BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

Januar 2020

DPU, Aarhus Universitet

Nationalt Center for Skoleforskning

Aarhus Universitetsforlag

Digitale læremidler

i danskfaget

Af Morten Tannert & Ulf Dalvad Berthelsen

FOTO: MIKAL SCHLOSSER

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

Indholdsfortegnelse

U N D E RV I S N I NG S FOR S T YR R E N DE U RO I S KOLE N

FOTO: MIKAL SCHLOSSER

2 –2 5

Tema:

Digitale læremidler i danskfaget

Pædagogisk indblik

Nr. 04

Januar 2020

Digitale læremidler i

danskfaget

NCS og Aarhus

Universitetsforlag

Design:

Toke Bjørneboe

Layout:

Ib Jensen

ISBN

978 87 7219 1409

ISSN

2596-9528

dpu.au.dk/pædagogiskindblik

Om denne forskningsoversigt

Digitale læremidler i danskfaget

Overordnede kommentarer til forskningsfeltet

Hvad kendetegner studierne?

Forskning i brugen af digitale læremidler i danskfaget –

kort fortalt

Hvilke didaktiske potentialer og udfordringer medfører

det digitale format?

Hvor udbredte er de digitale læremidler i danskundervisningen?

Hvilke krav stiller de digitale læremidler til elevernes

kompetencer?

Hvad betyder de digitale læremidler for

danskundervisningens aktiviteter?

Hvad betyder de digitale læremidler for

danskundervisningens indhold?

Hvilke krav stiller de digitale læremidler til lærernes

kompetencer?

Hvad betyder de digitale læremidler for lærerens rolle i

undervisningen?

Hvilken rolle spiller digitale læremidler for inkluderende

fællesskaber og specialundervisning?

Hvad kan man sige om effekten af digitale læremidler i

danskundervisningen?

Hvad siger forskningen ikke noget om?

Hvordan kan forskning informere praksis?

Refleksionsspørgsmål

Om forfatterne

Tak til

Referencer

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

Om denne forskningsoversigt

03 – 39

Forskningsoversigten, du sidder med, er en del af

en serie forskningsoversigter, der hedder Pædago-

gisk indblik. Med Pædagogisk indblik vil vi gerne

give praktikere inden for henholdsvis dagtilbud,

grundskole, ungdomsuddannelse og videregående

uddannelse et let tilgængeligt indblik i og overblik

over den eksisterende forskning på forskellige

områder – i dette tilfælde digitale læremidler i

danskfaget. Hver forskningsoversigt udarbejdes af

forskere fra DPU, Aarhus Universitet, der allerede

selv forsker på det pågældende område. Forsk-

ningsoversigterne fagfællebedømmes. Det betyder,

at to andre forskere, der har indgående kendskab

til forskningsområdet, har læst forskningsoversigten

kritisk, hvorefter den er gennemskrevet igen med

henblik på at imødekomme kritikken. Formålet her-

med er at sikre den videnskabelige kvalitet af forsk-

ningsoversigterne. Forskningsoversigterne bliver

også læst og kommenteret af en gruppe praktikere.

I dette tilfælde har lærer Laura Lykkegaard fra Tof-

tevangskolen, lærer Stine Thunbo fra Kirkebjerg

Skole og læringskonsulent i dansk, BUVM, Mads

Remmer bidraget med værdifulde kommentarer.

Tak for det.

Vores ambition med forskningsoversigterne er,

at de kan hjælpe praktikere til at opnå den indsigt i

et givet forskningsfelt, der skal til for selv at kunne

tage stilling til forskningsresultaterne. Derfor har vi

lagt vægt på, at forskningsoversigterne ikke bare

skal formidle et overblik over eksisterende forsk-

ningsresultater, men også give indblik i de grund-

antagelser, der ligger bag de forskellige studier.

Afhængigt af temaet for forskningsoversigten kan

det have at gøre med, hvordan en given forståelse

af læring bag en specifik undersøgelse øver indfly-

delse på forskningsspørgsmål, forskningsdesign og

resultater. I denne forskningsoversigt handler det

både om de specifikke fagdidaktiske pointer, som

studierne frembringer, om opfattelsen af, hvad digi-

tale læremidler er, samt om de metoder, der anven-

des i forskningen. På denne måde giver vi både et

billede af styrker og svagheder i den aktuelle lære-

middelforskning og en beskrivelse af de specifikt

danskdidaktiske potentialer og udfordringer, som

studierne forbinder med brugen af digitale læremid-

ler i undervisningen.

Pædagogisk indblik indeholder i tilknytning til

hver forskningsoversigt en eller flere opgaver, en

power point-præsentation og et produkt (fx en

podcast eller en grafisk illustration), som praktikere

kan arbejde med, fx på pædagogiske temadage.

Vi håber, at Pædagogisk indblik dermed kan dan-

ne afsæt for at diskutere og videreudvikle praksis

inden for de temaer, som forskningsoversigterne

beskæftiger sig med. Hvis du får lyst til at læse

mere, kan du finde inspiration i forskningsoversig-

tens referenceliste.

Forskningsoversigten 'Digitale læremidler i

danskfaget' er baseret på et litteraturstudie, hvor

i alt 103 studier blev inkluderet. Hvis du vil læse

mere om fremgangsmåden og se, hvilke studier

der er inkluderet i forskningsoversigten, kan du gå

ind på dpu.au.dk/pædagogiskindblik. Her finder du

bl.a. en såkaldt protokol, dvs. et dokument, som in-

deholder oplysninger om undersøgelsesspørgsmål,

definitioner og afgrænsninger, søgeord og søge-

strenge, litteraturstudiets design, kriterier for in- og

eksklusion af studier og informationer om, hvordan

studierne er læst.

God læselyst.

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

Digitale læremidler i danskfaget

04 – 39

1 Indsatsen blev

besluttet i 2011 og

udmøntet i perioden

2012-2017.

rugen af teknologier som pædagogisk

middel er omtrent lige så gammel

som pædagogikken selv. Fjerpenne,

fyldepenne, bøger, tavler og overheadpro-

jektorer er alle eksempler på teknologier,

der på forskellige tidspunkter i historien har

været vigtige elementer i tilrettelæggelsen

af undervisningsforløb. Der er således intet

nyt i at interessere sig for, hvordan brugen af

forskellige læremidler påvirker undervisnin-

gen og elevernes læringsudbytte. De seneste

årtiers eksplosive teknologiske udvikling har

imidlertid betydet, at digitale teknologier er

blevet allestedsnærværende, og at digitale

læremidler, bl.a. som følge af Indsatsen for

IT i folkeskolen

(Børne- og Undervisnings-

ministeriet u.å.), spiller en markant rolle i

planlægningen og gennemførelsen af under-

visningen i grundskolen. En så massiv påvirk-

ning kan betyde, at de digitale læremidler, på

godt og ondt, bliver rammesættende for de

aktiviteter, der foregår i undervisningen, og

det er derfor både interessant og vigtigt at få

overblik over den aktuelle forskningsbasere-

de viden om brugen af digitale læremidler i

undervisningen.

I denne forskningsoversigt trækker vi de

centrale tendenser fra forskningen frem. Der

er således ikke tale om en slavisk gennem-

gang af alle 103 studier, men en formidling

af vigtige pointer fra forskningen, som vi

har fundet ved at gennemgå alle studierne.

Undervejs har vi suppleret med teoretiske

referencer og andre relevante undersøgelser

for at sætte de inkluderede studier ind i en

sammenhæng. I forskningsoversigten beskæf-

tiger vi os specifikt med brugen af digitale

læremidler i danskfaget. Denne dobbelte af-

grænsning af området er vigtig for læseren at

holde sig for øje, fordi den har betydning for

de studier, som forskningsoversigten bygger

på, og dermed også for den viden, som for-

midles på de følgende sider. Afgrænsningen

er dog helt nødvendig. Ud over at skolens

fag omhandler forskellige vidensdomæner,

bygger de også på forskellige traditioner og

praksisser, og de er underlagt forskellige for-

melle krav. Ved at fokusere på brugen af de

digitale læremidler i et specifikt fag, i dette

tilfælde danskfaget, undersøges læremidlerne

ikke bare som artefakter, der er løsrevet fra

den sammenhæng, de indgår i. I stedet tegner

vi et billede af, hvordan og hvor meget de

digitale læremidler anvendes i danskunder-

visningen. Derigennem bliver det også muligt

at diskutere, hvordan digitale læremidler

evt. udfordrer og forandrer undervisningen i

danskfagets kernefagområder, herunder læs-

ning og skrivning samt arbejdet med kultur

og medier.

I titlen og her i indledningen henviser

vi til danskfaget og danskundervisningen.

Dette har vi valgt for at undgå misforståelser,

idet modersmålsundervisning i en dansk

skolekontekst henviser til et tilbud, som i

særlige tilfælde tilbydes flersprogede elever.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på,

at denne forskningsoversigt bygger på både

danske, nordiske (norske og svenske) og

internationale studier. En stor del af de in-

kluderede studier har således ikke undersøgt

digitale læremidler specifikt i danskfaget,

men derimod i de tilsvarende modersmålsfag

i de enkelte lande, hvor undersøgelsen er

gennemført. Der er selvfølgelig udfordringer

ved at sammenligne og formidle studier på

tværs af nationale kontekster og forskellige

skolesystemer. Vi har derfor valgt at skelne

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

05 – 39

mellem danskfaget og modersmålsfaget i

løbet af forskningsoversigten. Når vi refere-

rer til danskfaget, så bygger det på studier

af danskundervisning i grundskolen og/eller

gymnasiet i Danmark. Når vi omvendt refere-

rer til modersmålsfaget, så bygger det på de

bredere nordiske og internationale studier.

Når vi taler om læremidler i denne forsk-

ningsoversigt, bruger vi begrebet digitale

læremidler om de digitale teknologier, som

anvendes i en undervisningssammenhæng.

Digitale læremidler begrænser sig således

ikke til bestemte typer af digitale teknologi-

er, men er et bredt begreb, som dækker over

både hardware- (computere, tablets, mobil-

telefoner osv.) og softwareteknologier (apps,

hjemmesider, videoer osv.), der kan anvendes

i undervisningen. Vi tager udgangspunkt i

den følgende skelnen mellem funktionelle,

semantiske og didaktiske læremidler (Han-

sen, J.J. 2006; Bundsgaard & Hansen 2011).

Funktionelle læremidler:

Værktøjer,

som faciliterer undervisnings- og

læringsprocesser. Disse redskaber

kan være alt fra computere, tablets

og smartboards (hardware) til

tekstbehandlingsprogrammer,

videoredigeringsprogrammer og

præsentationsværktøjer (software).

Semantiske læremidler:

Digitale

tekster, som har et betydningsindhold,

men som ikke har et iboende didaktisk

design. Det kan fx være kommercielle

computerspil, e-bøger, artikler fra

netaviser, opslag på Wikipedia og film.

Didaktiske læremidler:

Digitale

materialer, som er udviklet med

henblik på brug i undervisningen,

og som har et iboende didaktisk

design. Dette kan fx være digitale

grammatikøvelser, fagportaler og

digitale læringsspil.

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

Overordnede kommentarer til forskningsfeltet

06 – 39

orskningen i brugen af digitale lære-

midler er et sammensat og modsæt-

ningsfyldt felt. Faktisk viser denne

forskningsoversigt, at der ikke er tale om

ét sammenhængende forskningsfelt, men

snarere en række forskelligartede felter, som

beskæftiger sig med forskellige didaktiske

spørgsmål, men som har det tilfælles, at de

har digitale læremidler som en del af deres

genstandsfelt. Denne diversitet skyldes først

og fremmest, at læremiddelbegrebet forstås

forholdsvis bredt, så når vi taler om digitale

læremidler, mener vi i princippet alle former

for digital teknologi, der anvendes i en under-

visningssammenhæng. Dermed baserer denne

forskningsoversigt sig på studier, som beskæf-

tiger sig med et sammensurium af forskellige

typer af digitale læremidler (både hardware

og software). Studierne fokuserer på alt fra

computerspil og digitale grammatikøvelser til

tablets og bærbare computere.

En anden væsentlig årsag til sammensat-

heden er, at feltet undersøger de digitale læ-

remidler ud fra mange forskellige didaktiske

perspektiver. Der er fokus på alt fra specifik-

ke forhold som inklusion, elevkompetencer

og læreres faglige udvikling til mere generel-

le forhold som valg af indhold og undervis-

ningsaktiviteter. Dette hænger sammen med,

at didaktikken over tid har udviklet sig fra

et forholdsvis snævert fokus på indhold og

metode i undervisningen til nu at rumme de

fleste forhold, som har med undervisning at

gøre.

Den sidste årsag til diversiteten i feltet

angår karakteren af selve forskningen, fordi

forskellige studier gennemføres med for-

skellige metoder og succeskriterier. I denne

forskningsoversigt betyder det bl.a., at nogle

studier undersøger, hvordan bestemte lære-

midler kan bruges til at fremme en bestemt

slags undervisning, andre fokuserer på at

måle effekter af bestemte typer af læremid-

ler, mens andre igen fokuserer på, hvordan

lærerne oplever og arbejder med de digitale

læremidler i praksis.

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

Hvad kendetegner studierne?

07 – 3 9

orskningslitteraturen er domineret af

skandinaviske studier. Dette skyldes

særligt to ting. For det første er lære-

middelbegrebet primært et skandinavisk

begreb, og der findes derfor ikke en stærk tra-

dition i international uddannelsesforskning

for at samle teknologistudier under denne

betegnelse. For det andet har forskning i rela-

tion til bestemte skolefag (fagdidaktisk forsk-

ning) ligeledes stærke rødder i skandinavisk

og tysk didaktik, og det er derfor vanskeligt

at finde et sammenhængende internationalt

forskningsfelt inden for modersmålsdidaktik

(Ongstad 2012). Fordelen ved den skandinavi-

ske dominans er naturligvis, at studierne er

gennemført i kontekster, som på mange må-

der kan overføres til den danske. De steder,

hvor vi henviser til studier, som er gennem-

ført uden for Skandinavien, fremgår det af

teksten.

I størstedelen af de inkluderede studier

er der fokus på funktionelle læremidler.

Dette hænger bl.a. sammen med, at digitale

læremidler i mange af studierne forstås som

hardware (dvs. som computere, iPads, mobil-

telefoner osv.) og i mindre grad som software.

Dette betyder, at digitale didaktiske lære-

midler (fx digitale fagportaler eller digitale

grammatikmaterialer), som anvendes meget

i danskundervisningen, ikke har en tilsvaren-

de plads i forskningslitteraturen. Det er også

karakteristisk for feltet, at studierne primært

undersøger læremidlerne fra elevernes per-

spektiv og i mindre grad fra lærerens. I man-

ge tilfælde er disse perspektiver naturligvis

blandet sammen, men der er overordnet set

Pædagogisk indblik

FOTO: JACOB EHRBAHN/POLITIKEN/RITZAU SCANPIX

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

08 – 39

en overvægt af studier med fokus på eleven.

I de tilfælde, hvor der anlægges et rent lærer-

perspektiv, er der en tendens til, at studierne

undersøger området fra et metaperspektiv.

Dvs. studierne fokuserer ikke så meget på be-

stemte digitale læremidler, men undersøger

i stedet lærernes holdninger og tilgange til

digitaliseringen af undervisningen på et mere

generelt plan.

Endelig kendetegner det forskningslitte-

raturen i denne oversigt, at den primært ud-

gøres af kvalitative studier (lignende konklu-

sion findes hos Elf et al. 2015). Ved kvalitative

studier forstås de undersøgelser, der på et

fortolkende grundlag undersøger fænomener

i verden ud fra fx observationer og interview.

I forskningslitteraturen er flere af de kvali-

tative studier rammesat som interventions-

studier, hvor forskere og lærere i samarbejde

afprøver forskellige tiltag med digitale lære-

midler i undervisningen. En del af den viden,

som denne forskningsoversigt bygger på, er

altså baseret på systematiske beskrivelser af

konkret klasserumspraksis.

Den kvalitative dimension er dog også

suppleret af en række kvantitative studier,

der bl.a. undersøger fænomener gennem sta-

tistiske analyser og beskrivelser. Disse studier

har typisk enten karakter af spørgeskemaun-

dersøgelser, som fx afdækker udbredelsen af

digitale læremidler, eller effektstudier, som

fx undersøger læremidlernes betydning for

elevernes læring. Effektstudierne udgør dog

en mindre del af studierne, og flere af dem

er gennemført i lande uden for Europa, hvis

uddannelsessystemer kan være svære at sam-

menligne med det danske.

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

Forskningen i brugen af digitale læremidler i

danskfaget – kort fortalt

09 – 39

enne forskningsoversigt dykker ned i

en række didaktiske spørgsmål, som

vi kan se, at studierne på den ene eller

anden måde beskæftiger sig med. Vi har der-

for valgt at strukturere forskningsoversigten

efter disse spørgsmål. Spørgsmålene er:

Hvilke didaktiske potentialer og udfordringer

medfører det digitale format?

Digitale læremidler medfører i kraft af det digi-

tale format nye muligheder i undervisningen.

Fx viser Roås & Siljan (2019) og Bueie & Pihl

(2011), at de digitale læremidler kan bidrage

til, at skriveundervisningen bliver mere samar-

bejdsorienteret (fx ved at eleverne skriver tek-

ster i fællesskab), og at elevernes tekster bliver

læst af læsere uden for skolen (fx ved at blive

publiceret online). Jönsson (2012) konkluderer

dog, at disse nye muligheder kan være svære at

koble til fagets øvrige indhold og aktiviteter.

Hvor udbredte er de digitale læremidler i

danskfaget?

En stor dansk undersøgelse foretaget af Bunds-

gaard, Buch & Fougt (2017) viser, at brugen

af digitale didaktiske læremidler i danskun-

dervisningen øges fra en forholdsvis lav fre-

kvens i indskolingen og op til en mere hyppig

frekvens i udskolingen. I udskolingen er det

særligt de såkaldte digitale fagportaler, der

dominerer. Lignende tendenser ses i to andre

skandinaviske studier (Hylén 2017; Flatøy 2010).

Pædagogisk indblik

FOTO: COLOURBOX.COM

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

10 – 39

Hvilke krav stiller de digitale læremidler til

elevernes kompetencer?

Mange af studierne i forskningsoversigten

kredser om dette spørgsmål uden dog at kunne

svare entydigt på det. En lille håndfuld studier

fokuserer på elevernes læsning (fx Rasmusson

2015; Kiili 2012) på internettet. Disse studier pe-

ger særligt på elevernes kritiske kompetencer

som værende vigtige. Andre studier har fokus

på elevernes produktive arbejde (fx Christen-

sen 2015; Magnusson 2014) og peger særligt på

multimodalitet som en vigtig del af elevernes

kompetencer.

Hvad betyder de digitale læremidler for

danskundervisningens aktiviteter?

Her peger forskningslitteraturen overordnet

set på, at de digitale læremidler på den ene

side er med til at skabe små ændringer i både

elevernes og lærernes adfærd (fx Erixon 2014a;

Aagaard 2015), men at de grundlæggende un-

dervisningsmønstre på den anden side ofte er

uforandrede (Cuban 2016; Kabel, Christensen

& Brok 2019).

Hvad betyder de digitale læremidler for

danskundervisningens indhold?

Der er generelt få studier, der har kigget på

undervisning, hvor det digitale har været

indhold i undervisningen. Dvs. hvor eleverne

har lært om it og medier (fx kommunikation

på de sociale medier eller programmering).

En håndfuld studier har dog vist, at moders-

målsfaget generelt er præget af traditionelle

indholdsområder (fx Elf 2007; Bremholm,

Hansen & Slot 2018a; 2018b), og at en del lære-

re fortsat opfatter de digitale læremidler som

en udfordring i forhold til at undervise i disse

områder.

Hvilke krav stiller de digitale læremidler til

lærernes kompetencer?

En vigtig pointe blandt de studier, som be-

skæftiger sig med dette spørgsmål, er, at

lærernes kompetencer spiller en meget vigtig

rolle i forhold til at integrere digitale læremid-

ler i undervisningen. Her er det ikke primært

lærernes digitale kompetencer, der er centra-

le, men i højere grad deres evne til at koble

det digitale med fagets øvrige indhold og

aktiviteter (fx Hanghøj et al. 2014; Lorentzen

2013).

Hvad betyder de digitale læremidler for lære-

rens rolle i undervisningen?

En række studier af Erixon (2010; 2014a;

2014b) viser bl.a., at de digitale læremidler

kan være med til at skabe et fladere hierarki

imellem lærer og elever i de tilfælde, hvor

elevernes tekniske kompetencer overgår læ-

rerens. I disse studier afgiver læreren noget af

kontrollen over undervisningen til eleverne,

og læreren får i stedet en mere vejledende

rolle. Moe & Siljan (2019) peger dog på, at

lærerne ikke nødvendigvis kan forlade sig på,

at eleverne har de nødvendige digitale kom-

petencer til at anvende digitale læremidler

på en hensigtsmæssig måde, og at lærerne

derfor må stilladsere denne del af elevernes

arbejde.

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

11 – 3 9

Hvilken rolle spiller digitale læremidler for

inkluderende fællesskaber og specialunder-

visning?

Forskningslitteraturen inden for dette områ-

de knytter sig til to områder. Dels er der et

særskilt fokus på læse- og skriveteknologier

i forbindelse med undervisning af børn med

ordblindevanskeligheder (Arnbak & Petersen

2017; Svendsen 2016; 2017), dels er der fokus

på, hvordan digitale læremidler (særligt com-

puterspil) kan skabe nye rammer for social og

faglig deltagelse i undervisningen (fx Hanghøj

2017; Hanghøj, Lieberoth & Misfeldt 2018).

Hvad kan man sige om effekten af digitale

læremidler i danskundervisningen?

Relativt få studier har undersøgt læringsef-

fekten af digitale læremidler i modersmålsun-

dervisningen (fx Gissel 2016; Allen et al. 2014;

Krumsvik, Berrum & Jones 2018). Flere af

studierne viser en lille effekt, bl.a. på læsning

og skrivning, men der må dog tages forbehold

for, at det notorisk er vanskeligt at generalise-

re ud fra disse studier.

Hvad siger forskningen ikke noget om?

Forskningslitteraturen på området er for-

holdsvis fragmenteret, og forskningen kan

derfor ikke svare entydigt på nogen af oven-

stående spørgsmål. Hvis man læser på tværs

af studierne, er det desuden tydeligt, at der

mangler forskning om, hvad de store digita-

le fagportaler betyder for undervisningen i

danskfaget.

I de to sidste afsnit kommer vi ind på,

hvordan den viden, som er formidlet i forsk-

ningsoversigten, kan bringes i spil i praksis.

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

Hvilke didaktiske potentialer og udfordringer

medfører det digitale format?

12 – 39

år digitale læremidler anvendes i

undervisningen, åbner der sig nye

didaktiske muligheder. I forskningen

tales der i sådanne tilfælde ofte om handle-

muligheder (eller affordanser) (Hutchby 2001).

Pointen med dette begreb er, at et læremid-

dels format (dets materialitet) både muliggør

og begrænser de handlinger, man som lærer

eller elev kan foretage med læremidlet. I

forskningslitteraturen er der flere beskrivel-

ser af, hvordan de digitale læremidlers hand-

lemuligheder kan udnyttes didaktisk. Roås

& Siljan (2019) viser fx, hvordan det digitale

format har gjort det muligt at skrive fælles

tekster på den digitale tavle, som eleverne

løbende kan kommentere på. Det gør det mu-

ligt at arbejde med skriveundervisning på en

måde, hvor eleverne kan samarbejde om en

fælles tekst i klassen. Et andet eksempel ses

hos Bueie & Pihl (2011), som viser, hvordan

internettet kan bruges som publiceringskanal

for elevernes tekster. Pointen er, at mange

elever motiveres og engageres gennem den-

ne form for arbejde, fordi det er lettere for

dem at skrive til andre læsere end læreren,

og derfor gør de sig mere umage end ved al-

mindelig skrivning i skolen. Kendetegnende

for de to eksempler er, at de kun kan lade sig

gøre med inddragelsen af digitale læremidler,

fordi undervisningen udnytter handlemulig-

hederne ved det digitale format.

Et svensk studie af Jönsson (2012) viser

dog, at det kan være svært at udnytte de di-

gitale handlemuligheder didaktisk. Studiet

beskriver bl.a. en gruppe læreres arbejde med

at integrere tablets i svenskundervisningen.

Det, der kendetegner lærernes undervisning,

er i flere tilfælde, at den pågældende tablet

enten bruges til relativt traditionel undervis-

ning eller som et middel til at skabe ”sjove”

aktiviteter, som ikke er tydeligt koblet til

fagets øvrige indhold. På denne måde viser

det sig ofte, at didaktiske potentialer og ud-

fordringer ved digitale læremidler er to sider

af samme sag. Det vil sige, at den største ud-

fordring ved at integrere digitale læremidler

i undervisningen er at udnytte de nye didak-

tiske handlemuligheder på en måde, hvor de

kobles meningsfuldt til fagets øvrige indhold

og aktiviteter.

Arbejdsspørgsmål

Overvej, hvilke undervisningsaktiviteter

der oftest finder sted i danskfaget.

Hvor mange af disse aktiviteter kan

kun lade sig gøre gennem inddragelse

af digitale læremidler?

I hvor mange af aktiviteterne er det

digitale læremiddel overflødigt?

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

Hvor udbredte er de digitale læremidler i

danskundervisningen?

13 – 39

2 En ministeriel

oversigt over kom-

munernes indkøb af

digitale læremidler

(Undervisningsmini-

steriet 2018) har dog

sidenhen sat gang i en

debat om monopollig-

nende tilstande blandt

læremiddelproducen-

terne, hvilket bl.a. har

ført til, at en ny og

mere dynamisk ind-

købsaftale er iværksat

(SKI u.å.).

om vi har beskrevet tidligere, er ud-

bredelsen af digitale læremidler i det

danske skolesystem bl.a. foranlediget

af Indsatsen for It i folkeskolen (Undervis-

ningsministeriet u.å.), herunder Brugerpor-

talsinitiativet (Undervisningsministeriet et al.

2014), som på forskellige måder har bidraget

til, at der dels er kommet flere digitale lære-

midler på markedet, dels er brugt flere offent-

lige midler på indkøb af digitale læremidler.

En nyere undersøgelse af didaktiske lære-

midler i danskfaget foretaget af Bundsgaard,

Buch & Fougt (2017) viser, at anvendelsen af

digitale didaktiske læremidler øges mellem

indskoling (10 %), mellemtrin (22 %) og udsko-

ling (50 %). Digitale læremidler er altså mest

udbredte i udskolingen, hvor det særligt er

de såkaldte digitale fagportaler, som domi-

nerer. Den samme tendens ses i et svensk

studie af Hylén (2017), som rapporterer om en

tilsvarende stigning i anvendelsen af digitale

læremidler mellem den svenske grundskole

og gymnasiet.

En sådan stigning siger naturligvis ikke

i sig selv noget om kvaliteten af de digitale

læremidler, der anvendes, og man kan derfor

ikke sætte lighedstegn mellem en høj fre-

kvens af anvendelse og en didaktisk set mere

avanceret anvendelse. Et norsk studie fra

2010 (Flatøy 2010) konkluderer fx, at selvom

digitale læremidler generelt anvendes meget

i norskfaget, så skyldes den høje frekvens

først og fremmest en hyppig brug af forholds-

vis simple funktionelle læremidler, som det

ikke nødvendigvis kræver avancerede digitale

kompetencer at benytte (fx internet, tekst-

behandlingsprogrammer og præsentations-

værktøjer). Kvantitative undersøgelser som

disse kan således svare på grundlæggende

spørgsmål om, hvor meget og hvornår digita-

le læremidler anvendes, men det er ikke mu-

ligt ud fra de nævnte studier at sige noget om

hverken kvaliteten af undervisningspraksis

eller om elevernes faglige udbytte.

Foruden den omtalte stigning viser den

danske læremiddelundersøgelse (Bundsgaard,

Buch & Fougt 2017) også, at dansklærerne

generelt føler, at de selv har indflydelse på,

hvilke læremidler der skal indkøbes og an-

vendes i undervisningen, og at de dermed

også kan anvende de læremidler, de synes er

bedst.

Dansklærerne angiver samlet set tre

analoge og to digitale didaktiske læremidler

som de bedste (dansk.gyldendal.dk er ifølge

lærerne det bedste digitale didaktiske lære-

middel). Undersøgelsen viser desuden, at de

digitale didaktiske læremidler, som er med

i undersøgelsen, generelt er karakteriseret

ved at være produktionsorienterede (fx ved

at eleverne skal tegne, skrive, lave film),

formidlende (læremidlet formidler fx viden

og procedurer, som eleverne kan afprøve i

opgaveløsning) og stilladserende (læremidlet

understøtter elevernes refleksive arbejde med

fagligt indhold), hvorimod de analoge lære-

midler i højere grad lægger op til repetition

og træning (træner tilegnelse af rutiner, pro-

cedurer, fakta osv.).

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

Hvilke krav stiller de digitale læremidler til

elevernes kompetencer?

14 – 39

3 International

Computer and Infor-

mation Literacy Study

(ICILS) (Bundsgaard

et al. 2019) er en stor

international undersø-

gelse, som undersøger

computer- og informa-

tionskompetence i 8.

klasse.

pørgsmålet om, hvilke kompetencer

eleverne skal besidde for at kunne

begå sig i en digitaliseret verden,

herunder i en skolehverdag fyldt med

digitale læremidler, kan næppe besvares

hverken fyldestgørende eller entydigt. Dels

har spørgsmålet en klar politisk dimension,

dels må de digitale kompetencer forstås i

relation til danskfagets eksisterende ind-

holdsområder (fx digital læsning, digital

tekstproduktion osv.), og dels er rækken

af relevante digitale teknologier nærmest

uendelig (særligt hvad angår software). Man

risikerer derfor nemt at komme til at sige

noget enten meget bredt eller meget smalt

om emnet. Ser man nærmere på den del af

forskningslitteraturen, der beskæftiger sig

med emnet, er det ligeledes vanskeligt at

udlede generelle tendenser. Studierne foku-

serer i stedet på forskellige aspekter af ele-

vernes henholdsvis produktive (at anvende

og skabe) og receptive (at forstå og fortolke)

kompetencer.

I den del af forskningslitteraturen, der

fokuserer på elevernes receptive kompeten-

cer, er det særligt læsningen, der er i fokus.

En mindre del af studierne fokuserer på,

hvordan digitale læremidler kan være med til

at forbedre velkendte danskfaglige områder

som eksempelvis læseforståelse og læselyst

(Hansen, H.M. 2006; Gissel 2015). Andre studi-

er fokuserer på, hvordan digitale læremidler

mere grundlæggende forandrer læsningen

som fænomen. I et svensk studie, som dog

ikke har et særskilt fokus på modersmålsfa-

get, har Rasmusson (2015) på baggrund af vi-

deoobservationer og elevinterview undersøgt,

hvordan læsning på internettet stiller nye

krav til elevernes kompetencer. Hun opstiller

i denne forbindelse fem kompetenceområder

for læsning på internettet.

•

Traditionelle læse- og skrivefærdigheder

(afkodning, læseforståelse, stavning osv.)

Multimodale kompetencer (at forstå tegn

og symboler på hjemmesider, at kunne

identificere relevante hyperlinks osv.)

Navigationsfærdigheder (at kunne anven-

de forskellige søgestrategier, at forstå kon-

ventionerne for, hvordan hjemmesider er

bygget op osv.)

Grundlæggende it-færdigheder (at kunne

anvende funktionerne ved relevante digi-

tale teknologier, herunder både hardware

og software)

Informationshåndtering (at kunne identi-

ficere forskellige genrer, at være kildekri-

tisk, at håndtere forskellige informations-

strukturer i digitale tekster osv.)

•

Et studie af Kiili (2012) viser bl.a., at det

femte og sidste punkt kan være en udfordring

for flere elever. Studiet undersøgte, hvordan

en række finske gymnasieelever lokaliserede

og evaluerede informationer fra internettet.

De elever, som deltog i studiet, viste en ten-

dens til i højere grad at vurdere relevansen

af netbaserede tekster og i mindre grad tek-

sternes troværdighed. Denne strategi var den

mest udbredte, uanset om eleverne gennem-

førte søgeaktiviteterne alene eller sammen

med andre. Kiilis konklusion bakkes op af

resultaterne fra den seneste ICILS-undersø-

gelse af danske 8.-klasseelevers computer- og

informationskompetencer i 2018

(Bundsgaard

et al. 2019), som viste, at kun lidt over en tred-

jedel (36 %) af danske 8.-klasseelever var på et

niveau, hvor de var bevidste om, hvordan tro-

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

15 – 39

værdigheden af nettekster hænger sammen

med bl.a. motiv og ekspertise hos afsenderen.

Lignende konklusioner findes hos Bundsgaard

(2005), Erixon (2014b) og Fougt (2015).

Ser man nærmere på, hvilke krav de di-

gitale læremidler stiller til de produktive

kompetencer hos eleverne, er der i litteratu-

ren et særligt fokus på, hvordan forskellige

former for multimodalitet er blevet et vilkår

i digitale elevprodukter. Christensen (2015)

beskriver eksempelvis, hvordan elevers hjem-

mesideproduktioner er kendetegnet ved at

anvende forholdsvis få modaliteter. Samtidig

spiller de modaliteter, der anvendes, sammen

på en måde, hvor de i høj grad udtrykker det

samme betydningsindhold (redundans) og i

mindre grad uddyber eller udvider hinandens

betydning. Samme fokus findes hos både

Magnusson (2014) og Öman & Hashemi (2015),

som begge understreger vigtigheden af, at

eleverne bliver i stand til at producere digita-

le og multimodale tekster på en måde, hvor

det er det kommunikative formål med den

multimodale tekst, der afgør valget af moda-

liteter, og ikke en forestilling om, at nogle

modaliteter i sig selv er bedre end andre.

Pædagogisk indblik

FOTO: CLAUS BONNERUP/RITZAU SCANPIX

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

Hvad betyder de digitale læremidler for

danskundervisningens aktiviteter?

16 – 39

abel, Christensen & Brok (2019) har i

forbindelse med en større dansk un-

dersøgelse af grammatikundervisning

i dansk, engelsk og tysk undersøgt, hvordan

forskellige digitale didaktiske læremidler be-

nyttes i forbindelse med grammatikundervis-

ningen. Et af undersøgelsens centrale fund er,

at grammatikundervisning i skolen i stigende

grad er faciliteret af digitale didaktiske lære-

midler. Det, der imidlertid kendetegner disse

digitale læremidler, er, at de på mange måder

ligner de traditionelle papirbaserede gram-

matiklæremidler (fx ved at bero på individu-

aliserede, repetitive øvelser). Der er derfor i

vid udstrækning tale om det fænomen, der

ofte kaldes ”strøm til papir”-undervisning.

Det vil sige, at de digitale læremidler i meget

lille grad udnytter de handlemuligheder,

som det digitale format ellers gør muligt. Det

kunne fx være et større fokus på samarbejde

mellem eleverne (gennem chat eller deling

af indhold) eller på mere spilbaserede aktivi-

teter. Det nye, som de digitale grammatiklæ-

remidler i undersøgelsen derimod tilbyder,

er nogle værktøjer til læreren i forhold til at

følge elevernes præstationer samt til at diffe-

rentiere øvelser på elevniveau. Forandringen

er således større for lærernes praksis end for

elevernes.

Den amerikanske teknologiforsker Cu-

ban (2016) peger ligeledes på, at stigningen i

anvendelsen af de digitale læremidler ikke i

sig selv fører til en forandret undervisnings-

praksis eller øget læring hos eleverne. Cuban

beskriver med udgangspunkt i en sammenlig-

ning af to undersøgelser på den samme high

Pædagogisk indblik

FOTO: MATHIAS CHRISTENSEN/POLITIKEN/RITZAU SCANPIX

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

17 – 3 9

school i USA foretaget med 10 års mellem-

rum, hvordan undervisningen i forsvindende

lille grad havde ændret sig i perioden mellem

de to undersøgelser. Og dette til trods for

omfattende investeringer i digital teknologi

i perioden mellem de to undersøgelser. Poin-

ten hos Cuban er, at anvendelsen af digital

teknologi kun medfører små overfladiske

forandringer, som ikke ændrer ved de grund-

læggende undervisningsmønstre. I Cubans

observationer bestod dette mønster bl.a. i, at

undervisningen var kraftigt lærerstyret, at

eleverne arbejdede selvstændigt ved bordene,

og at de fik små lektieopgaver, som skulle

løses til næste dag.

En vigtig pointe, som kan drages fra Cu-

bans undersøgelse, er, at investeringer i di-

gital teknologi ikke nødvendigvis har nogen

positiv virkning i praksis, hvis ikke de kombi-

neres med et tilsvarende fokus på didaktiske

og pædagogiske tiltag. Eksempler på sådanne

tiltag fylder en del i forskningslitteraturen,

særligt i forbindelse med de såkaldte interven-

tionsstudier, hvor en forsker i samarbejde med

en eller flere lærere afprøver forskellige tiltag

(såkaldte didaktiske design) i undervisningen.

Nortvig & Christiansen (2013) beskriver ek-

sempelvis et forløb, hvor forskellige digitale

samarbejdsteknologier understøtter en un-

dervisning, hvor eleverne har mulighed for at

kommunikere og samarbejde med elever fra

andre nordiske lande. På samme måde beskri-

ves det hos både Björkvall & Jacquet (2014) og

Holmberg (2010), hvordan digitale teknologier

kan bruges til at skabe en skriveundervisning,

der tager udgangspunkt i mere autentiske

situationer. Dvs. situationer, hvor elevernes

tekster ikke bare skrives med læreren som

modtager, men i stedet skrives til en bredere

modtagergruppe uden for klassen (fx på inter-

nettet). Kendetegnende for disse eksempler er,

at de beskriver undervisningspraksisser, som

ikke i samme grad ville have været mulige at

gennemføre uden digitale læremidler.

Selvom forskningslitteraturen i vid ud-

strækning fokuserer på de positive virkninger

af digital teknologi (Elf et al. 2015), er der også

et par studier, som ser på virkninger, der ikke

er helt så entydigt hensigtsmæssige. Erixon

(2014a) beskriver fx på baggrund af en række

observationsstudier, at når eleverne arbejder

med digitale teknologier, isoleres de i stigen-

de grad i deres egne bobler, og klasserummet

bliver mere stille – også under klassesamtaler.

Dette fund bekræftes hos Aagaard (2015). På

samme måde er det en pointe i den føromtal-

te grammatikundersøgelse (Kabel, Christen-

sen & Brok 2019), at de digitale didaktiske

læremidler også spiller en rolle for lærerne

som disciplineringsværktøjer (fx ved at sætte

urolige elever til at lave grammatikøvelser på

computeren) og til at udfylde overskydende

tid i timerne.

Arbejdsspørgsmål

I Cubans (2016) undersøgelse har

investeringer i digitale læremidler

ikke ført til forandringer af de

grundlæggende undervisningsmønstre

på skolen. Hvilke årsager kan der

være til, at der ikke nødvendigvis er en

sammenhæng mellem investeringer

i digital teknologi og udvikling af

undervisningspraksis?

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

Hvad betyder de digitale læremidler for

danskundervisningens indhold?

18 – 39

t og medier har længe været en del af

danskfagets indholdsområde. Ser man

nærmere på faghæftet for dansk (Børne-

og Undervisningsministeriet 2019), fremgår

det klart, at it og medier både skal indgå

som et selvstændigt indholdsområde i faget

(dvs. noget, der skal læres om) og som no-

get, der skal integreres i fagets eksisterende

indholdsområder (dvs. noget, der skal læres

med). Der findes ikke mange studier, som har

undersøgt undervisning, hvor it og medier

har været indhold i undervisningen (om). I

de studier, hvor det er tilfældet, har det of-

test været med filmmediet i centrum og med

fokus på, hvordan filmmediet kan anvendes

i undervisningen som genstand for analyse

eller som udgangspunkt for elevernes egne

produktioner (fx Burgess 2015; Söderling

2011; Höglund 2017). Blandt undtagelserne er

dog Henningsen (2004) og Paulsen & Tække

(2013), som har undersøgt henholdsvis medie-

undervisning i grundskolen og undervisning i

sociale medier på gymnasiet. Et fund i begge

studier er, at undervisning i digitale medier

er med til at skabe nye måder at engagere

eleverne på. Dette skyldes dels, at de digitale

teknologier kan danne grobund for en mere

eksperimenterende og samarbejdsorienteret

undervisning, dels at mediedimensionen er et

område, som alle elever har erfaringer med,

og som derfor kan være med til at aktivere en

større andel elever i undervisningen.

Det er naturligvis svært at sige noget gene-

relt om, hvor meget it og medier fylder som

indholdsområde i den egentlige danskunder-

visning. En lille håndfuld nordiske studier

Pædagogisk indblik

FOTO: MIKAL SCHLOSSER

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

19 – 39

4 Demonstrations-

skoleprojektet er et

stort projekt beståen-

de af en kombineret

forsknings- og udvik-

lingsindsats med fokus

på didaktisk brug af it

på grundskoleområdet

(Bundsgaard et al.

2018).

(hvoraf mange dog er af ældre karakter) har

vist, at dele af modersmålsfaget er præget af

traditionelle indholdsområder, og at digitale

læremidler (både som middel og som indhold)

kan være med til at udfordre lærernes fore-

stillinger om, hvad der kendetegner og udgør

modersmålsfaget (fx Bergman 2007; Erixon

2010; Elf 2007). Dette billede bekræftes i en

nyere dansk undersøgelse af, hvilke typer af

elevprodukter der produceres i danskfaget.

Bremholm, Hansen & Slot (2018a; 2018b) har

som en del af et stort dansk forskningspro-

jekt

undersøgt, hvilke typer elevopgaver der

produceres i henholdsvis naturfagene, mate-

matik og dansk. De konkluderer, at dansk-

faget generelt er domineret af monomodale

elevprodukter (dvs. produkter, som kun ska-

ber betydning gennem én modalitet), hvoraf

det i langt overvejende grad er de skriftsprog-

lige genrer (reportager, nyhedsartikler, essays

osv.), som fylder mest.

Et andet særligt fokuspunkt i forsknings-

litteraturen er spørgsmålet om, hvordan

digitale læremidler påvirker og forandrer

modersmålsfagets traditionelle indholdsom-

råder. Haugsted (2008) konkluderer fx, at de

digitale læremidler kan være med til at gøre

mundtlighedsområdet i dansk mere konkret

og synligt for eleverne, idet de kan tilføje

en produktdimension (fx gennem lyd- eller

videooptagelser) til mundtlighedsområdet,

som ellers ikke i samme omfang har været

en del af faget tidligere. På samme vis har en

række studier undersøgt, hvordan elevernes

skriveprocesser løbende forandres, i takt med

at nye digitale teknologier introduceres i un-

dervisningen (bl.a. Erixon 2016; 2018; Hultin

& Westman 2013; Holmberg 2010). En central

pointe i disse studier er, at mens dele af ele-

vernes skriveproces lettes og effektiviseres

(fx er det hurtigere at skrive på computer end

med blyant), er andre dele af skrivningen

blevet mere kompleks. Holmberg (2010) be-

skriver eksempelvis, hvordan internettet har

åbnet for nye skrivesituationer i undervisnin-

gen, hvor eleverne skal håndtere at skrive til

flere modtagere, i kraft af at elevernes tekster

kan udgives på nettet.

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

Hvilke krav stiller de digitale læremidler til

lærernes kompetencer?

20 – 39

ærerens rolle i den digitaliserede skole

har længe været i fokus i den almendi-

daktiske og teoretiske litteratur (se bl.a.

Lund et al. 2014; Mishra & Koehler 2006).

Efterhånden er flere fagdidaktiske og empiri-

ske studier dog også begyndt at dukke op. De

undersøger dels, hvordan de digitale læremid-

ler påvirker og forandrer dansklærerens rolle

i undervisningen, dels hvordan disse foran-

dringer stiller nye krav til dansklærernes di-

daktiske og pædagogiske kompetencer.

En række studier har fx vist, hvordan en

meningsfuld integration af computerspil

i danskundervisningen er afhængig af, at

lærerne kan relatere deres viden om spil til

undervisningens og fagets andre elementer

(Hanghøj et al. 2014; Hanghøj & Hautopp 2016;

Bourgonjon & Hanghøj 2011). Vellykket inte-

gration af computerspil er således ikke alene

et spørgsmål om, at lærerne skal udvikle

ekspertviden om et bestemt spil. Pointen er

derimod, at læreren som professionel fagdi-

daktiker skal koble spillene til danskfagets

eksisterende mål, undervisningsaktiviteter

og genrer. Denne pointe er ikke isoleret til

computerspil, men genfindes også bl.a. hos

Lorentzen (2013). Studiet understreger mere

generelt vigtigheden af, at digitale læremidler

ikke blot bliver noget, som læreren inddrager

i undervisningen, fordi man skal eller kan.

Derimod bør de integreres på baggrund af

didaktiske begrundelser, og når de kan bidra-

ge til at udvikle nye praksisformer i undervis-

ningen.

Et fokuspunkt i forskningslitteraturen

handler om lærernes evaluering af og feed-

Pædagogisk indblik

FOTO: MIKAL SCHLOSSER

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

21 – 39

back til eleverne. Dette fokuspunkt hænger

sammen med en antagelse om, at når elev-

produkterne i danskfaget ændrer sig, i takt

med at flere og flere dele af undervisningen

digitaliseres, så ændrer det også vilkårene for

lærernes evaluering af elevprodukterne. Sær-

ligt de digitale og multimodale elevprodukter

stiller nye krav til læreren, idet kvalitetskri-

terierne for digitale elevprodukter på visse

punkter er nogle andre end ved traditionelle

skriftlige danskopgaver. Det kan fx angå

samspillet mellem digitale modaliteter som

fx kodning eller lyd. Et norsk studie af Silseth

& Gilje (2017) viser i denne forbindelse, at det

har negativ betydning for elevernes tilgang

til og engagement i multimodal tekstproduk-

tion, hvis ikke den multimodale dimension

integreres som en del af lærernes feedback

og bedømmelse af elevernes produkter. Dette

understreger, at netop lærerens evne til at

inddrage de nye vilkår for tekstproduktion

i deres evaluering er en vigtig faktor, hvis

digitale elevprodukter skal integreres som en

meningsfuld del af danskfagets praksis.

Flere studier peger dog på, at skismaet

mellem lærernes evaluering og de digitale

elevprodukter bl.a. hænger sammen med,

at modersmålsfaget traditionelt har været et

skriftsprogsdomineret fag, og mange lærere

derfor anser det som mest naturligt primært

at fokusere på denne modalitet (Erixon

2010; Godhe 2013; Godhe & Magnusson 2017;

Aagaard & Silseth 2017; Elf 2007; Öman &

Hashemi 2015). Lorentzen (2017) konkluderer

på tilsvarende vis, at undervisning med digi-

tale læremidler på nogle punkter kræver, at

dansklærerne mestrer et nyt fagsprog (fx om

multimodalitet), og at det derfor kan være en

blokering for undervisningen, hvis ikke læ-

rerne kan tage dette fagsprog i anvendelse.

Arbejdsspørgsmål

Digitale funktionelle læremidler

muliggør nye former for elevprodukter

i danskfaget. Det kunne eksempelvis

være digitale tegneserier, film,

Scratch-projekter, power points,

podcasts, screencasts etc. Hvordan

er vurderingskriterierne for disse

produkter anderledes end ved

traditionelle skriftlige elevprodukter?

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

Hvad betyder de digitale læremidler for lærerens

rolle i undervisningen?

22 – 39

rixon (2010; 2014a; 2014b) konkluderer

på baggrund af en række studier ba-

seret på klasserumsobservationer og

interview med lærere og elever, at de digitale

læremidler er med til at ændre på nogle af

de traditionelle strukturer og magtforhold i

undervisningen. Dette ses i studiet ved, at en

del af kontrollen over undervisningen frata-

ges læreren for i stedet at tildeles eleverne.

Dette skyldes ifølge Erixon, at eleverne i man-

ge tilfælde har bedre tekniske kompetencer

end lærerne, som i stedet må forlade sig på,

at eleverne selv løser de tekniske opgaver og

problemer, som opstår undervejs i undervis-

ningen. Dermed opstår der et fladere (dog

ikke decideret fladt) hierarki i klasserummet.

Interessant er det, at i det ene af Erixons stu-

dier (Erixon 2014a) oplever lærerne og elever-

ne dette forhold meget forskelligt. Lærerne

giver udtryk for, at det forandrede magtfor-

hold er med til at skabe en mere positiv og

gensidig respekt, og at det er med til at styrke

lærernes mulighed for at skabe en personlig

relation til eleverne. Omvendt oplever flere af

eleverne, at dette forhold i visse situationer

kan medføre et respekttab, som påvirker ele-

vernes generelle tillid til lærerne som faglige

formidlere.

Selvom det hos Erixon fremgår, at ele-

verne ofte har bedre digitale kompetencer

end læreren, peger flere studier dog på, at

der stadig er behov for at arbejde med og

udvikle disse kompetencer i undervisnin-

gen. ICILS-undersøgelsen har eksempelvis

udfordret ideen om, at de danske elever er

”digitalt indfødte” (Bundsgaard, Pettersson

& Puck 2014). Det fremhæves også hos Bjør-

gen (2010), som understreger, at færdigheder

som kritisk stillingtagen og digitalt samar-

bejde ikke udvikles af sig selv, men fortsat

kræver opmærksomhed i undervisningen.

Samtidig har en række kvalitative studier

vist, at elevernes omgang med digitale lære-

midler (særligt computere og mobiltelefoner)

i undervisningen kan resultere i forskellige

uhensigtsmæssige praksisser (fx anvendelse

af sociale medier, plagiering fra internettet

m.m.), som i visse tilfælde kan være skjulte

for læreren (fx Asplund, Olin-Scheller & Tan-

ner 2018; Blikstad-Balas 2012; Skaar & Ham-

mer 2013). Derfor er det også ofte påkrævet,

at lærerne – foruden en faglig stilladsering af

undervisningens indhold – også stilladserer

og vejleder elevernes tekniske brug af de digi-

tale læremidler (Moe & Siljan 2019).

Arbejdsspørgsmål

Erixon beskriver i sine studier eleverne

som mere teknisk kompetente end

lærerne. Er der forskel på de tekniske

kompetencer, som eleverne skal

udvikle i undervisningen, og de

kompetencer, som dansklæreren skal

besidde?

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

Hvilken rolle spiller digitale læremidler for

inkluderende fællesskaber og specialundervisning?

23 – 39

t af de områder i danskfaget, hvor den

digitale teknologi længe har spillet en

aktiv rolle, er på specialundervisnings-

området. Fx går it-rygsækken mere end 15

år tilbage (Arendal 2012), og kompenserende

læse- og skriveteknologier har generelt været

anvendt i danskfaget i mindst et par årtier.

Til trods for dette fylder denne del ikke ret

meget i forskningslitteraturen.

Et af de nyere danske studier er foretaget

af Arnbak & Petersen (2017), som har under-

søgt, hvordan it-redskaber til elever med

ordblindevanskeligheder blev anvendt på en

række skoler, samt hvilken effekt it-redska-

berne havde på elevernes læsning og skrifts-

proglige udvikling. Studiet konkluderer bl.a.,

at anvendelsen af it-redskaber på flere punk-

ter havde en positiv effekt på de ordblinde

elevers læsning og skriftsprog (bl.a. på tekst-

forståelse og stavning), men at dansklærerne

i den daglige undervisning følte sig dårligt

klædt på til at støtte eleverne i at anvende

it-redskaberne.

I forlængelse heraf konkluderer Svendsen

(2016; 2017), at en god anvendelse af læse- og

skriveteknologier i undervisningen netop

kræver en stilladsering fra lærernes side.

Sammenholder man disse studier med hinan-

den, peger de således på en mulig uoverens-

stemmelse mellem de gavnlige effekter af at

integrere it-redskaber for ordblinde i under-

visningen og så den praksis og de ressourcer,

som findes på skolerne.

Et beslægtet, men dog markant anderledes

fokus på inklusionsspørgsmålet findes i to

sammenhængende studier af Hanghøj (2017)

og Hanghøj, Lieberoth & Misfeldt (2018). Ud-

gangspunktet for studierne er ikke et særskilt

fokus på ordblindhed, men derimod på en

elevgruppe, som af deres lærer(e) beskrives

som umotiverede og ikke-deltagende i under-

visningen. Hanghøj (2017) beskriver, hvordan

brugen af computerspil i undervisningen gi-

ver den specifikke elevgruppe mulighed for at

trække på deres erfaringer med computerspil

og derigennem opnå anerkendelse som mere

fagligt kompetente elever.

Hanghøj, Lieberoth & Misfeldt (2018) viser

i et kvantitativt studie, at en række spilbase-

rede og samarbejdsorienterede aktiviteter i

dansk og matematik er med til at øge trivslen

i den pågældende elevgruppe, og at elevernes

følelse af at være presset til at deltage i under-

visningen mindskes. Studiet konkluderer på

den baggrund, at det pædagogiske potentiale

ved at anvende spil i undervisningen ikke så

meget angår spillenes underholdningsværdi,

men derimod den mulighed, de giver, for at

skabe nye og inkluderende rammer for social

deltagelse.

En lignende konklusion findes hos Ber-

thelsen (2019), som viser, hvordan elevernes

arbejde med programmeringssproget Scratch

kan give mulighed for, at en elevgruppe, som

ellers modsætter sig den stillede opgave, kan

arbejde kreativt med multimodalitet og gen-

re.

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

Hvad kan man sige om effekten af digitale

læremidler i danskundervisningen?

24 – 39

n lille gruppe af studier består af de-

ciderede effektstudier. Ud af disse er

de fleste forholdsvis små studier, som

undersøger effekten af enten et bestemt læ-

remiddel eller af bestemte didaktiske design,

hvoraf et eller flere digitale læremidler er

en del af designet (fx Gissel 2016; Allen et al.

2014; Lee, Chen & Lee 2008; Lin et al. 2014

Selvom disse studier viser en lille positiv ef-

fekt, er resultaterne af disse studier svære at

generalisere, eftersom vi ikke ved, om det er

læremidlet, det didaktiske design eller noget

helt tredje, der har skabt effekten.

Et norsk studie af Krumsvik, Berrum &

Jones (2018) har eksempelvis undersøgt effek-

ten af implementeringen af tablets i under-

visningen på elevernes læsepræstationer i de

nationale test. Studiet konkluderer, at imple-

menteringen af tablets ikke har nogen signi-

fikant positiv effekt på elevernes læsefærdig-

heder. Herudfra kan man dog ikke udlede,

at tablets ikke kan bidrage meningsfuldt til

læseundervisningen i danskfaget, men der-

imod at tablets i sig selv ikke øger elevernes

læsefærdigheder. Dette viser således, at det er

meget vanskeligt at undersøge, om digitale

læremidler ’virker’ på et overordnet plan.

Det, effektstudierne i stedet viser, er, at vi

kan undersøge, hvordan digitale læremidler

virker i nogle bestemte sammenhænge.

5 Det skal dog

understreges, at to af

disse effektstudier er

foretaget i asiatiske

lande, og der må

derfor tages forbehold

for, i hvilken grad stu-

diernes resultater kan

overføres til en dansk

kontekst.

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

Hvad siger forskningen ikke noget om?

25 – 39

vis man læser på tværs af studierne,

er der særligt ét bestemt forhold, som

glimrer ved sit fravær. Det vedrører en

bestemt type didaktisk læremiddel, som er

meget udbredt i den danske grundskole, nem-

lig de såkaldte digitale fagportaler. Fagporta-

lerne er typisk kendetegnet ved både at tilby-

de færdige årsplaner og færdige forløb inden

for alle danskfagets indholdsområder. Anven-

delsen af fagportalerne må derfor formodes

at have betydning for mange forskellige dele

af danskundervisningen. Dette til trods har

vi hverken kunnet identificere studier, som

har undersøgt, hvad brugen af disse fagporta-

ler betyder for danskundervisningen i skolen,

eller studier, der ser på, hvordan fagportaler-

ne påvirker lærernes muligheder i forbindelse

med undervisningsplanlægning.

Som vi har beskrevet tidligere, er forsk-

ningen i brugen af digitale læremidler ken-

detegnet ved at stritte i mange retninger.

Det findes der flere årsager til, hvilket vi har

gjort rede for indledningsvis. Den manglende

sammenhæng i forskningen har vi forsøgt

at imødekomme ved at organisere studierne

under nogle mere overordnede didaktiske

spørgsmål. Studierne svarer dog ikke fyl-

destgørende på disse spørgsmål, og der vil

derfor under de enkelte spørgsmål være flere

problemstillinger, som enten mangler at bli-

ve undersøgt overhovedet, eller som fortsat

kræver større eller mere dybdegående under-

søgelser.

På trods af disse mangler har vi i denne

forskningsoversigt præsenteret den aktuelle

læremiddelforsknings bedste svar på spørgs-

målene, og vi vil i det følgende komme ind

på, hvordan disse svar kan anvendes som af-

sæt for en forskningsinformeret praksis.

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

Hvordan kan forskning informere praksis?

26 – 39

6 https://arkiv.emu.dk/

modul/leg

dette afsluttende afsnit vil vi kort disku-

tere rækkevidden af de svar, gennemgan-

gen af forskningslitteraturen har givet

os. Sagt på en anden måde vil vi diskutere,

hvad det egentlig vil sige, at der er forsk-

ningsmæssigt belæg for noget, og hvordan

denne forskningsbaserede viden bedst kan

informere praksis. I forbindelse med dis-

kussionen af forskningsbaseret viden og

forskningsbaseret undervisning har det i de

senere år, bl.a. foranlediget af den austral-

ske uddannelsesforsker John Hattie (2009;

2012), været populært at tale om evidens

og evidensbaseret uddannelse og undervis-

ning. Denne brug af ordet evidens trækker

på en bestemt videnstradition inden for

den medicinske forskning, hvor man syste-

matisk, herunder gennem randomiserede

kontrollerede forsøg (såkaldte RCT-studier),

undersøger effekten af forskellige typer af

behandlinger (Cochrane 1972). Der siges i

denne sammenhæng at være evidens for,

at en behandlingsform virker, hvis det er

muligt på baggrund af en række RCT-studi-

er af samme behandlingsform statistisk at

vise, at behandlingsformen har den ønskede

effekt.

At skaffe evidens for noget, uanset om det

er for effekten af en behandlingsform eller en

pædagogisk indsats, er således et omfattende

og møjsommeligt arbejde. Det er umiddelbart

indlysende, at ingen af de studier, der er in-

kluderet i vores gennemgang, i sig selv kan

siges at give evidens for, at den ene eller den

anden tilgang til brugen af digitale læremid-

ler i danskfaget har en bestemt effekt. Det er

i øvrigt notorisk vanskeligt at skaffe evidens

for effekten af pædagogiske interventioner,

fordi det i praksis er meget svært at identifi-

cere de variabler, der reelt har spillet ind på

det givne resultat.

Som vi har set ovenfor, er fællesnævneren

for de inkluderede studier i denne forsk-

ningsoversigt snarere, at de ikke entydigt kan

sige noget generelt om konsekvenserne af at

implementere digitale læremidler i undervis-

ningen. Dette hænger bl.a. sammen med, at

studierne er foretaget i nogle specifikke kon-

tekster, som er underlagt forskellige skole- og

klasserumskulturer, inkluderer forskellige

typer af digitale læremidler og i visse tilfælde

er underlagt lovgivninger, som kan være svæ-

re at sammenligne på tværs af lande. At noget

er et problem eller ikke virker i én sammen-

hæng, betyder således ikke nødvendigvis, at

det ikke kan virke i en anden sammenhæng.

Et norsk studie konkluderer eksempelvis:

”Også bruken av Memoz [navnet på det

anvendte læremiddel] synliggjør at det ofte er

læringskulturen i klassen som avgjør hvordan

de digitale ressursene tas i bruk, og i hvilken

grad de bidrar til gode læringsprosesser hos

de enkelte elevene og i klassen som gruppe.

Der hvor lærerne klarer å møte elevenes in-

teresser og engasjement på en konstruktiv

måte, er grunnlaget allerede lagt for at tekno-

logien kan bli en verdifull støtte for elevenes

kunnskapsbygging.” (Hoem 2009: 125)

Dette betyder imidlertid ikke, at vi ikke

kan tale om forskningsinformeret praksis,

men det betyder, at forskningsresultaternes

relevans må overvejes nøje i relation til den

praksis, de skal informere. Det er således en

meget vigtig pointe, at digitale læremidler

ikke kan erstatte didaktisk refleksion. Det er

ikke en selvfølge, hvordan man bedst inte-

grerer digitale læremidler i undervisningen,

og man risikerer på den ene side at stå med

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

27 – 3 9

en række funktionelle læremidler (fx tablets

eller 3D-printere), som man kun vanskeligt

kan få i spil på en meningsfuld måde, og på

den anden side at overlade ansvaret for un-

dervisningen til læremiddelproducenterne,

hvis man, tvunget af omstændighederne

eller på eget initiativ, i for høj grad anvender

læringsforløbene på en af de nye store læ-

ringsplatforme, som flere forlag tilbyder (Ber-

thelsen & Tannert 2017). Lidt firkantet sagt, så

kan digitale læremidler ikke redde et dårligt

didaktisk design, men et godt didaktisk de-

sign sikrer, at de forskellige typer af digitale

læremidler integreres på en meningsfuld og

udbytterig måde.

Det næste spørgsmål er naturligvis, hvor-

dan man så i praksis udvikler forskningsin-

formerede didaktiske design. Det korte svar

er, at man bruger forskningslitteraturen

som et spejl, der kan holdes op foran ens

egen praksis. Når man spejler sin egen prak-

sis i forskningslitteraturen, kan man blive

opmærksom på pædagogiske og didaktiske

forhold, som man ikke nødvendigvis havde

tænkt over tidligere. På denne måde kan en

sådan spejling være med til at skabe et hand-

lerum, hvori man i kraft af egen faglighed

kan reflektere over og videreudvikle praksis.

Ikke på baggrund af evidens, men på bag-

grund af egne vurderinger og refleksioner

over forholdet mellem praksis og forsknings-

resultater. Disse refleksioner må naturligvis

tage udgangspunkt i nogle centrale didak-

tiske spørgsmål. Fx hvad er formålet med

undervisningen? Hvilke processer skal de

digitale læremidler understøtte? Hvordan på-

virker valget af læremiddel undervisningens

indhold, aktiviteter, elevernes motivation,

lærerrollen osv.?

Didaktiske design er således komplekse

mekanismer, og digitale læremidler er kun

enkelte tandhjul ud af mange, der får under-

visningen til at forløbe på en bestemt måde.

Derfor må digitale læremidler integreres

under hensyntagen til denne komplekse

sammenhæng. På næste side findes en række

spørgsmål, der forhåbentlig kan hjælpe disse

refleksioner i gang.

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

Refleksionsspørgsmål

28 – 39

1. Undersøg egen praksis

Hvilke digitale didaktiske læremidler

anvender I?

Hvilke typer hardware anvender

I (tablets, bærbare computere,

mobiltelefoner osv.)?

Hvilken software anvender I (Word,

iMovie, Pixton, fagportaler osv.)?

Er de primært funktionelle, didaktiske

eller semantiske?

Hvad bruger I dem til? Hvilke dele af

danskfaget er de rettet imod (litteratur,

grammatik, medier osv.)?

Hvad er argumenterne og belægget

for at bruge netop disse?

3. Skitser et didaktisk design, hvor

valget af digitale læremidler er infor-

meret af de udvalgte pointer fra forsk-

ningsoversigten

Hvilke læremidler anvendes i

designet?

Hvad er de faglige begrundelser for at

vælge netop disse?

Hvilke arbejdsprocesser lægger

læremidlerne op til, at eleverne skal

indgå i?

Overvej, i hvilket omfang der er brug

for teknisk stilladsering for at sikre,

at brugen af det digitale læremiddel

bliver en succes.

2. Reflekter over de potentialer og ud-

fordringer, som forskningen peger på

Vælg tre pointer fra

forskningsoversigten, som I kan

tage med jer i arbejdet med

undervisningsplanlægningen.

Hvordan tror I, pointerne kan være

med til at forandre jeres praksis?

Vælg to pointer fra

forskningsoversigten, som I opfatter

som udfordrende for jeres praksis.

På hvilken måde udfordrer disse

pointer jeres praksis?

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

Om forfatterne

Referencer

29 – 39

Morten Tannert

er ph.d.-studerende ved

Afdeling for Fagdidaktik på

DPU, Aarhus Universitet.

Han forsker bl.a. i

skriftsproglig udvikling

og digitale teknologier i

danskundervisningen.

Ulf Dalvad Berthelsen

er lektor ved Afdeling

for Fagdidaktik på DPU,

Aarhus Universitet. Han

forsker bl.a. i sprog,

kommunikation og nye

medier samt i fagdidaktiske

perspektiver på digitale

teknologier.

Allen, L.K., Crossley, S.A., Snow, E.L. & McNamara, D.S. (2014): L2

Writing Practice: Game Enjoyment as a Key to Engagement.

Langua-

ge Learning & Technology

18(2), 124-150.

Arendal, E. (2012): Læse- og skriveteknologi – status og perspekti-

ver.

Viden om læsning

11, 4-11.

Arnbak, E. & Petersen, D.K. (2017):

Projekt it og ordblindhed: En

undersøgelse af it-støtte til ordblinde elever på mellemtrinnet.

DPU,

Århus Universitet.

Asplund, S.-B., Olin-Scheller, C. & Tanner, M. (2018): Under the

teacher’s radar: Literacy practices in task-related smartphone use in

the connected classroom.

L1-Educational Studies in Language and

Literature

18, 1-26.

Bergman, L. (2007):

Gymnasieskolans Svenskämnen. En studie

av svenskundervisningen i fyra gymnasieklasser.

Malmö Studies in

Educational Sciences No 36. Malmö högskola, Lärarutbildningen.

Berthelsen, U.D. (2019): Learning Despite Resistance: Engaging

Resistant Learners through Creative Learning Activities. I: Kalir,

J.H. (red.):

Proceedings of the 2018 Connected Learning Summit.

Carnegie Mellon University: ETC Press.

Berthelsen, U.D. & Tannert, M. (2017): Integration af it og medier i

danskfaget. I: Bremholm, J., Bundsgaard, J., Fougt, S.S. & Skygge-

bjerg, A.K. (red.):

Læremidlernes danskfag.

Århus: Aarhus Universi-

tetsforlag, 151-171.

Bjørgen, A.M. (2010): Boundary crossing and learning identities –

digital storytelling in primary schools.

Seminar.net

6(2), 161-177.

Björkvall, A. & Jacquet, E. (2014): Skrivande och textskapande med

datorer i högstadiet: Ett ekologiskt perspektiv på möjligheter och

utmaningar med ”en-till-en”-projekt.

Viden om literacy

16, 18-27.

Blikstad-Balas, M. (2012): Digital Literacy in Upper Secondary

School – What Do Students Use Their Laptops for During Teacher

Instruction?

Nordic Journal of Digital Literacy

7(2), 81-96.

Bourgonjon, J. & Hanghøj, T. (2011): What Does It Mean to Be a

Game Literate Teacher? Interviews with Teachers Who Translate

Games into Educational Practice. I:

Proceedings of the 5th European

Conference on Game-Based Learning.

Academic Conferences and

Publishing International.

Bremholm, J., Hansen, R. & Slot, M.F. (2018a): Elevproduktion og

skolens opgavevirkelighed. I: Bundsgaard, J., Georgsen, M., Graf, ST.,

Hansen, T.I. & Skott, C.K. (red.):

Skoleudvikling med it.

Århus: Aarhus

Universitetsforlag, 77-105.

Tak til

Helle Plauborg, Simon Skov Fougt, Helle

Rørbech, Carsten Henriksen samt de to

fagfællebedømmere, som har bidraget med

gode og kritisk-konstruktive kommentarer til

teksten.

Bremholm, J., Hansen, R. & Slot, M.F. (2018b): Student work and the

multimodal challenge: A mixed methods study of students’ productive

work in L1, science and mathematics.

L1-Educational Studies in

Language and Literature

18, 1-27.

Bueie, A. & Pihl, J. (2011): Litteraturbasert undervisning og digital

publisering. I: Smidt, J., Tønnessen, E.S. & Aamotsbakken, A. (red.):

Tekst og tegn. Lesing, skriving og multimodalitet i skole og samfunn.

Trondheim: Tapir Akademisk Forlag, 197-216.

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

30 – 39

Bundsgaard, J. (2005):

Bidrag til danskfagets it-didaktik. Med særligt

henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandrin-

ger af undervisningen.

Ph.d.-afhandling. Odense: Forlaget Ark.

Bundsgaard, J. & Hansen, T.I. (2011): Evaluation of learning materials:

A holistic framework.

Journal of Learning Design

4(4), 31-44.

Bundsgaard, J., Pettersson, M. & Puck, M.R. (2014):

Digitale kompe-

tencer. It i danske skoler i et internationalt perspektiv.

Århus: Aarhus

Universitetsforlag.

Bundsgaard, J., Buch, B. & Fougt, S.S. (2017): De anvendte lære-

midlers danskfag belyst kvantitativt. I: Bremholm, J., Bundsgaard, J.,

Fougt, S.S. & Skyggebjerg, A.K. (red.):

Læremidlernes danskfag.

Århus: Aarhus Universitetsforlag.

Bundsgaard, J., Georgsen, M., Graf, S.T., Hansen, T.I. & Skot, C.K.

(2018): Forskning i tre demonstrationsskoleforsøg. I: Bundsgaard, J.,

Georgsen, M., Graf, S.T., Hansen, T.I. & Skott, C.K. (red.):

Skoleudvik-

ling med it.

Århus: Aarhus Universitetsforlag, 7-15.

Bundsgaard, J., Bindslev, S., Caeli, E.N., Pettersson, M. & Rusmann,

A. (2019):

Danske elevers teknologiforståelse.

Århus: Aarhus Univer-

sitetsforlag.

Burgess, M.Ø. (2015):

Fra novelle til film. Elevproduserte multimoda-

le tekster på 9. trinn.

Ph.d.-afhandling. Det humanistiske fakultet.

Universitetet i Oslo.

Børne- og Undervisningsministeriet (2019): Dansk – Faghæfte 2019.

https://emu.dk/sites/default/files/2019-08/GSK-Fagh%C3%A6f-

te-Dansk.pdf (lokaliseret d. 22.08-2019).

Børne- og Undervisningsministeriet (u.å.): Indsatsen for it i folkesko-

len. https://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/it-i-un-

dervisningen/it-i-folkeskolen (lokaliseret d. 19.09-2019).

Christensen, V. (2015):

Nettekster fanger og fænger. Multimodale

tekster, feedback og tekstkompetence i danskundervisningen i

udskolingen.

Ph.d.-afhandling. Aalborg Universitet.

Cochrane, A.L. (1972):

Effectiveness and Efficiency.

London: Nutt-

field Provincial Hospitals Trust.

Cuban, L. (2016): Strukturelle reformer på Las Montanas og brugen

af teknologi, 1976-2010. I: Bundsgaard, J. & Hansen, T.I. (red.):

It-didaktik i teori og praksis. Elevpositioner og digitale kompetencer i

et dannelsesperspektiv.

Frederikshavn: Dafolo.

Elf, N.F. (2007): Literacy and Semiocy: Learning from New Modes

and Media of Literary Classics. I: Martyniuk, W. (red.):

Towards a

Common European Framework of Reference for Languages of

School Education?

Kraków: Universitas.

Elf, N.F., Hanghøj, T., Skaar, H. & Erixon, P.-O. (2015): Technology in

L1: A Review of Empirical Research Projects in Scandinavia 1992-

2014.

L1 - Educational Studies in Language and Literature 15,

Special Issue,

1-88.

Erixon, P.-O. (2010): Svenskämnet i skärmkulturen.

Tidsskrift för

litteraturvetenskap

40(3-4), 153-163.

Erixon, P.-O. (2014a): Svenskämnats sociodigitala klassrum. I: Erixon

P.-O. (red.):

Skolämnen i digital förändring. En medieekologisk

undersökning.

Lund: Studentlitteratur, 225-248.

Erixon, P.-O. (2014b): On the remediation, relativisation and reflexivity

of mother tongue education.

Education Inquiry

5(2), 171-194.

Erixon, P.-O. (2016): Punctuated Equilibrium – Digital Technology

in Schools’ Teaching of Mother Tongue (Swedish).

Scandinavian

Journal of Educational Research

60(3), 337-358.

Erixon, P.-E. (2018): Necessity or eccentricity: teaching writing in a

new ecology.

Scandinavian Journal of Educational Research

62(6),

865-883.

Flatøy, I. (2010): Bruk av IKT i norskfaget på ungdomstrinnet – ei

styrking eller ei svekking av faget? I: Vavik, L., Andersland, S., Arne-

sen, T.E., Arnesen, T., Espeland, M., Flatøy, I., Grønsdal, I., Fadnes,

P., Sømoe, K. & Tuset, G.A. (red.):

Skolefagsundersøkelsen 2009.

HSH-rapport 2010/1, Høgskolen Stord/Haugesund, 75-97.

Fougt, S.S. (2015):

Lærerens scenariekompetence – Et mixed met-

hods-studie af lærerkompetenceudvikling i spændet mellem scena-

riedidaktik, faglighed og it.

Ph.d.-afhandling. DPU, Århus Universitet.

Gissel, S.T. (2015): Scaffolding students’ independent decoding of

unfamiliar text with a prototype of an eBook-feature.

Journal of Infor-

mation Technology Education: Research

14, 439-470.

Gissel, S.T. (2016):

Scaffolding second graders’ reading of unfamili-

ar text with a digital learning material that supports and strengthens

students’ decoding while students are reading for meaning.

Ph.d.-af-

handling. Syddansk Universitet.

Godhe, A.-L. (2013): Tensions and Contradictions When Creating a

Multimodal Text as a School Task in Mother Tongue Education.

Nordic

Journal of Digital Literacy

8(4), 208-224.

Godhe, A.-L. & Magnusson, P. (2017): Multimodality in Language

Education – Exploring the Boundaries of Digital Texts. I: Chen, W. et

al. (red.) (2017):

Proceedings of the 25th International Conference

on Computers in Education.

New Zealand: Asia-Pacific Society for

Computers in Education.

Hanghøj, T. (2017): Read This or Die! Including At-Risk Students

Through Game-Related Literacy Practices. I: Pivec, M. & Gründler, J.

(red.):

Proceedings of the 11th European Conference on Game-ba-

sed Learning.

Academic Conferences and Publishing International.

Hanghøj, T., Hautopp, H., Jessen, C. & Denning, R.C. (2014): Rede-

signing and Reframing Educational Scenarios for Minecraft Within

Mother Tongue Education. I: Busch, C. (red.):

Proceedings of the

8th European Conference on Games Based Learning.

Berlin: FKI,

University of Applied Sciences, HTW Berlin.

Hanghøj, T. & Hautopp, H. (2016): Teachers' Pedagogical Appro-

aches to Teaching with Minecraft. I: Connolly, T. & Boyle, L. (red.):

Proceedings of the 10th European Conference on Games Based

Learning.

Academic Conferences and Publishing International.

Hanghøj, T., Lieberoth, A. & Misfeldt, M. (2018): Can cooperative

video games encourage social and motivational inclusion of at-risk

students?

British Journal of Educational Technology

49(4), 775-779.

Hansen, H.M. (2006): "Læs med lyst!" – et elektronisk læselog-forløb

i 4. klasse.

Unge Pædagoger

4, 25-35.

Hansen, J.J. (2006):

Mellem design og didaktik: Om digitale lære-

midler i skolen.

Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet.

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

31 – 39

Hattie, J. (2009):

Visible Learning: A synthesis of over 800 meta-ana-

lyses relating to achievement.

London: Routledge.

Hattie, J. (2012):

Visible Learning for Teachers: Maximizing impact on

learning.

London: Routledge.

Haugsted, M.T. (2008): Udvikling af mundtlig kommunikativ kompe-

tence gennem it? – eller "Chatten og musen". I: Bundsgaard, J. (red.):

Positioner i danskfagets didaktik.

Cursiv

nr. 2. Institut for Curricu-

lumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus

Universitet.

Henningsen, S.E. (2004):

Medier og læring i skolens danskundervis-

ning.

Ph.d.-afhandling. Institut for Pædagogisk Forskning og Udvikling,

Syddansk Universitet.

Hoem, J. (2009): Memoz, et verktøy for spatiell nettpublisering – Et

forskningsprosjekt knyttet til fremtidens læringsomgivelser,

Nordic

Journal of Digital Literacy

4(2), 117-127.

Holmberg, P. (2010): Digital argumentation – datorskrivandets

transformering av skolans genrearbete.

Utbildning & lärande

4(1),

34-57.

Hultin, E. & Westman, M. (2013): Early Literacy Practices Go Digital.

Literacy Information and Computer Education Journal

(LICEJ) 4(2),

1005-1013.

Hutchby, I. (2001): Technologies, Texts and Affordances.

Sociology

35 (2), 441-456.

Hylén, J. (2017):

Digitalisering i skolan. Att tillsammans utveckla digi-

tal kompetens.

Slutrapport från Ifous FoU-program. Ifous rapportserie

2017:4.

Höglund, H. (2017):

Video Poetry: Negotiating Literary Interpretati-

ons: Students’ Multimodal Designing in Response to Literature.

Åbo

Akademis Forlag.

Jönsson, K. (2012): "Paddagogik" – att använda ett digitalt redskap

i svenskundervisningen. I: Persson, S. (red.):

Forskningscirklar –

kunskapsutveckling för förskola, skola och högskola.

Fakulteten för

Lärande och Samhälle, Malmö högskola.

Kabel, K., Christensen, M.V. & Brok, L.S. (red.) (2019):

Hvordan prak-

tiseres grammatikundervisning i dansk, engelsk og tysk? Statusrap-

port Gramma3.

København/Aarhus: Københavns Professionshøjskole,

VIA University College & Nationalt Videncenter for Læsning.

Kiili, C. (2012):

Online reading as an individual and social practice.

Jyväskylä studies in education, psychology and social research 441.

University of Jyväskylä.

Krumsvik, R.J., Berrum, E. & Jones, L.Ø. (2018): Everyday Digital

Schooling – implementing tablets in Norwegian primary school. Exa-

mining outcome measures in the first cohort.

Nordic Journal of Digital

Literacy

13(3), 152-178.

Lee, C.-P., Shen, C.-W. & Lee, D. (2008): The effect of multimedia

instruction for Chinese Learning.

Learning, Media and Technology

33(2), 127-138.

Lin, C.-P., Chen, W., Yang, S.-J., Xiet, W. & Lin, C.-C. (2014): Explo-

ring students' learning effectiveness and attitude in Group Scribb-

les-supported collaborative reading activities: a study in the primary

classroom.

Journal of Computer-Assisted Learning

30(1), 68-81.

Lorentzen, R.F. (2013): Nye veje med it i dansk – Hvordan kan

danskfaget bidrage til at overkomme nogle af de udfordringer, børn i

dag står overfor i det moderne informations- og videnssamfund? Og

hvordan kan it i undervisningen understøtte dette arbejde? I: Rørbech,

H. (red.):

Didaktiske Destinationer – 12 Bidrag til danskfagets

didaktik. Cursiv

nr. 12. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU),

Århus Universitet.

Lorentzen, R.F. (2017):

Lærernes dilemma – Mellem ideal og praksis.

Ph.d.-afhandling. DPU, Aarhus Universitet.

Lund, A., Furberg, A., Bakken, J. & Engelien, K.L. (2014): What Does

Professional Digital Competence Mean in Teacher Education?

Nordic

Journal of Digital Literacy

9(4), 281-299.

Magnusson, P. (2014):

Meningsskapandets möjligheter. Multimodal

teoribildning och multiliteracies i skolan.

Malmö Studies in Educatio-

nal Sciences no 73. Malmö: Malmö högskola.

Mishra, P. & Koehler, M. (2006): Technological Pedagogical Content

Knowledge: A Framework for Teacher Knowledge.

Teachers College

Record

108(6), 1017-1054.

Moe, M. & Siljan, H.H. (2019): Nettbrett og novella i norskfaget. Om

nettbrett som digitalt redskap i litteraturundervisningen. I: Wølner,

T.A., Kverndokken, K., Moe, M. & Siljan, H.H. (red.):

101 digitale

grep – en didaktikk for profesjonsfaglig digital kompetanse.

Bergen:

Fagbokforlaget.

Nortvig, A.-M. & Christiansen, R.B. (2013): Grænseoverskridende nor-

disk undervisning. I: Meyer, S., Ruben, J. & Arnfred, J.H. (red.):

Euro-

pæiske Scenarier – Skandinaviske Perspektiver.

Forlaget Alkvantor.

Ongstad, S. (2012): Trender i internasjonal morsmålsdidaktisk forsk-

ning?

Norsk Pedagogisk Tidsskrift

96(3), 172-184.

Paulsen, M. & Tække, J. (2013):

Sociale medier i gymnasiet. Mellem

forbud og ligegyldighed.

København: Forlaget Unge Pædagoger.

Rasmusson, M. (2015):

Det digitala läsandet. Begrepp, processer

och resultat.

Doktorsavhandling. Härnösand: Mittuniversitetet.

Roås, S. & Siljan, H. (2019): Skrive- og leseopplæring i det digitale

klasserommet. I: Wølner, T.A., Kverndokken, K., Moe, M. & Siljan, H.H.

(red.):

101 digitale grep – en didaktikk for profesjonsfaglig digital

kompetanse.

Bergen: Fagbokforlaget.

Silseth, K. & Gilje, Ø. (2017): Multimodal composition and assess-

ment: a sociocultural perspective.

Assessment in Education: Princip-

les, Policy & Practice

26(1), 26-42.

SKI (u.å.): Faktaark. 02.40 Digitale læremidler. https://www.ski.dk/

sider/aftale.aspx?aftId=02400019 (lokaliseret d. 16/12-2019).

Skaar, H. & Hammer, H. (2013): Why students plagiarise from the in-

ternet: The views and practices in three Norwegian upper secondary

classrooms.

The International Journal for Educational Integrity

9(2),

15-34.

Svendsen, H.B. (2016):

Teknologibaseret læsning og skrivning i

folkeskolen.

Ph.d.-afhandling. DPU, Aarhus Universitet.

Svendsen, H.B. (2017): Et inkluderende didaktisk design? Afprøvning

af et didaktisk design målrettet elever med og i skriftsprogsvanskelig-

heder, der anvender læse- og skriveteknologi.

Studier i læreruddan-

nelse og -profession

2(1), 90-116.

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

32 – 39

Söderling, M. (2011):

Att sätta erfarenheter i rörelse. En undersøking

av hur elever i år 7 läser film och hur svenskundervisningen kan

förvalta deras filmläsning.

Malmö Studies in Educational Sciences:

Licentiate Dissertation Series 24. Lund Universitet.

Undervisningsministeriet, Finansministeriet, KL, Ministeriet for

Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold & Økonomi- og

Indenrigsministeriet (2014):

Aftale om konkretisering af det fælles

brugerportalinitiativ for folkeskolen.

https://www.kl.dk/media/11596/

aftale-om-konkretisering-af-det-faelles-brugerportalsinitiativ.pdf (lokali-

seret d. 21.08-2019).

Undervisningsministeriet (2018):

Oversigt over kommunernes forbrug

af puljen til digitale læremidler

i 2017. https://www.uvm.dk/aktuelt/

nyheder/uvm/2018/juni/180601-pulje-har-sat-skub-i-markedet-for-di-

gitale-laeremidler (lokaliseret d. 16.12-2019).

Öman, A. & Hashemi, S.S. (2015): Design and Redesign of a Multi-

modal Classroom Task – Implications for Teaching and Learning.

Jour-

nal of Information Technology Education: Research

14, 139-159.

Aagaard, T. (2015): Når teknologi møter fagtradisjoner i norsk og

mediefag på videregående skole.

Acta Didactica Norge

9(1), 1-20.

Aagaard, T. & Silseth, K. (2017): Teachers’ assessment of digital

stories: challenges and dilemmas.

Nordic Studies in Education

37(3-

4), 231-242.

Pædagogisk indblik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om relevante forskningspublikationer angående Esport, Gaming, Didaktik og undervisning, til børne- og undervisningsministeren

D I G I TA LE L Æ R E M I DLE R I DA N S K FAG ET

Kommende udgivelser

33 – 39

Normeringer i dagtilbud

Skolevægring

Børns læselyst

Inklusion

Faglig og social elevtrivsel i gymnasieskolen

It i undervisningen på de videregående uddannelser

dpu.au.dk/pædagogiskindblik

Pædagogisk indblik