Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt
2159296_0001.png
[email protected]
Kopi: Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Kære Morten Riis, Bente Helms, Erik Lund Hansen, Linda Kofod Pers-
son og Maike Fiil
Tak for jeres henvendelse om bekendtgørelsen om elevers fravær fra
undervisningen i folkeskolen, som trådte i kraft 1. januar 2020. Reglerne
om skoleledernes pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, når en
elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for et kvartal,
trådte i kraft den 1. august 2019.
Fravær er en af de bedste muligheder, vi har for at opdage børn, der ikke
har det godt. Når børn er meget væk fra skolen, er der en risiko for, at
de får svært ved at følge med, og at de kommer ud af det sociale fælles-
skab.
Derfor er fraværsregistreringen et vigtigt redskab i forhold til at kunne
opdage og sætte tidligt ind med hjælp til de børn, der mistrives eller har
andre problemer. Blandt andet derfor gælder reglerne for fraværsregi-
strering alle elever i folkeskolen og ikke udelukkende elever fra udsatte
boligområder.
Det er meget glædeligt, at Bornholm Kommune ikke har udfordringer
med parallelsamfund. Men formålet med fraværsinitiativet er opspore
børn med mistrivsel.
Det er vigtigt at understrege, at det kun er 15 pct. eller derover ulovligt
fravær, der kan give anledning til at trække familier i børne- og unge-
ydelsen. Fravær, der skyldes sygdom eller funktionsnedsættelse eller lig-
nende, anses ikke som ulovligt fravær.
Fraværet anses ligeledes ikke som ulovligt, hvis det sker med tilladelse
fra skolens leder. Det kunne eksempelvis være fravær grundet familiebe-
søg eller sportsarrangementer, som I blandt andet nævner i jeres brev.
6. marts 2020
Sags nr.: 19/20264
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/5-20 fra Børne- og Skoleudvalget i Bornholms Regionskommune vedrørende de nye fraværsregler i folkeskolen, til børne- og undervisningsministeren
De nye fraværsregler stopper således ikke den gode dialog mellem skole
og hjem. Tværtimod bliver dialogen mellem skole og hjem helt central
med de nye regler.
På baggrund af ovenstående ønsker regeringen ikke at ændre i reglerne
for fravær i folkeskolen.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2