Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt
2209269_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 29634750
Svar på spørgsmål 342 (Alm. del):
I brev af 29. maj 2020 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 342
”Vil
ministeren oplyse, hvordan den aktuelle problemstilling i forhold til
bedømmelsen af gymnasieelevernes store afsluttende og studieforbere-
dende skriftlige projekt (SRP, SOP og EOP), der gøres opmærksom på i
Gymnasieskolens artikel "Lærere og elever frygter forkerte bedømmelser
til eksamen" kan håndteres, så man sikrer den nationale standard på be-
dømmelsen af elevernes projekter og dermed lige vilkår for eleverne -
uanset hvilket gymnasium de går på?”
Svar:
Med gymnasiereformen, der trådte i kraft fra 2017, blev det besluttet at
styrke studieretningsprojektet (SRP) på stx og nytænke studieområdepro-
jektet (SOP) på htx og hhx, og der blev i den forbindelse indført en
mundtlig prøve på baggrund af de skriftlige projekter. Disse ændringer
medfører, at SRP og SOP nu defineres som en mundtlig prøve. Er-
hvervsområdeprojektet (EOP), der blev indført i forlængelse af gymnasi-
ereformen, afsluttes tilsvarende med en mundtlig prøve.
I henhold til overenskomsten fastsættes arbejdstiden for eksaminator og
censor ved mundtlige prøver lokalt af ledelsen på det enkelte gymnasium.
Det gælder således også prøven i SRP, SOP og EOP.
Jeg har tillid til, at de enkelte gymnasier håndterer honorering af arbejdet
med eksamination og censor, herunder løbende opsamler og udveksler
erfaringer internt samt med andre gymnasier med henblik på at vurdere,
om den lokale fastsættelse af antal timer til eksaminator og censor i di-
verse prøver er tilstrækkelig eller skal justeres.
11. juni 2020
Sags nr.: 20/11502
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om kommentar til artiklen Lærere og elever frygter forkerte bedømmelser til eksamen, til børne- og undervisningsministeren
Den nye mundtlige prøve i SRP, SOP og EOP vil indgå som en del af
evalueringen af gymnasiereformen. Resultaterne af evalueringen forven-
tes offentliggjort i efteråret 2021.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2