Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Titel
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
Åbent samråd
BUU alm. del samrådsspørgsmål G om antisemitisme
Børn og unge skal vaccineres mod antisemitisme
Medlemmerne i Børne- og Undervisningsudvalget
Børne- og Undervisningsudvalget
7-8 minutter
Onsdag den 26. februar kl. 14.30-16.00 i lokale 1-133.
1
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om blandt andet, hvad regeringen gør for at sætte ind mod antisemitisk vold, chikane og mobning i undervisningssektoren, til børne- og undervisningsministeren og justitsministeren
2157304_0002.png
Disposition
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Indledning
Antisemitisme skal bekæmpes
Demokrati og oplysning er en del af undervisningssektorens DNA
Opfølgning i undervisningssektoren
Der skal gøres mere på en ny måde
Ordet til justitsministeren
1. Indledning
Tak for det, og tak til fru Ellen Trane Nørby (V) for at indkalde til dette sam-
råd. Jeg mener, at det er utroligt vigtigt, at vi som Folketing står sammen i
kampen mod antisemitisme, og derfor er det vigtigt, at vi i dette forum viser, at
det gør vi.
Så tak for at indkalde til samråd.
2. Antisemitisme skal bekæmpes
Nu er de to spørgsmål blevet læst op, så det vil jeg lade være med at gentage,
men lad mig starte med at slå fast: De seneste antisemitiske hændelser, vi har
været vidne til, er dybt beskæmmende og hører ingen steder hjemme i Dan-
mark. Det må aldrig slå rod i Danmark, at sådan noget finder sted.
Når jeg læser om de historier, Berlingske har bragt om Rebecca og Jacob og
deres alt for mange skoleskift pga. antisemitisk mobning og chikane, som fru
Ellen Trane Nørby også nævner her, så gør det mig rasende og fundamentalt
set også bange, fordi vi kender historien.
Børne- og Undervisningsministeriet har ikke og er ikke bekendt med data eller
målinger, der beskriver omfanget af antisemitisk hærværk, chikane eller mob-
ning i undervisningssektoren. Selvom vi ikke har det overblik, så er de hændel-
ser og historier, der er tale om her, så alvorlige, at de taler for sig selv. Der kan
slet ikke være nogen tvivl om, at selvom jeg ikke kan fremlægge data her og
nu, så er det i sagens natur noget, vi som samfund og fællesskab skal reagere
overfor.
Det er fuldstændig uacceptabelt, at danske jøder ikke kan leve trygt i fred og ro
det gælder naturligvis både børn og voksne.
2
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om blandt andet, hvad regeringen gør for at sætte ind mod antisemitisk vold, chikane og mobning i undervisningssektoren, til børne- og undervisningsministeren og justitsministeren
2157304_0003.png
Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan i undervisningssektoren for at vaccinere
børn og unge mod had til religiøse mindretal igennem viden og oplysning, og
også igennem det, at de går i skole med hinanden. Det vender jeg tilbage til.
Og en vigtig del af det oplysningsarbejde og det forebyggende arbejde foregår
uden tvivl i vores skoler.
Derfor er jeg også glad for spørgsmålet om, hvad der gøres i undervisningssek-
toren. For der gøres allerede en del, men vi mener også, at der skal gøres mere.
3. Demokrati og oplysning er en del af undervisningssektorens
DNA
Den danske undervisningstradition bygger på et fundament af demokrati og op-
lysning. Det er en del af skolens dannelsesopgave at sikre kritisk tænkning og
demokratisk forståelse hos vores børn og unge.
Det ses fx i både folkeskolens og gymnasiets formålsparagraf, hvor det frem-
går, at uddannelsesinstitutionerne skal forberede eleverne til deltagelse, med-
ansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.
Ligesom det for erhvervsuddannelserne står beskrevet, at uddannelserne skal
udvikle de uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et
demokratisk samfund.
Der eksisterer derfor også allerede en række ophæng til noget af det, som bli-
ver udmøntet i konkrete initiativer i det danske uddannelsessystem, der er rele-
vante for at forebygge antisemitisk chikane og mobning.
For det første er det på baggrund af folkeskolens historiekanon obligatorisk at
undervise i "Augustoprøret og jødeaktionen i 1943" i løbet af de år, hvor ele-
verne har historie.
Her vil mange lærere formentlig vælge også at underviser om antisemitisme
både i Europa og i det danske samfund
For det andet driver Børne- og Undervisningsministeriet hjemmesiden Aldrig-
mere.dk, der tilbyder undervisningsmateriale om antisemitisme, Holocaust og
andre folkedrab samt formidler foredrag og museumsbesøg til både grundsko-
ler og ungdomsuddannelser.
For det tredje har Børne- og Undervisningsministeriet fra 2017-2020 som en
del af satspuljeinitiativet for at forebygge radikalisering og negativ social kon-
3
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om blandt andet, hvad regeringen gør for at sætte ind mod antisemitisk vold, chikane og mobning i undervisningssektoren, til børne- og undervisningsministeren og justitsministeren
2157304_0004.png
trol tilbudt udvalgte institutioner forløb med fokus på demokratisk dannelse og
medborgerskab.
Her bliver lærere, pædagoger og ledere rådgivet i, hvordan de kan styrke børn
og unges modstandskraft mod ekstremistiske holdninger og sikre, at de kender
deres rettigheder og får respekt for hinandens forskelligheder.
Derudover har ministeriets medarbejdere også været involveret i arbejdet efter
episoden i Randers og aftalt med kommunen at lave en indsats over for børn og
unge i deres skoler.
Til sidst vil Børne- og Undervisningsministeriet ifm. 75 året for befrielsen i år
udvikle og samle inspirationsmaterialer, undervisningsforløb m.m., der under-
støtter lærerne i at sætte befrielsen og bl.a. antisemitisme og de danske jøders
skæbne på skemaet.
4. Opfølgning i undervisningssektoren
Alle disse initiativer retter sig mod skolens forebyggende arbejde.
Noget andet er, når skaden er sket, og en elev bliver udsat for antisemitisk chi-
kane eller mobning.
Her skal skolen skal sige klart fra og gribe ind med det samme.
Derfor er ledelsen på alle grundskoler og ungdomsuddannelser i konkrete til-
fælde af al slags mobning eller chikane forpligtet til at udarbejde en handlings-
plan inden for 10 arbejdsdage.
Her skal det fremgå, hvilke tiltag der sættes i værk for at komme problemerne
til livs.
Ligesom ledelsen straks skal igangsætte midlertidige foranstaltninger, som her
og nu er nødvendige for at gribe ind over for problemerne.
Hvis elever eller forælder ikke mener, der er taget tilstrækkelig hånd om det
konkrete problem, har de desuden først mulighed for at klage til skolens øver-
ste instans og dernæst til Den Nationale Klageinstans mod Mobning, som fru
Ellen Trane Nørby banede vejen for.
***
Der skal som led i parallelsamfundsaftalen fra maj 2018 desuden føres tilsyn
med parallelsamfund på folkeskoler og ungdomsuddannelser.
4
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om blandt andet, hvad regeringen gør for at sætte ind mod antisemitisk vold, chikane og mobning i undervisningssektoren, til børne- og undervisningsministeren og justitsministeren
I tilsynet kan der blandt andet spørges ind til og rådgives om parallelsamfunds-
problematikker relateret til religiøs chikane og vold på skolen.
5. Der skal gøres mere på en ny måde
Når vi snakker om antisemitisme i 2020 vil jeg afslutningsvist henlede op-
mærksomheden på, at vi i år har markeret 75-året for befrielsen af Auschwitz.
Det historiske minde om Holocaust og dets rædsler kommer hvert år længere
og længere væk i den kollektive hukommelse, i forhold til de ældre generatio-
ner, som havde det tættere på historisk, end man har i dag.
Der er færre og færre tilbage, der har levet under anden verdenskrig, og kan
bevidne om vilkårene for jøderne under krigen og om redningen af de danske
jøder.
Det er i dag derfor endnu mere afgørende end tidligere, for hvert år der går bli-
ver det mere og mere afgørende, at vi sikrer, at de historiske minder og fortæl-
linger om anden verdenskrig og jødeforfølgelserne står stærkt i hukommelsen
hos vores børn og unge.
Derfor vil jeg i regeringens handlingsplan mod antisemitisme på undervis-
ningsområdet bl.a. se nærmere på:
o
Hvordan vi i endnu højre grad kan sikre, at alle børn og unge lærer om
og bliver oplyst om Holocaust
o
Hvordan det jødiske samfund kan inddrages mere i oplysningsarbejdet
om Holocaust og om jødisk liv og traditioner
o
Hvordan vi i højere grad kan målrette nogle af de forbyggende indsatser
i de miljøer, hvor antisemitisme er særligt udbredt.
Derudover skal vi have øje for, at vores børn og unges sociale liv i dag foregår
online og på de sociale medier, hvor det er svært at kontrollere, hvor de får fak-
ta og viden fra. Det kan altså blive noget mere farverigt, end det plejer at være.
Derfor kigger vi nærmere på, hvordan vi i højere grad kan beskytte vores børn
og unge på nettet. Det gælder både, hvor de får informationer, om hvordan vi
opfører os og har opført os over for hinanden historisk, men også i forhold til at
undgå de mobberier, som kan være der.
5
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om blandt andet, hvad regeringen gør for at sætte ind mod antisemitisk vold, chikane og mobning i undervisningssektoren, til børne- og undervisningsministeren og justitsministeren
Det sidste jeg vil sige er, at når regeringen er så optaget af at fordele elever helt
fra, når de går i daginstitutioner, senest har vi haft en drøftelse om elevforde-
ling på ungdomsuddannelserne, så hænger det sammen med det fundamentale
om at få skabt en sammenhængskraft i vores samfund. Men også at elever læ-
rer hinanden at kende på kryds og tværs, på tværs af forskellige religiøse bag-
grunde og etniske tilhørsforhold, og at man på den måde får en fundamental re-
spekt og forståelse for, hvad vi hver især kommer af.
Der må ikke blive skabt lommer i vores samfund, hvor der hersker bestemte
måder at se, både på det jødiske folks historie, men i sagens natur også på hin-
anden, på alle mulige andre parametre vi også normalt beskæftiger os med her.
Så for os at se, er der nok at tage fat på, både børn i de helt unge år, og senere
hen at bidrage til at skabe en sammenhængskraft og en styrke, der kan stå
imod, at der udvikler sig antisemitisme i et samfund.
6. Ordet til justitsministeren
Tak for taletiden. Jeg vil nu give ordet til justitsministeren.
6