Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt
2195932_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 269 (Alm. del):
I brev af 22. april 2020 har udvalget efter ønske fra Peter Juel-Jensen (V)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 269:
”I den politiske aftale ”Fra
Folkeskole til Faglært” indgår et initiativ, der
skal sikre øget brug af skolehjem på erhvervsskoler i tyndt befolkede om-
råder. Vil ministeren oplyse, hvordan dette initiativ hænger dette sammen
med Undervisningsministeriets afslag på Campus Bornholms ansøgning
om oprettelse af et skolehjem på Bornholm, og kan ministeren forestille
sig en forsøgsordning, hvor Bornholm får mulighed for at oprette et sko-
lehjem, i første omgang i en 5-årig periode, med henblik på at afdække
behovet på øen, samt virkningen ift. at tiltrække faglært arbejdskraft til
øens erhvervsliv, og alternativt, at grundtilskuddet til institutioner med
skolehjem kan differentieres i forhold til størrelsen af skolehjemmet, så
oprettelsen af nye skolehjem i tyndt befolkede områder ikke umuliggøres
af minimumskrav til antallet af årselever på skolehjemmet?”
Svar:
Børne- og undervisningsministeren har med hjemmel i § 20 i lov om in-
stitutioner for erhvervsrettet uddannelse mulighed for at godkende og
give tilskud til forsøg med kostafdelinger. Derfor vil det være muligt for
Campus Bornholm at ansøge om et forsøg med kostafdeling.
Initiativet i aftalen ”Fra folkeskole til faglært” omfattede ændringer i
mål-
gruppen
af elever, der kan optages på kostafdelinger i tyndt befolkede om-
råder. Elever, som kunne have søgt en uddannelse tættere på egen bopæl,
kan med aftalen i forsøgsperioden 2019-2022 uddanne sig på en anden
skole med kostafdeling, hvis skolen ligger i et tyndt befolket område.
Aftalen ændrede ikke på
rammerne
for at oprette nye kostafdelinger. Sty-
relsen for Undervisning og Kvalitet afslog ansøgningen fra Campus
Bornholm ud fra gældende regler og praksis for godkendelse, herunder
økonomiske forhold og en meget lav volumen i kostafdelingen.
22. maj 2020
Sags nr.:20/08205
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 269: Spm. om øget brug af skolehjem på erhvervsskoler, til børne- og undervisningsministeren
Hvis Campus Bornholm ansøger om forsøg med oprettelse af en kostaf-
deling, kan skolen tilkendegive samtidigt eller senere, om den har inte-
resse i også at tilslutte sig forsøget med kostafdelinger i tyndt befolkede
områder.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2