BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om det inden for rammerne af dansk lovgivning er muligt at fordele gymnasieelever baseret på herkomst, herunder at indføre et loft over andelen af elever med udenlandsk baggrund på det enkelte gymnasium, til justitsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. marts 2020

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Nanna Therkelsen

2020-0032/03-0004

1387288

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 178 (Alm. del), som Folketin-

gets Børne- og Undervisningsudvalg har stillet til justitsministeren den 4.

februar 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget

(MFU) Henrik Dahl (LA).

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om det inden for rammerne af dansk lovgivning er muligt at fordele gymnasieelever baseret på herkomst, herunder at indføre et loft over andelen af elever med udenlandsk baggrund på det enkelte gymnasium, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 178 (Alm. del) fra Folketingets Børne- og Undervisnings-

udvalg:

”Vurderer ministeren, at det inden for rammerne af dansk lov-

givning er muligt at fordele gymnasieelever baseret på her-

komst, herunder at indføre et loft over andelen af elever med

udenlandsk baggrund på det enkelte gymnasium?”

Svar:

For så vidt angår de rammer, som Danmarks internationale forpligtelser sæt-

ter for at ændre de gældende regler for fordeling af ansøgere til de almen-

og erhvervsgymnasiale uddannelser, kan Justitsministeriet navnlig bemærke

følgende:

EMRK artikel 14 indeholder efter Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstols (Domstolen) praksis et forbud mod usaglig forskelsbehandling,

der indebærer, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt

skal behandles ens. Bestemmelsen omfatter både direkte og indirekte diskri-

mination.

Det følger videre af Domstolens praksis, at en forskelsbehandling er diskri-

minatorisk – og dermed i strid med artikel 14 – hvis den ikke er objektivt og

sagligt begrundet. Heri ligger omvendt, at forskelsbehandling er lovlig, hvis

den varetager et anerkendelsesværdigt formål, og der er proportionalitet

mellem det anvendte middel og det formål, der søges realiseret.

Domstolen indrømmer konventionsstaterne en vis skønsmargin ved vurde-

ringen af, om og i hvilket omfang forskelsbehandling i ellers sammenligne-

lige situationer kan begrundes. Omfanget af denne skønsmargin varierer af-

hængigt af de nærmere omstændigheder, emneområdet og baggrunden.

Domstolen har bl.a. fastslået, at staterne – når det drejer sig om generel øko-

nomisk politik og samfundsmæssige forhold – må indrømmes en bred

skønsmargin, jf. f.eks. dom af 12. april 2006, Stec m.fl. mod Storbritannien.

Derimod kræves der meget vægtige grunde, for at Domstolen ville kunne

anse forskelsbehandling alene på grundlag af nationalitet for forenelig med

EMRK, jf. f.eks. dom af 16. september 1996, Gaygusuz mod Østrig. I bl.a.

dom af 24. maj 2017, Biao mod Danmark, har Domstolen endvidere fast-

slået, at ingen forskelsbehandling baseret alene eller i afgørende grad på en

persons etniske oprindelse kan begrundes i et nutidigt demokratisk samfund,

og at der må anføres tvingende eller meget tungtvejende grunde for at be-

grunde indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnisk oprindelse.

Herkomst er et kriterium, der tager udgangspunkt i nationalitet og fødested.

Kriteriet fødested i udlandet vil efter Domstolens afgørelse i Biao-dommen

kunne være indirekte forskelsbehandling på grundlag af etnicitet. Forskels-

behandling på baggrund af herkomst vil derfor kræve, at der kan peges på

meget tungtvejende grunde for forskelsbehandlingen.

Det bemærkes i øvrigt, at det vil være muligt at lægge vægt på en række

andre kriterier ved fordelingen af ansøgere til de almen- og erhvervsgymna-

siale uddannelser. Det er således den umiddelbare vurdering, at der vil

kunne lægges vægt på ét eller flere af en række kriterier, herunder socioø-

konomiske baggrundsfaktorer som f.eks. forældrenes uddannelsesniveau,

forældrenes indkomst og forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, bopæl i et

udsat boligområde og elevens faglige niveau, f.eks. i form af karakterer.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-

hentet en udtalelse fra Børne- og Undervisningsministeriet, der har oplyst

følgende:

”Ansøgere til de gymnasiale uddannelser – de 3-årige uddannel-

ser til almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksa-

men (hhx) og teknisk studentereksamen (htx) samt den 2-årige

uddannelse til hf-eksamen (2-årig hf) – har mulighed for at pri-

oritere op til fem uddannelsesønsker.

Regler om fordeling af ansøgere til de almengymnasiale uddan-

nelser (stx og 2-årig hf) er fastsat i bekendtgørelse nr. 1491 af

13. december 2018 om optagelse på de gymnasiale uddannelser

og om kapacitetsfastsættelse på institutioner for almengymnasi-

ale uddannelser.

Almengymnasiale institutioner, der ikke har flere optagelsesbe-

rettigede ansøgere, end de har kapacitet til, skal optage alle. Hvis

der er flere ansøgere, der har angivet institutionen som første-

prioritet, end institutionen har kapacitet til at optage, skal samt-

lige af institutionens modtagne ansøgninger sendes til områdets

regionale fordelingsudvalg med henblik på fordeling af ele-

verne. Der er dog visse elevgrupper, som institutionen kan op-

tage forlods, f.eks. elever på orlov i forbindelse med et udlands-

ophold, Team Danmark-elever m.fl.

Fordelingen i fordelingsudvalget sker først og fremmest under

hensyntagen til, at ansøgernes ønsker imødekommes bedst mu-

ligt inden for en række fordelingskriterier. Det primære elevfor-

delingskriterium er afstanden mellem ansøgerens bopæl og ud-

dannelsessted. Det indebærer, at en ansøger som hovedregel går

forud for andre ansøgere, der har længere afstand mellem bopæ-

len og uddannelsesstedet. Fordelingsudvalget har mulighed for

at give forrang til visse ansøgere, f.eks. ansøgere med handicap

og ansøgere, som ikke på anden måde kan få plads på en insti-

tution inden for en rimelig transporttid (normalt 60 minutter

med offentlig transport). Fordelingsudvalget kan derudover i

helt særlige tilfælde, begrundet i lokale forhold, beslutte, at en

afdeling optager et mindre antal ansøgere i stedet for andre an-

søgere, der ellers ville skulle optages på afdelingen efter hoved-

kriteriet om transportafstand.

For optagelse til skoleåret 2020/21 har fordelingsudvalgene og

regionsrådene endvidere mulighed for at fastsætte lokale elev-

fordelingsregler, som afviger fra de generelle fordelingsregler,

hvis elevsammensætningen på et eller flere gymnasier i forde-

lingsudvalgets område giver anledning til udfordringer af faglig,

pædagogisk eller social karakter.

Der er ikke fastsat nærmere regler om fordeling af ansøgere til

de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx). Erhvervsgym-

nasiale institutioner, som har flere førsteprioritetsansøgere, end

de har kapacitet til at optage, træffer indbyrdes aftale om forde-

ling af de ansøgere, som den førstprioriterede institution ikke

har plads til at optage.

Børne- og Undervisningsministeriet kan endvidere henvise til

rapporten

Anbefalinger vedrørende fremtidig fordeling af elever

på de gymnasiale uddannelser

afgivet af ekspertgruppen vedrø-

rende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser den 21.

februar 2020. I rapporten opstiller ekspertgruppen mulige mo-

deller for elevfordeling på de gymnasiale uddannelser, der kan

modvirke udfordringer forbundet med koncentration af elever

med udenlandsk herkomst og med udkantsproblemstillinger. Af

rapporten fremgår det bl.a., at flere af de af ekspertgruppen op-

stillede modeller »vil kunne medføre en anden elevsammensæt-

ning og modvirke udfordringerne forbundet med en høj koncen-

tration af elever med udenlandsk herkomst.«”