BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 217: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 27. februar 2020 om, hvorfor ministeren fra centralt hold vil detailregulere reglerne for deltagerbetaling på ungdomsuddannelserne mv., til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Åbent samråd om loft over egenbetalingen for studieture på

ungdomsuddannelserne mv. - samrådsspm. K

Studieture for alle

Børne- og Undervisningsudvalget

8-10 minutter

Kl. 11.50 torsdag d. 27. februar 2020 i lokale 1-133

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 217: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 27. februar 2020 om, hvorfor ministeren fra centralt hold vil detailregulere reglerne for deltagerbetaling på ungdomsuddannelserne mv., til børne- og undervisningsministeren

Disposition

Indledning

Behovet for at sætte et loft over egenbetalingen

Årsag til ens regler på gymnasier og eud

Sektorens holdning

Afrunding

1. Indledning



Først og fremmest tak, fordi der bliver indkaldt til det her samråd og også tak

for karakteristikken, at det ligger mig ret fjernt med detailreguleringer. Derfor

tager jeg heller ikke let på det, når jeg så stiller et forslag der, som medgivet,

laver nogle centrale regler, som jeg normalt ville vige bort fra at tage initiativ

til.



Jeg skal også gøre bekendt med, at det er et forhandlingsudspil. Det vil sige, at

alle Folketingets partier bliver inviteret over til forhandlinger om det her.

Derfor får vi også anledning til at drøfte med hinanden og i øvrigt forhandle

det med hinanden. Der skal jo som bekendt være et flertal for, at man kan

gennemføre lovgivning i Danmark.

2. Behovet for at sætte et loft over egenbetaling



Når regeringen foreslår et loft over egenbetaling på studieture på 3.000 kroner

samlet set og et loft på gennemsnitligt 400 kr. om dagen, så handler det om, at

vi har lang tradition for i Danmark at have lige adgang til gratis uddannelse for

alle. Så hvis en del af vores uddannelsesudbud bliver så dyrt, at man ikke

længere kan tale om, at det er til for alle, så bliver vi nødt til at gøre noget ved

det.



Så det skyldes

ikke

en trang til at detailregulere, som spørgerne antyder.

Faktisk ville jeg have ønsket, at uddannelsesinstitutionerne selv kunne have

sikret, at egenbetalingen ikke stikker af. Vi kan bare konstatere, at nogle steder

er det blevet utrolig dyrt.



Det er tydeligt, at dyre eksotiske studieture over tid, er blevet et

konkurrenceparameter. På den måde skal man heller ikke være blind for, hvad

det er, der er sket. Det er et konkurrenceparameter, som institutionerne bruger

til at tiltrække sig elever, og derfor er udgiftsniveauet løbet løbsk, og mange

steder ender regningen hos eleverne og deres forældre.



Og jeg mener ikke, at vi kan være tjent med, at det kun er nogle bestemte, der

har mulighed for at vælge en international linje og tage på jordomrejse, eller

hvad man nu finder på, der hører med om bord, hvis man ikke laver en form

for loft på det. Mens andre de facto er afskåret fra at gå i klasse af den karakter.

Så der

må,

efter min mening, ikke udvikle sig et A- og B-hold på vores

uddannelser.



Som reglerne er i dag, findes der faktisk et loft over egenbetaling for

ekskursioner med mødepligt på maksimalt 90 kroner pr. dag. Jeg tror også, at

det er det, spørgerne sigter til i forhold til, om man kan tale om, hvorvidt det

egentlig er studieture. Fordi for andre ture, herunder de studieture som mange

gymnasier arrangerer i 2.g, er der

ikke

fastsat et loft ved lov. Til gengæld er de

ture såkaldt frivillige ture.



Men det er ikke en trøst, at de elever, der ikke har råd til at tage på de dyre

studieture, modtager undervisning på skolen, mens resten af klassen er afsted

på studietur. Det kan godt være, at man formelt set lever op til en lovgivning,

men efter min bedste overbevisning, har det

aldrig

været meningen, at det

skulle være sådan, at elever bliver udelukket fra at deltage i de ting, der skal

skabe et fællesskab omkring klassen på grund af trange økonomiske kår.



Derfor foreslår regeringen samlet et loft over egenbetaling til alle ture i løbet af

uddannelsen

–

og at de alle sammen i øvrigt bliver gjort obligatoriske. For jeg

er sådan set enig i Venstres karakteristik, for kan man sige, at noget er en del

af, eller kan man ikke

–

for det er præcis den distinktion, der er i dag. Men

vores løsningsmodel er ikke mejslet ind i sten. Der er masser af detaljer og

masser af dilemmaer, og dem er vi åbne overfor at drøfte.



Vi er kommet med et udspil, og så synes jeg, at vi skal drøfte det. Skal beløbet

være anderledes? Er der særlige tilfælde, vi skal tages hensyn til? Det håber

jeg, at så mange af partierne som overhovedet muligt vil bidrage til at drøfte.



Jeg har også hørt dele af uddannelsesverdenen sige, at der er brug for et

centralt fastsat loft. Så kan de være uenige i beløbsstørrelsen, men på

spørgsmålet om det er blevet til et konkurrenceparameter eller ej, der er svaret,

fra de fleste jeg har talt med, at ja det er blevet til et konkurrenceparameter.



Det synes jeg i øvrigt, at vi skal diskutere med hinanden. Er det overhovedet

ideen med vores uddannelsessystem, at de skal ligge og konkurrere med

hinanden på den måde? Der har jeg til gengæld hørt, at vi også kan finde

hinanden i spørgsmålet om, hvor det er, at vi skal hen med vores

ungdomsuddannelser i forhold til, om det egentlig var det, der var meningen

–

at de skulle ligge og konkurrere med hinanden på den type af parameter. Det

har jeg aldrig hørt nogen forsvare eller synes var meningen.



Så jeg håber på, at vi både i forhold til det, der handler om selve studieturene

kan finde hinanden i en eller anden løsning, og så håber jeg, at vi kan tage

stilling til, om vi mener, at det er meningen, at vi skal ligge og konkurrere med

hinanden på den måde som uddannelser.

3. Årsag til ens regler for gymnasiet og eud



Så anerkender jeg, at der er en pointe og et dilemma omkring det her med, om

det skal være det samme loft, der går på tværs af uddannelserne. Det her som

spørgerne spørger til i forhold til eleverne, der får elevløn, mens andre er SU-

berettigede.



Det synes jeg er helt relevant, at vi går ind og kigger på i forhandlingslokalet.

Så det vil jeg gerne give et tilsagn om, at vi går i gang med at forberede, at vi

får kigget på, hvad det er for forskellige niveauer og indtægter, man har.



Jeg tror bare også, at det er vigtigt, at vi spiller ind, at den personlige indtægt

ikke er hele historien. For hele hustandens indtægt kan have en betydning, når

vi taler om de unge mennesker, og der er også forskel på, hvor mange udgifter

den enkelte har.



Hvis man for eksempel tager Emma, der går på landbrugsuddannelsen, så kan

det være, at hun skal betale husleje for at bo hos sine forældre. Mens hendes

klassekammerat William er flyttet hjemmefra og har fået et barn. Der kan være

kæmpe

forskel på, hvad det er, man står i.



På gymnasiet i storbyen der kan man så have en tredje, Lucas, som har et

fritidsjob ved siden af sin SU, så han i virkeligheden kan have et

meget

større

økonomisk råderum end de to andre.



Så der kan være rigtig mange forskellige parametre at tage stilling til, og det er

det, jeg synes, vi skal bruge et forhandlingsforløb på at gå ind og kigge på. Så

jeg synes, det er helt relevant, og det er rigtigt dét, som Venstre rejser, at der

kan være nogle særlige udfordringer, der gør sig gældende, alt efter hvem vi

tager fat om.



Som sagt, tingene er ikke mejslet i granit, jeg synes vi skal tage en åben

drøftelse med hinanden om det, og så håber jeg, at vi kan finde hinanden på

det.

4. Sektorens holdning



Og så på det sidste forhold, jeg er blevet spurgt til, det er det her med sektorens

holdning til det. Spørgerne påstår, at regeringens forslag står ”i stærk

modsætning” til sektorens interessenter. Der bliver jeg nødt til at sige, at det

simpelthen ikke er mit billede.



Det er klart, at der er kommet kritik. Det havde jeg sådan set også forventet. Vi

går netop ind og piller ved noget, der er et konkurrenceparameter for de enkelte

uddannelsesinstitutioner, så selvfølgelig kommer der en reaktion over for det

her, når man opfatter det som noget af det, der bidrager til, at man kan trække

elever til.



Men jeg mener den fejlslutning, som nogen begår, er, at loftet over

egenbetalingen skulle være lig med, at eleverne

slet

ikke kan komme på

studieture ude i verden. Det mener jeg simpelthen ikke passer.



Heldigvis oplever jeg også, at interessenterne generelt er med på, at det er en

relevant problemstilling, og det er ikke simpelt og det er ikke sort-hvidt. Og

blandt andet nogle af de forhold, som I også selv tager med her ind på

samrådet, jamen så er der alle mulige nuancer i, hvordan får vi det her skruet

ordentligt sammen.



Men både Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og

–Gymnasier

anerkender udfordringen med de høje egenbetalinger og har selv lavet en

undersøgelse af nuværende praksis ift. de gymnasiale uddannelser. De har i

øvrigt meldt sig klar til at gå ind i en konstruktiv dialog om, hvor en

beløbsgrænse kunne ligge.



Begge undersøgelser viser blandt andet, at mange institutioner selv har valgt at

lægge det loft, der også bliver refereret til, men samtidig viser den, at ikke alle

har et loft.



Undersøgelserne viser også, at nogle gymnasier er rigtig gode til at hjælpe

eleverne med at samle penge ind til klassens studietur i fællesskab. Det er jo en

rigtig god måde at gøre det på, og det er bare et eksempel på, at et generelt loft

over brugerbetalingen naturligvis ikke betyder, at eleverne slet ikke kan

komme afsted på studieture.



Så at påstå, at egenbetaling skulle være den eneste måde at finansiere en

studietur på, det har jeg tidligere karakteriseret som åndelig dovenskab, og det

er jo fordi, at det har man fundet alle mulige andre veje omkring, før at den her

praksis udviklede sig.



Og så hører jeg også positive røster fra elevorganisationerne. Martin Mejlgaard

fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning skriver på Twitter, at

det ikke er

forældrenes pengepung, som skal afgøre, om man kan komme med på

studieturen.

Så bare for at sige, jeg synes, at vi skal gå til det her med åbent

sind, jeg har ikke hørt nogle partier nogensinde argumentere for, at vi skulle

have meget høje grader af brugerbetaling i vores uddannelsessystem, det mener

jeg sådan set er fælles gods.

5. Afrunding



Så vi er klar til at drøfte de forskellige dilemmaer, der opstår i kølvandet på

det, men det er også sådan for regeringen, at vi til enhver tid vil forsvare den

lige adgang til gratis uddannelse og det for os er utrolig vigtigt, at man kan

være en del af det fællesskab, der er omkring klasserne.



Så vi vil gøre det med hensyntagen til, at uddannelserne selvfølgelig heller ikke

skal forskelsbehandles.



Så med hensyn til løsningsmodellen så er det også vigtigt for os, at det ikke går

ud over det internationale udsyn, som vi jo sådan set mener, er forud for at den

her praksis udviklede sig, det er jo et relativt nyt fænomen på trods af, at det er

så udbredt. Der kunne vi sagtens have et internationalt udsyn og alligevel sørge

for, at eleverne kunne være med alle sammen, så lad os nu se, om vi kan finde

en løsning, hvor det kan lade sig gøre.



Så alle input er vigtige, og alle input er

velkomne,

også de ting, som I har bragt

ind i forbindelse med det her nu.



Tak for ordet.