Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 350 (Alm. del):
I brev af 8. juni 2020 har udvalget efter ønske fra Mette Thiesen (NB)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 350:
Vil ministeren oversende en kortlægning af hvor mange privatinstitutio-
ner, der trækker et overskud ud af driften, og vil ministeren endvidere
oplyse, hvad de midler, der trækkes ud af driften, anvendes til? Spørgs-
målet stilles som opfølgning på besvarelse af samrådsspørgsmål S og T
den 4. juni 2020.
Svar:
Børne- og Undervisningsministeriet er i gang med at afdække oplysnin-
ger om privatinstitutioners selskabs- og regnskabsforhold, herunder i
hvilket omfang institutionerne trækker overskud ud.
Til besvarelse af spørgsmålet kan jeg henvise til tidligere svar til BUU
alm. del udvalgsspørgsmål 286, 339 samt 341, hvor ministeriet på bag-
grund af tilgængeligt materiale har opgjort privatinstitutioners selskabs-
og regnskabsforhold, herunder udbytteudbetaling.
Det bemærkes, at det indtil nu bl.a. er opgjort, at lidt under halvdelen af
de privatinstitutioner, som havde et offentligt tilgængeligt regnskab i
2018, udbetalte udbytte til deres kapitalejere. Privatinstitutioner med of-
fentligt tilgængeligt regnskab udgjorde knap 10 pct. af alle privatinstituti-
oner i 2018. Ministeriet indhenter ikke oplysninger om, hvordan kapital-
ejere herefter forvalter midler, som er blevet udbetalt som udbytte. Det
kan herudover bemærkes, at både fysiske personer og juridiske personer
(eksempelvis virksomheder) kan være kapitalejere i kapitalselskaber.
3. juli 2020
Sags nr.:20/04523
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil