Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt
2173623_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 237 (Alm. del):
I brev af 5. marts 2020 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 237:
Vil ministeren kommentere artiklen ”Vejen Byråd skal stemme om at
indføre klasser med 30 elever” fra Politiken Skoleliv, skoleliv.dk, den 5.
marts 2020 og herunder redegøre for, hvorvidt ministeren mener, at den
i artiklen skitserede beslutning om klassesammenlægning vil være lov-
medholdelig, jf. bestemmelser i folkeskoleloven, herunder § 17, stk.1?
Svar:
Som oplyst i forbindelse med det åbne samråd om klassestørrelser den
29. januar 2020, så er det efter min opfattelse generelt uhensigtsmæssigt
med meget store klasser, da det kan udfordre lærernes tilrettelæggelse af
undervisningen i forhold til at møde og udfordre den enkelte elev på sit
niveau.
Dette ændrer ikke ved, at driften af folkeskolen er kommunalbestyrelsens
ansvar, og at kommunalbestyrelsen i den forbindelse fastlægger mål og
rammer for skolernes virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2.
Det følger af folkeskolelovens § 17, stk. 1, at elevtallet i grundskolens
klasser normalt ikke ved skoleårets begyndelse må overstige 28. Kom-
munalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog
ikke over 30.
Det fremgår af lovens forarbejder, at der med særlige tilfælde bl.a. er
tænkt på den situation, hvor en et-sporet skole med 29 elever på en en-
kelt årgang vil betyde, at der skal dannes to klasser i stedet. Forarbejder-
ne angiver ikke udtømmende, hvilke situationer der kan betegnes særlige
tilfælde, så det kan ikke udelukkes, at der kan være andre situationer, som
kan betragtes som særlige tilfælde.
2. april 2020
Sags nr.:20/04001
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om kommentar til artiklen Vejen Byråd skal stemme om at indføre klasser med 30 elever fra Politiken Skoleliv, skoleliv.dk, den 5/3-20, til børne- og undervisningsministeren
Det er således kommunalbestyrelsens beslutning, hvorvidt en sådan tilla-
delse bør gives i den konkrete situation i overensstemmelse med lokale
prioriteringer, ønsker og behov. Kommunalbestyrelsen har således også
ansvaret for, at der er det fornødne grundlag for at tillade et højere elev-
tal end 28. Jeg forventer naturligvis, at kommunalbestyrelsen i hver ene-
ste tilfælde nøje overvejer, om en sammenlægning er den rigtige løsning
for eleverne.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2