Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt
2195662_0001.png
Folketingets Børne
og Undervisningsudvalg
[email protected]
Mette Thiesen (NB)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Børne
og Undervisningsudvalget har i brev af 22. april 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 268 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 268:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan ansatte i skolesystemet retsmæssigt er stillet
med hensyn til at skulle oplyse, om en eller flere i husstanden er syge, og at man
derved føler sig nødsaget til at blive hjemme?”
Svar:
Jeg opfatter spørgsmålet således, at det omhandler dels helbredsoplysninger om på-
rørende og dels ansættelsesretlige regler omkring fravær på grund af pårørendes
sygdom.
I forhold til den første del af spørgsmålet kan jeg oplyse, at en lønmodtager i visse
situationer har en oplysningspligt, hvis det handler om sygdom eller symptomer på
sygdom, som man selv er bekendt med, og som vil have en væsentlig betydning for
ens arbejdsdygtighed. Dette fremgår af lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på
arbejdsmarkedet (helbredsoplysningsloven). Denne oplysningspligt angår dog kun
den ansatte selv og ikke den ansattes pårørende. Der er således ikke en lovreguleret
oplysningspligt om pårørendes helbred. Det gælder uanset, hvilken branche man er
ansat i. Hvis en arbejdsgiver stiller krav til sine ansatte om helbredsoplysninger om
deres pårørende, vil dette skulle være sagligt og inden for ledelsesrettens grænser.
Det vil fx være sagligt og inden for ledelsesretten at spørge herom, hvis sundheds-
myndighederne anbefaler, at arbejdsgiver får eller skaffer sig viden om ansattes på-
rørende og sygdom.
I forhold til den anden del af spørgsmålet vil der efter ansættelsesretlige regler som
udgangspunkt ikke være tale om lovligt fravær, hvis en ansat ser sig nødsaget til at
blive hjemme fordi en eller flere i husstanden er syge, medmindre der er tale om
fraværsrettigheder, der følger af lovgivning (fx lov om lønmodtageres ret til fravær
fra arbejde af særlige familiemæssige årsager) eller regler i overenskomster (fx ret
til fravær med løn under barns sygdom). Det er alene arbejdsgiver eller myndighe-
der, der kan træffe beslutning om, at man som ansat ikke skal møde på arbejde.
Er man pårørende til en person i
øget risiko for covid-19
anbefaler Sundhedsstyrel-
sen i sine retningslinjer af 12. maj 2020 følgende:
21. maj 2020
J.nr.
2020 - 1474
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 268: Spm. om, hvordan ansatte i skolesystemet retsmæssigt er stillet med hensyn til at skulle oplyse, om en eller flere i husstanden er syge, til beskæftigelsesministeren
“Bor man i husstand med en person, der er i øget risiko, kan man i udgangspunktet
godt deltage i sociale sammenhænge, fx gå på arbejde og komme i skole eller dag-
tilbud. Det gælder også, hvis man arbejder i sundheds-, social- eller ældresektoren,
eller andre sektorer hvor man kan være i tæt fysisk kontakt med andre mennesker.
Det er sundhedsstyrelsens vurdering, at personer, der er ansat i sundheds-, social-
eller ældresektoren, og som bor sammen med en person i øget risiko, fx en partner
eller barn, ikke skal varetage opgaver eller funktioner, hvor de deltager i pleje, om-
sorg eller behandling af og har tæt kontakt med en borger eller patient, hvor der er
mistanke om COVID-19 baseret på typiske og karakteristiske symptomer, eller af
personer, som er bekræftet med COVID-19. Såfremt arbejdssituationen i denne
sammenhæng ikke kan sikres på betryggende vis, fx ved at undgå pleje-, omsorgs-
eller behandlingsopgaver med tæt kontakt, skal medarbejderen flyttes til anden op-
gave eller funktion.”
For at skabe tryghed for personer i den særlige risikogruppe og pårørende til disse
personer har regeringen derfor den 15. maj 2020 indgået en politisk aftale med Fol-
ketingets partier om at udmønte reserven på 200 mio. kr., som de sammen afsatte
den 18. april 2020 med Aftale om hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder
mv. i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark.
Med aftalen kan personer i den særlige risikogruppe og pårørende efter aftale med
arbejdsgiveren blive væk fra arbejdet under genåbningen af Danmark og modtage
løn i fraværsperioden eller sygedagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn.
Ordningen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens liste over sygdomme og til-
stande, der kan medføre en øget risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsfor-
løb ved smitte af COVID-19, og Sundhedsstyrelsens anbefalinger for pårørende til
personer i risikogruppen.
Det er en betingelse, at der foreligger lægelig dokumentation for, at personen er i
den særlige risikogruppe, og at personen lever op til de almindelige betingelser i
sygedagpengeloven, med undtagelse af kravet om uarbejdsdygtighed på grund af
egen sygdom.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2