Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 251 (Alm. del):
I brev af 11. marts 2020 har udvalget efter ønske fra Mette Thiesen (NB)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 251:
Mener ministeren, det er rimeligt, at civilsamfundet, der etablerer en pri-
vatinstitution i eksempelvis et udkantsområde, fordi der ikke findes
kommunale institutioner i området, skal straffes økonomisk for deres
omsorg og virkelyst til gavn for børnene, og anerkender ministeren, at
der også er privatinstitutioner, der løfter et socialt ansvar?
Svar:
Det bemærkes, at privatinstitutioner som følge af udmøntningen af akt-
stykke 99 og midlerne til bedre normeringer for 2020 ikke stilles dårligere
end tidligere.
Regeringen er optaget af at sikre, at der i højere grad end i dag er ar-
bejdspladser, udvikling og muligheder i hele landet, herunder gode dagin-
stitutioner. Med udmøntningen af midlerne i 2020 vil kommunerne have
bedre muligheder for at understøtte gode daginstitutioner i mindre byer
og landdistrikter og ansætte mere pædagogisk personale til at give børne-
ne et trygt og lærerigt miljø. Regeringen afsatte derudover også 2,2 mia.
kr. i aftalen om kommunernes økonomi for 2020 til at løfte velfærden i
kommunerne. Midler som giver kommunerne mulighed for at styrke hele
dagtilbudsområdet, herunder også privatinstitutioner.
Hvad angår sidste del af spørgsmålet, er svaret ja.
9. april 2020
Sags nr.:20/04523
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil