Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 231 (Alm. del):
I brev af 28. februar 2020 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 231:
Vil ministeren oversende dokumentation eller data, der underbygger
ministerens udtalelse om, at der er mange elever på ungdomsuddannel-
ser, der ikke kan eller har kunnet deltage i forskellige typer af studieture
på grund af studieturens pris? Spørgsmålet stilles som opfølgning på
samrådsspørgsmål K den 27. februar 2020.
Svar:
Det foreslåede prisloft på egenbetalingen for studieture er udtryk for en
rimelighedsbetragtning - altså en holdning til brugerbetaling i uddannel-
sessystemet, i forhold til hvad elever og forældre maksimalt bør betale
for deltagelse i studieture. Det foreslåede loft er således ikke udtryk for
beregninger eller dataindsamling.
Børne- og Undervisningsministeriet har ikke data for, hvor mange elever
på ungdomsuddannelserne der ikke kan deltage i studieture på grund af
egenbetalingen.
27. marts 2020
Sags nr.:20/03623
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil