BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om, hvorfor der hverken er afsat penge på Kulturministeriets eller Børne- og Undervisningsministeriets område til at understøtte elevers ret til at modtage gennemsnitligt 45 minutters bevægelse i løbet af en skoledag, til børne- og undervisningsministeren og kulturministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Åbent samråd

–

BUU alm. del. samrådsspørgsmål E om bevægelse og

finansiering af Dansk Skoleidræt

Samrådstale om bevægelse

Børne- og undervisningsudvalget

Ca. 5 min.

Torsdag den 6. februar, 2020. Kl. 10.15 i lokale 2-133 i Folketinget.

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om, hvorfor der hverken er afsat penge på Kulturministeriets eller Børne- og Undervisningsministeriets område til at understøtte elevers ret til at modtage gennemsnitligt 45 minutters bevægelse i løbet af en skoledag, til børne- og undervisningsministeren og kulturministeren



Udvalget har efter ønske fra Stén Knuth (V) indkaldt mig og kulturministeren til

dette samråd om bevægelse i folkeskolen og finansiering af Dansk Skoleidræt.



Vi har aftalt, at jeg tager ordet først, og derefter er det kulturministeren.



Stén Knuth (V) har bedt os redegøre for, hvorfor der på finansloven for 2020

hverken er afsat penge på Kulturministeriets eller Børne- og Undervisningsmini-

steriets område til at understøtte elevers ret til at modtage gennemsnitligt 45 mi-

nutters bevægelse i løbet af en skoledag. En rettighed som følger af skolerefor-

men og folkeskoleloven.



I forlængelse heraf efterspørges en redegørelse for, om regeringen er villig til at

finde ekstra midler til Dansk Skoleidræt inden for udlodningsmidlerne set i lyset

af, at Dansk Skoleidræt kun frem til udgangen af 2019 har fondsmidler fra Tryg-

fonden.



Slutteligt spørges der til, hvordan vi vil sikre, at loven fremadrettet overholdes,

når der ikke er afsat midler hertil, samt oplyse, hvilke konkrete initiativer mini-

strene vil tage i den forbindelse.



Først og fremmest vil jeg gerne påpege, at aftalen om folkeskolereformen, som

også Venstre stod bag, var fuldt finansieret. Det vil sige, at i forhold til det her

med, om der er sat midler af eller ej til bevægelse i folkeskolen, så er der det, ef-

tersom vi finansierede reformen dengang. Af den grund er det ikke meningen, at

der løbende skal afsættes yderligere midler på finansloven til at realisere kravet

om 45 minutters bevægelse dagligt.



Det er korrekt, at regeringen og aftaleparterne bag finanslovaftalen for 2020 ikke

har afsat

øremærkede

midler til overholdelse af lovkravet om 45 min daglig be-

vægelse i folkeskolen i forlængelse heraf.



Til gengæld har partierne bag FL20 har besluttet at afsætte 275 mio. kr. i 2020,

400 mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. i 2023 oveni de midler,

som i forvejen var sat af, i forbindelse med den aftale der blev indgået i januar

måned, til et markant generelt løft af folkeskolen.



I regeringen tror vi på, at vi gennem generelle prioriteringer af folkeskolens øko-

nomi fremmer en varieret og motiverende skoledag.



Dansk Skoleidræt løser en stor og vigtig opgave inden for bevægelse og idræt.

Det er også derfor, at staten i 2020 yder et tilskud til Dansk Skoleidræt.



Kulturministeren vil komme nærmere ind på finansiering via udlodningsmidlerne.



Der var som bekendt ikke afsat midler til at øge det statslige tilskud til Dansk

Skoleidræt på regeringens finanslov for finansåret 2020. Jeg har tidligere opfor-

dret til

–

det har jeg også svaret på spørgsmål 43 - at partier, der måtte ønske at

bevilge Dansk Skoleidræt flere penge i 2020, at de kunne bringe spørgsmålet ind i

forhandlingerne om finansloven for 2020. Det er mig bekendt ikke sket.



Betyder det, at jeg ikke har tænkt mig at gøre mere ved, at 45 minutters bevæ-

gelse i skolen langt fra er indført på alle skoler?



Nej, det gør det ikke! Det findes der rigtig mange forskellige veje til, og jeg sy-

nes, at vi har haft en rigtig god høring om spørgsmålet, og som jo også giver en

god fornemmelse af, at der skal sættes alle mulige skibe i søen. Jeg mener, at det

er dybt utilfredsstillende, og det har vi også talt om i dette rum tidligere, at vi har

en lov, som ikke efterleves af skoler og som ikke efterleves af kommuner.



Som høringen i Folketinget i sidste uge afdækkede, så er der alle mulige årsager

til, at skolerne ikke har implementeret kravet om 45 minutters bevægelse, og det

skal vi videre med.



Det er manglende politisk prioritering af bevægelse i forbindelse med de øvrige

ændringer, skolen har skulle håndtere i de seneste år, det er manglende ledelses-

mæssigt fokus, det er manglende kompetencer, det er manglende struktur og sy-

stematik for blot at nævne nogle de årsager, som der bliver peget på.



Heldigvis, og det skal man også huske at sige, er der rigtig mange skoler, som ar-

bejder målrettet med at få bevægelse ind i undervisningen, og som gør det rigtig,

rigtig godt. Der er mange lærere, som yder en kæmpe indsats, og som har skulle

omstille sig til en ny på at gøre tingene på, og det synes jeg, at vi skylder dem en

stor ros for, særligt set i lyset af det som Stén Knuth nævner.



Jeg tror sådan set, at de fleste elever har det rigtig godt med at bevæge sig i løbet

af en skoledag, men det som følgeforskningen har vist, er jo præcis det, som Stén

Knuth siger: For specialskoleelverne gør det en ret stor forskel, om man har im-

plementeret denne del af folkeskolereformen eller ej. Så kæmpe ros til de lærere,

som har gjort en forskel for nogle elever, som har en bumlet gang igennem skole-

systemet.



Så spørgsmålet er, hvorfor så mange halter bagefter

–

og hvordan vi får de skoler

med?



Når så mange skoler ikke er nået i mål, så synes jeg også, at det vidner det om, at

der ikke findes en nem snuptagsløsning på problemet. Det syntes jeg egentlig, at

den høring, som udvalget havde vidnede om. Det kræver en forandring af skolens

hverdag at integrere bevægelse i undervisningen. En forandring, som mange nok

havde troet, var lettere, end det har vist sig.



Fra politisk side kan vi hjælpe til ved at være tydelige om, at de politiske intentio-

ner: Daglig bevægelse i skolen er en bunden opgave, der

skal

løses. For alle ele-

ver. På alle skoler.



Den daglige bevægelse for alle elever er ikke en klassisk faglig kerneopgave for

de fleste lærere. Derfor er der brug for inspiration til undervisningen og hjælp til,

hvordan man kan få det til at virke i forhold til læring og trivsel.



Samtidig møder vi lærere, pædagoger og ledere, der er dødtrætte af et ensidigt po-

litisk fokus på implementeringen af enkelte reformelementer. For dem er de 45

minutters bevægelse blevet endnu et pålagt styringskrav udefra og oppefra, som

ikke har sammenhæng med skolens formål og kerneopgaver.



Derfor skal vi gå på to ben

–

vi skal

både

understrege, at dette er en skal-opgave,

som ikke forsvinder,

vi skal hjælpe lærere, skoledere og øvrigt personale ved

at være tydeligere om, hvorfor bevægelse bidrager til skolens kerneopgave, og

hvordan de konkret kan gå til opgaven.



Fra regeringens side arbejder vi på en række tiltag

–

både af den lidt mere håndfa-

ste karakter og af den lidt mere understøttende slags.



For bevægelse i skolen er en dagsorden, hvor vi

SKAL

se forandringer.



Jeg har derfor i første omgang inviteret KL’s Børne- og Undervisningsudvalg til

en politisk drøftelse af, hvordan vi får skoler og kommuner til at overholde loven

og give

alle

elever en dagligdag i skolen med bevægelse.



Som led i den politiske aftale om justeringer af folkeskolen fra januar 2019, som

mange her i rummet stod bag - har jeg igangsat et partssamarbejde med de cen-

trale parter på folkeskoleområdet om den gode, varierede skoledag. Vi skal have

fundet de gode eksempler på, at det fungerer med bevægelse i skoledagen.



Derudover mener jeg, at vi i denne kreds har et stort ansvar for at sikre implemen-

teringen af reformen, som mange af os stod bag i 2013. Derfor skal vi også lø-

bende, som vi gør her nu, og derfor tak for initiativet, drøfte hvordan vi kommer

videre.



I regeringen arbejder vi målrettet for at sikre lige muligheder for alle børn. Alle

elever i Danmark skal derfor have ret til den daglige bevægelse, som vi i fælles-

skab i folkeskoleforligskredsen har sikret dem en lovfæstet ret til.



Jeg tror sådan set først og fremmest, at det bliver bedre omkring folkeskolen, når

alle parter omkring folkeskolen erkender, at bevægelse er vigtigt for elevernes læ-

ring og trivsel. Implementeringen af bevægelse er fladet ud, og jeg tror, at det er

rigtig vigtigt, at vi får kickstartet debatten igen. Hvorfor er det nu, at det er vig-

tigt. Derfor er det også klogt med de her samråd. Det plejer man ikke som rege-

ring at sige, men det mener jeg faktisk, at det er, for det bidrage til, at vi holder

fast i debatten. Det samme med Folketingshøringen. Jo mere, vi politisk viser, at

vi prioriterer det her, jo bedre bliver det.



Så det er ud fra en erkendelse af, at vi politisk skal tage en åben drøftelse af, hvad

der er den kloge vej frem, og hver eneste gang vi tager debatten, er vi med til at

skubbe på, og vi er også med til at finde på nye redskaber, der kan bringe os tæt-

tere på.



Det var, hvad jeg havde indledningsvist. Tak for ordet.