Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 334 (Alm. del):
I brev af 20. maj 2020 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby
(V), Stén Knuth (V) og Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål 334:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange forældre der allerede har fået til-
bagebetalt deres forældrebetaling for et kommunalt dagtilbud, hvor fami-
lien grundet covid-19 nedlukningen efterfølgende ikke har fået tilbudt en
plads, såvel som hvor mange forældre, der er berettiget til refusion på
grund af manglende plads, men som fortsat ikke har modtaget pengene?
Svar:
Ministeriet har ikke data for, hvor mange forældre i kommunernes dagtil-
bud der har fået nedsat deres forældrebetaling under COVID-19. Det
samme gælder antallet af forældre, som skal have, men eventuelt mangler
at får refunderet forældrebetalingen.
Hvis en kommune i forbindelse med genåbningen ikke tilbyder et dagtil-
bud til forældre, der ønsker et dagtilbud, så vil forældrebetalingen som
udgangspunkt skulle bortfalde for de berørte forældre. Kommunen kan i
sin beslutning om, at forældrebetalingen bortfalder for en periode, ind-
drage almindelige saglige hensyn, herunder at kommunen skal kunne
planlægge og udføre sine opgaver på en hensigtsmæssig måde, og at der
er et rimeligt forhold mellem afgørelsens mål og dens midler.
Det fremgår af aftalen af 22. april 2020 om forældrebetaling under gen-
åbning (COVID-19), at kommunerne kompenseres for udgifterne for-
bundet med reduceret forældrebetaling i genåbningens første fase (15.
april-10. maj). Med aftale om kommunernes økonomi for 2021 er rege-
ringen og KL enige om, at kommunerne kompenseres for mer- og min-
dreudgifter til håndtering af COVID-19 for i alt 2,6 mia. kr. i 2020.
Kompensationen dækker bl.a. over differentieret forældrebetaling i dag-
tilbud i forbindelse med genåbningen.
9. juni 2020
Sags nr.:20/10925