I forlængelse af, at regeringen har fjernet midlerne til talentindsatsen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, vil ministeren da oversende dokumentation for, at lærerne ikke har behov for, at;
• der centralt udarbejdes et samlet overblik over eksisterende programmer og initiativer i forhold til talentudvikling på grundskoler og ungdomsuddannelser,
• at der udvikles redskaber til skolerne for at sikre, at talentindsatsen kommer alle til gode?
Der henvises til rapporten: National indsats for talentfulde elever’, udgivet af Undervisningsministeriet i februar 2019, hvor det blandt andet fremgår, at ”Undervisningsministeriet har fået udarbejdet tre rap-porter om den eksisterende talentudvikling og -indsats i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Rapporterne viser, at der allerede eksisterer en del indsatser. Men der er ikke tale om en systematisk dækning, hverken geogra¬fisk eller fagligt. Langt fra alle skoler kender de indsatser, der findes, og flere skoler oplever ikke, at de er omfattet af dem. På den baggrund peger rapporterne på en række anbefalinger, som blandt andet er, at ’Der mangler et samlet overblik over eksisterende programmer og initiativer, og der bør være mere erfa¬ringsudveksling mellem indsatserne, og ’Der bør udvikles redskaber til skolerne for at for at sikre, at talentindsatsen kommer alle til gode. Der kan være behov for en større integration mellem talentunder¬visning og øvrig undervisning i hverdagen.’ Spørgsmålet stilles som opfølgning på besvarelse af samrådsspørgsmål H den 5. februar 2020.
Dato: 07-02-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne:
frie grundskoler