BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 179: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om blandt andet, hvorfor regeringen har fjernet midlerne til talentindsatsen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Åbent samråd om midlerne til talentindsatsen mv. - samrådsspm. H

Alle elever skal udfordres

Børne- og Undervisningsudvalget

8-10 minutter

Onsdag den 5. februar 2020 kl. 10.00-11.00, lokale 1-133 i FT

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 179: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om blandt andet, hvorfor regeringen har fjernet midlerne til talentindsatsen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, til børne- og undervisningsministeren

Svar på samrådsspørgsmål H



Tak for det. De to partier, som har indkaldt til samråd, har stemt forskel-

ligt, begge gange, hvor der er fjernet penge fra talentindsatsen. Venstre

har ikke støttet det, men det har Radikale Venstre. Radikale Venstre har

støttet det aktstykke, som er gået igennem Finansudvalget. Der blev stillet

otte spørgsmål, som blev besvaret, hvorefter Radikale Venstre støttede

det. Og så har Radikale Venstre også støttet de midler, der er afsat på fi-

nansloven, ved at stemme for finansloven.



Jeg stiller gerne op til alle typer af samråd, men det er måske meget rart

for tilhørende, der sidder og følger med, at vide, at den bekymring, som

jeg hører den radikale ordfører har

– ”at

man er særdeles bekymret”

–

den

har afstedkommet otte spørgsmål - men at Radikale Venstre har støttet

både den ene og den anden forandring på området.



Radikale Venstre har før jul støttet regeringen i afskaffelsen af talenten-

heden, og efter min mening med god grund, eftersom der også er forsk-

ning, der peger på, at det ikke nødvendigvis er den bedste måde at bruge

pengene på, i de her knopskudte puljer.



Men lad mig gå over til spørgsmålet. Men det er vigtigt, at vi lige har slået

fast, at der er nogen, som er særdeles bekymret, men som stemmer for. Nu

ved jeg ikke om Venstre også er særdeles bekymret, eller om det er værre

end det.



Jeg skal selvfølgelig starte med at sige tak for indkaldelsen. Det er en vig-

tig debat om, hvordan vi driver vores samfund. Jeg har været socialordfø-

rer i mange år, og socialområdet har været en knopskudt pulje. Satspuljen

har i mange år dikteret stort set al socialpolitik. Jeg var en af dem, som

var rigtig bekymret over dette, og jeg er glad for, at den tidligere regering

tog initiativ til at få lagt det i system.



Vi skal væk fra de knopskudte puljer. Det har derfor også været min be-

kymring, at man gik i gang med det samme på folkeskoleområdet. Jeg sy-

nes jo f.eks., at talentindsatserne har været et udtryk for præcis det. Nem-

lig at det burde være en del af kerneopgaven. Vi skal bruge penge nok på

kerneopgaven til at løfte de grupper, der har brug for særlig støtte, hvad

enten det er fordi, man har svært ved at gå i skole, eller fordi man har eks-

traordinært let ved at gå i skole.



I begge ender kan man have brug for noget ekstra i form af ekstra tid eller

kræfter i klasselokalet. Det skal være en del af kerneopgaven. Hvis vi ud-

sulter de penge, der bliver sat af til kerneopgaven i folkeskolen, så udsul-

ter vi også folkeskolens mulighed for at løfte, både i den ene og i den an-

den ende.



Derfor har den bevægelse, der har været med dette års finanslov, været

rigtig vigtig for os. Nemlig at nogle af puljerne bortfalder, og så sætter vi

rigtig mange penge af til kernedriften. Og så har vi også sat penge af til

TAMU og til de frie fagskoler. Samlet set har vi sat et meget større beløb

af end det, der er blevet besparet. Vi har fundet penge både til det ene og

til det andet.



De frie fagskoler og TAMU har samlet set kørt med et strukturelt under-

skud, og det har vi ønsket at rette op på. Samtidig har vi haft et ønske om

at styrke folkeskolens centrale opgaver.



I regi af Disruptionrådet blev der i starten af 2019, som det vil være spør-

gerne bekendt, afsat 65 millioner over en fireårig periode til en talentind-

sats. Det er faktisk præcist det, jeg mener med nogle af de knopskudte

puljer, som jeg mener, at vi skal være varsomme med. Det er ikke fordi,

man aldrig kan lave puljer, jeg synes bare man skal være varsom med det.



Planen var bl.a. at etablere en national talentenhed og et digitalt talentuni-

vers samt indsamling af viden og internationalt samarbejde.



Grunden til, at vi er her i dag, er, at regeringen har valgt at annullere den-

ne indsats

–

sammen med mange af de andre initiativer, der blev besluttet

i forlængelse af Disruptionrådets arbejde.



Den 4. december 2019 fremsatte jeg således et aktstykke i Finansudvalget,

hvor jeg anmodede om udvalgets tilslutning til at omprioritere midlerne i

2019

–

i alt 20 mio. kr.

–

til TAMU og de frie fagskoler.



Midlerne skulle bruges til et kvalitetsløft af undervisningen og blandt an-

det sikre bedre overgange til erhvervsuddannelser samt en styrket indsats

for elever på kanten af uddannelsessystemet.



I alt blev der omprioriteret 10,1 mio. kr. til de frie fagskoler, som hver får

et engangstilskud på 18.277 kr. per årselev. Og de 9,9 mio. kr. til TAMU

blev givet på præcis samme måde.



En annullering af talentindsatsen handler ikke om, at regeringen ikke me-

ner, at det er vigtigt at udfordre de dygtigste elever. Det handler om,

hvordan vi bedst gør det.



Det mener regeringen i høj grad, at der er grund til at prioritere. Det er jo

faktisk også et af de resultatmål, vi er enige om at måle folkeskolen på.



En rapport fra Oxford Research viser desuden, at den største barriere for

at give en undervisning, som også imødekommer talenter, er begrænset tid

til forberedelse og tid til ud-af-huset aktiviteter. Det er altså udfordringer,

der ligger i den enkelte kommune og helt ude på den enkelte skole.



Hvis man prøver at tage det, rapporten siger, seriøst, så mener jeg, at det

mest seriøse svar på den problemstilling er, at hvis man gerne vil løfte

dem, som skal have noget ekstra hjerneguf i undervisningen, så kræver

det en satsning på kerneopgaverne i folkeskolen. Det er det, som giver

hver enkelt ude i klasselokalerne noget mere tid og luft.



Kommer vi hele vejen med de penge, der er sat af? Nej, det er beløbet ik-

ke stort nok til, men vi har taget det første skridt. Vi har samtidig lavet en

økonomiaftale med kommunerne, som giver det største løft siden finans-

krisen. Det er et skridt i den rigtige retning, og det har vi gjort sammen

med Radikale Venstre, og det er vi rigtig stolte over.



Jeg undrer mig over, at Venstre ikke har været villige til at lave den sats-

ning på folkeskolen. Jeg synes, at når man taler om talenter, så skal man

tage undersøgelserne alvorligt. Når undersøgelserne viser, at den største

barriere for at give den undervisning som imødekommer talenterne, så er

det i hverdagen.



Det er hver eneste dag, at barnet kommer i skole, at det skal mødes af læ-

rere, som har haft tid til at forberede sig på at stå over for en klasse, og på

hvordan man møder elever, som har forskellige niveauer.



Derfor er det ud-af-huset aktiviteterne og den konkrete forberedelse af

undervisning. Det er her vores satsning på folkeskolen kommer til at af-

hjælpe det her problem. Det er i øvrigt også en større pose penge end det,

der blev sat af til de konkrete puljer.



For regeringen er det helt afgørende at løfte de fagligt svageste elever.

Men det må ikke stå i modsætning til at hjælpe de stærke. Der udviklede

sig en grim debat på de sociale medier, i forbindelse med denne ompriori-

tering.



Det lød som om, at man enten ville de dygtigste elever eller de svageste

elever og dem med de største udfordringer. Jeg har aldrig oplevet politike-

re, der mente, at man kun skulle prioritere én af de to grupper.



Der er bred enighed her omkring bordet om, at begge grupper har fortjent

en ordentlig skolegang. Det har de i øvrigt også ret til ifølge lovgivningen.

Det er blot for at sige, at det skal vi holde fast i. Det, der er diskussionen

her, er jo, hvordan man gør det bedst.



Gør man det bedst med puljer

–

i øvrigt ret små puljer

–

eller gør man det

bedst ved at satse på kerneopgaven i folkeskolen, så lærerne får den tid,

der skal til at løfte alle elever, uanset om de er i den ene eller den anden

ende af skalaen. Det synes jeg til gengæld er en væsentlig drøftelse. Det er

to forskellige værktøjer.



Jeg vil sige, at efter mange år på socialområdet og på undervisningsområ-

det, hvor der på socialområdet er tradition for at have mange puljer, der

mener jeg, at det måske har været den største selvstændige katastrofe for

socialområdet, og det forhindrer os i at lave de lange, seje træk, der får

løftet folk.



Ser man på den enkelte elev i folkeskolen, som møder ind hver mandag

morgen, og så spørger, hvad man får mest ud af

–

at der findes en statslig

pulje, som nogen måske har hørt om, eller at der hver eneste dag er øko-

nomi nok i folkeskolen til, at læreren har kunne forberede sig på at skulle

undervise, både i den ene og den anden ende.



Jeg er overbevist om, at det, der betyder mest for den dygtige elev, er, at

der står nogen foran dem hver dag ved katederet, som har haft tid til at

forberede sig ordentligt.



Tak for ordet.