Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 188 (Alm. del):
I brev af 7. februar 2020 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby
(V) og Anne Sophie Callesen (RV) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 188:
”Vil
ministeren fagligt dokumentere, at indsatsen for de dygtigste elever
udelukkende og bedst finder sted som en del af den almindelige under-
visning, som den enkelte lærer og skole selv har ansvar for? Spørgsmålet
stilles som opfølgning på besvarelse af samrådsspørgsmål H den 5. fe-
bruar 2020.”
Svar:
Mange forskellige typer af indsatser kan være relevante i arbejdet med at
styrke, inspirere og motivere talentfulde elever. Der findes allerede gode
eksterne tilbud som fx talentcamps og naturvidenskabelige olympiader,
som mange elever har glæde af at deltage i. Samtidig er der dygtige lærere
i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, der formår at stimulerer alle
de mange forskellige grupper af elever.
Jeg mener, at det vigtigste er at prioritere et generelt løft af de forskellige
uddannelser, så lærerne får de bedst mulige betingelser for at give en god
undervisning i det daglige, også til talenterne. Regeringen, Radikale Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har i den for-
bindelse afsat en reserve til et generelt løft af folkeskolen på i alt 275
mio. kr. i 2020, 400 mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr.
2023. Dette kommer oveni de afsatte 193,2 mio. kr. årligt fra 2020 og
frem, som forligskredsen afsatte til løft af understøttende undervisning i
aftalen fra januar 2019.
6. marts 2020
Sags nr.:20/02490
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil