 til 2025 for henholdsvis private daginstitutioner efter dag-
tilbudslovens § 19, stk. 5 og private pasningsordninger efter § 78 samt
for dagplejere efter dagtilbudslovens § 21 stk. 2 og 3.
Svar:
Aftalen om udmøntningen af de 500 mio. kr. til mere pædagogisk perso-
nale samt aktstykke 99 vedrører udelukkende midlerne afsat på finanslo-
ven i 2020. Tilskuddet er i 2020 fordelt til kommunerne efter den enkelte
kommunes andel af skønnede antal 0-5-årige børn i 2020. Kommunerne
kan anvende puljemidlerne til ansættelse af pædagogisk personale i
kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt puljeord-
ninger. Det er endnu ikke besluttet, hvordan midlerne til normeringer
skal udmøntes på dagtilbudsområdet fra 2021 og frem.
Såfremt privatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5, private
pasningsordninger efter dagtilbudslovens § 78 samt børn i kommunal og
privat dagpleje efter dagtilbudslovens § 21, stk. 2 og 3 skal løftes tilsva-
rende de omfattede tilbud i 2020, skønnes udgifterne hertil rent bereg-
ningsteknisk at udgøre ca. 145 mio. kr. i 2020,
jf. tabel 1.
17. august 2020
Sags nr.:20/14616