Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 212 (Alm. del):
I brev af 27. februar 2020 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj
(EL), Gitte Willumsen (V) og fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Kristi-
an Jensen (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 212:
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt kommunernes økonomiske inci-
tament for at benytte højskoler som led i EGU er blevet ændret med lov
om FGU og i givet fald hvorledes? Såfremt der er indført regelændringer
på andre ressortområder, fx på beskæftigelsesområdet, der har indflydel-
se herpå, bedes dette også oplyst.
Svar:
Der er en række forskelle mellem den dagældende erhvervsgrunduddan-
nelse (egu) og erhvervsgrunduddannelsessporet (EGU) på forberedende
grunduddannelse (FGU) ift. tilrettelæggelse, forankring og finansiering.
Derfor er det vanskeligt entydigt at svare på, hvorvidt kommunernes
økonomiske incitament for at benytte højskoler som led i egu er ændret
med oprettelsen af FGU. De væsentligste forskelle mellem de to ordnin-
ger fremgår nedenfor.
Det følger af lov om forberedende grunduddannelse § 25, at FGU-
institutionen tilrettelægger elevens forløb i forløbsplanen på baggrund af
en uddannelsesplan udarbejdet af den kommunale ungeindsats, der defi-
nerer mål og længde og evt. uddannelsesspor. Forløbsplanen på FGU
beskriver, jf. lov om forberedende grunduddannelse § 26, bl.a. brugen af
og indholdet i kombinationsforløb, der evt. kan indeholde højskoleop-
hold. Det er således FGU-institutionen, der ved tilrettelæggelsen af for-
løbsplanen vurderer, hvorvidt elever på EGU-sporet kan have gavn af et
højskoleophold for at gennemføre uddannelsen. På den gamle egu-
ordning blev uddannelsen tilrettelagt af kommunen.
Det følger af den politiske aftale, at finansieringen på FGU adskiller sig
fra den dagældende egu-ordning. På FGU yder staten taxametertilskud til
26. marts 2020
Sags nr.:20/03543