BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om, hvad de konkret vil gøre for at sikre, at flere børn vælger at cykle i hverdagen, og flere skoler bliver ’Årets cykelskole’ som f.eks. Ejerslykkeskolen i Odense, til børne- og undervisningsministeren, sundheds- og ældreministeren og transportministeren:

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 200 (Alm. del):

I brev af 19. februar 2020 har udvalget stillet mig, sundheds- og ældre-

ministeren samt transportministeren følgende spørgsmål:

Spørgsmål 200:

”Vil

ministrene oplyse, hvad de konkret vil gøre for at sikre, at flere børn

vælger at cykle i hverdagen, og flere skoler bliver ’Årets cykelskole’ som

f.eks. Ejerslykkeskolen i Odense, som har valgt at bruge cyklen rigtig

meget og flytte undervisningen ud af skolen, herunder træner cykelfær-

digheder og holder sommercykelskole med de yngste børn?”

Svar:

Det er aftalt med de øvrige ministre, at jeg svarer på alles vegne, da spør-

gemålet vedrører folkeskolen.

Helt overordnet er det vigtigt for regeringen, at børn generelt lever et

fysisk aktivt liv, f.eks. ved at cykle i hverdagen, da de helbredmæssige

gevinster ved fysisk aktivitet er mange og veldokumenterede. Et aktivt liv

har en positiv indflydelse på bl.a. hjerte, kredsløb, muskelstyrke og ba-

lance. Derudover har fysisk aktivitet også positive konsekvenser for læ-

ring og trivsel. Cykling er en stor del af vores kultur samt en sund og

grøn transportform. Derfor er det vigtigt, at børn og unge fra en tidlig

alder bliver introduceret til denne transportform.

Der er vedlagt et bilag, der gennemgår ministeriernes konkrete indsatser

for at sikre at flere vælger at cykle.

18. marts 2020

Sags nr.:20/03101

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om, hvad de konkret vil gøre for at sikre, at flere børn vælger at cykle i hverdagen, og flere skoler bliver ’Årets cykelskole’ som f.eks. Ejerslykkeskolen i Odense, til børne- og undervisningsministeren, sundheds- og ældreministeren og transportministeren:

Bilag: Konkrete indsatser for at sikre at flere børn vælger at cykle i

hverdagen (sundheds-, transport og børne- og undervisningsom-

rådet)

Forebyggelsespakke om fysisk aktivitet

I forlængelse af spørgsmålet har Sundheds- og Ældreministeriet oplyst, at

kommunerne efter sundhedslovens § 119 har ansvaret for at etablere

forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne og skabe ram-

mer for en sund levevis. Til at understøtte kommunernes forebyggende

indsats har Sundhedsstyrelsen lavet en række forebyggelsespakker med

anbefalinger til rammer og tilbud, som kommunerne kan implementere.

Anbefalingerne spænder fra indsatser, som oftest kan implementeres

inden for den eksisterende kommunale opgaveløsning, til indsatser, hvor

kommunerne har brug for udvikling af nye kompetencer eller indgåelse

af partnerskaber for at løfte anbefalingerne.

En af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker omhandler fysisk aktivitet,

hvori der er en lang række anbefalinger til, hvordan kommunerne kan

understøtte borgernes mulighed for at være fysisk aktive i hverdagen.

Det gælder i kommunale tilbud som f.eks. skoler, men det handler også

om byplanlægning og infrastruktur, som kommunerne anbefales at ud-

vikle, så den fremmer gang og cykling.

Indsatser og initiativer inden for indsatsområdet fysisk aktivitet

Der anvendes puljemidler fra Sundhedsfremmepuljen til at støtte kon-

krete indsatser og initiativer inden for indsatsområdet fysisk aktivitet.

Projekter som DGI’s ”Jump4Fun – Go West” og organisationen

GAME’s ”Fælleskab på asfalten” arbejder begge

for, at overvægtige

og/eller idrætsuvante børn får en mere fysisk aktiv hverdag, og projek-

terne har med Sundhedsfremmepuljen fået tildelt midler, som støtter

deres indsats.

Bedre rammer for de bløde trafikanter ved bl.a. skoler, børnehaver og

lignende institutioner

Transportministeriet har oplyst, at bekendtgørelsen om lokale hastig-

hedsgrænser blev ændret den 1. januar 2018 for at fremme sikre og tryg-

ge skoleveje. Ændring af bekendtgørelsen havde blandt andet til formål

at gøre det nemmere for kommunen i samarbejde med politiet at indføre

lavere hastighedsgrænser i byerne, så der skabes bedre rammer for de

bløde trafikanter, særligt ved skoler, børnehaver og lignende institutio-

ner.

Kommunerne efterspørger imidlertid større adgang til at kunne fastsætte

lavere lokale hastighedsgrænser - ikke mindst af hensynet til de bløde

trafikanter. Transportministeren har derfor inviteret branchen, politikere

og andre relevante interessenter til en eksperthøring i starten af april, så

mulighederne for, hvordan vejmyndighederne i givet fald kan få en større

adgang til at fastsætte lavere hastigheder i byerne kan blive belyst.

Oplysningskampagner om trafiksikkerhed

Herudover arbejder myndighederne og andre aktører på at forbedre

færdselssikkerheden, herunder ikke mindst for de bløde trafikanter. Et

vigtigt element i det arbejde er Rådet for Sikker Trafiks oplysningskam-

pagner om færdselssikkerhed og trafikanternes adfærd på skolevejene.

Det bemærkes, at Færdselsstyrelsen finansierer informationskampagner i

regi Rådet for Sikker Trafik via den færdselsrelaterede pulje på finanslo-

ven.

Cykelpuljer

Der er i perioden 2009-2018 uddelt midler til støtte af cykelfremme og

trafiksikkerhed ved skoler via en række forskellige cykelpuljer.

Cykelpuljerne har bidraget til, at der blandt andet er blevet anlagt nye

cykelstier til skoler, skabt bedre ruter for cykelpendlere og nye rekreative

ruter for cykelturister. De nye stier og cykelruter kan både gøre det mere

attraktivt og mere sikkert at cykle.

Der er i perioden uddelt puljemidler til i alt 163 projekter under kategori-

en ’Cykling til skole og fritid’. Tilskuddene er fordelt over hele landet.

Projekterne under kategorien ’Cykling til skole og fritid’ har fokus på

børn, der cykler i skole. Det kan f.eks. være anlæg af en cykelsti, der for-

binder et boligområde med en skole kombineret med etablering af en

sikker krydsning tæt på skolen. En del af disse projekter sker i et samar-

bejde mellem kommunen som tilskudsmodtager og udvalgte skoler i

kommunen. Kampagneelementer og information indgår ofte i projekter-

ne.

Regeringen har en klar ambition om at forhandle en bred aftale om de

fremtidige infrastrukturinvesteringer, hvor klima- og miljøhensyn i langt

højere grad skal tænkes ind. Det kræver bl.a. investeringer i kollektiv

transport og cyklisme. Derfor er det også forventningen, at cykelpuljer

også vil blive en del af en kommende infrastrukturplan.

Cykelprisen ’Årets Cykelinitiativ’

Afslutningsvist kan det bemærkes, at transportministeren i samarbejde

med Dansk Cyklistforbund og Dansk Industri har stiftet en ny cykelpris,

’Årets

Cykelinitiativ’. Prisen skal bidrage til at skabe endnu mere fokus på

cyklismen og alle dens fordele for både børn og voksne. Prisen kan gives

både til konkrete tiltag, men også til det gode eksempel, som eksempelvis

skolen, der motiverer lærer og elever til at hoppe op på cyklen ved at

tænke det ind i skolens funktioner, som det eksempel udvalget selv næv-

ner. Forhåbentligt kan prisen inspirere andre til at sætte gang i nye initia-

tiver, der kan være med til at styrke cyklismen hos både børn og voksne i

hele landet.

45 minutters daglig bevægelse

I forhold indsatser for cykling i regi af Børne- og Undervisningsministe-

riet er det netop sådanne aktiviteter, der skal understøttes af folkeskole-

lovens krav om gennemsnitlig 45 minutters daglig bevægelse samt mulig-

hed for åben skole. Regeringen er forsat meget optaget af, at mange ele-

ver i dag ikke oplever, at dette krav overholdes i deres dagligdag.

For at adressere dette har BUVM igangsat et samarbejde med alle folke-

skolens parter, hvor der skal diskuteres og igangsættes tiltag, der kan

understøtte skolernes muligheder for at lave god og motiverende under-

visning. Dette skal bl.a. være medvirkende til, at flere skoler kommer i

gang med at arbejde med bevægelse på en måde, som man f.eks. er lyk-

kedes med i forhold til anvendelse af cykler på Ejerslykkeskolen i Oden-

se.

Dertil kommer, at BUVM er i dialog med KL om forskellige fælles tiltag,

der skal sikre kravet om den daglige bevægelse overholdes. Om man så

lige skal gøre som i Odense alle steder, vil regeringen ikke gøre sig til

dommer over. Der må det være op til den lokale dialog mellem ledere,

lærere og elever, hvordan man laver meningsfyldt bevægelse. Cykling kan

her være et godt bud, der også kan understøtte intentioner om en åben

skole og virkelighedsnær undervisning.

Færdselslære

Slutteligt er færdselslære et af de obligatoriske emner i folkeskolens un-

dervisning. Færdselslære har bl.a. til formål at udvikle elevernes evne til

at færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken. På den måde sikres, at alle

elever træner nogle af de kompetencer, der beskrives i spørgsmålet i lø-

bet af deres skoletid.