Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 186 (Alm. del):
I brev af 7. februar 2020 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 186:
Mener ministeren, at det er i orden, at der er forældre til børn i daginsti-
tutioner, som skal fortsætte med at betale vuggestuetakst, indtil barnet er
fyldt tre år på trods af, at børnene er blevet rykket fra en stue med vug-
gestuebørn til en stue med børnehavebørn, og hvor der derfor også er
færre pædagoger?
Svar:
Som det fremgår af svar på spørgsmål 185 følger det af lovgivningen, at
tilskud og egenbetaling skal fastsættes på baggrund af bruttodriftsudgif-
terne til aldersgruppen. Det er således et grundlæggende princip for fast-
sættelsen af forældrenes egenbetaling i dagtilbud, at der er sammenhæng
mellem den ydelse, som barnet modtager og forældrenes betaling heraf.
Det har jeg en klar forventning om, at kommunerne lever op til. Jeg har
ikke grundlag for at vurdere, om der er taget disse hensyn i det nævnte
eksempel i spørgsmålet.
Således skulle det gerne fremgå klart: Nej, det mener jeg ikke er rimeligt,
såfremt forholdene ikke er på plads.
6. marts 2020
Sags nr.:20/02480
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil