Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33925001
www.stil.dk
CVR nr.: -
9. marts 2020
Sags nr.:20/03090
Svar på spørgsmål 198 (Alm. del):
I brev af 19. februar 2020 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Peter Skaarup (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 198:
Vil ministeren be- eller afkræfte, at det vil koste ca. 3 milliarder kr. at
indføre de af venstrefløjens lovede minimumsnormeringer i daginstituti-
onerne, også kendt som 6-3 normeringsmodellen, og vil ministeren rede-
gøre for, hvor Krakas model måtte afvige fra forligskredsens meget billi-
gere model og hvorfor, idet der henvises
til artiklen ”Hvad koster en
bedre normering i daginstitutionerne” bragt
på kraka.org den 30. april
2019?
Svar:
På finansloven for 2020 har regeringen afsat midler til gradvist at indfase
minimumsnormeringer i daginstitutioner. Konkret er der afsat 500 mio.
kr. i 2020, 600 mio. kr. i 2021, 800 mio. kr. i 2022, 1.200 mio. kr. i 2023,
1.400 mio. kr. i 2024 og 1,6 mia. kr. i 2025. Den konkrete model herfor
forhandles i øjeblikket i Børne- og Undervisningsministeriet. Målet er, at
minimumsnormeringer fuldt indfaset skal sikre, at der maksimalt er 3
børn per voksen i vuggestuer og 6 børn per voksen i børnehaver.
Omkostningerne forbundet med minimumsnormeringer afhænger meget
af den konkrete model. Udgiftsniveauet og den endelig kompensation til
kommunerne skal desuden forhandles med KL. Det kan dog bemærkes,
at det bl.a. har væsentlig betydning for udgiftsniveauet, i hvilket omfang
ledere tæller med i normeringsopgørelsen, hvorvidt det ekstra pædagogi-
ske personale skal være uddannet, ligesom det har betydning, om bereg-
ningen tager udgangspunkt i det aktuelle børnetal eller en prognose for
børnetallet i årene frem. Kraka opstiller således også i artiklen en række
forskellige udgiftsskøn varierende fra 900 mio. kr. til flere milliarder kro-
ner årligt.