Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt
2155957_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 173 (Alm. del):
I brev af 31. januar har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
(MFU) Kristian Jensen(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 173:
Vil ministeren oplyse, hvilke initiativer ministeriet har forankret eller
nystartet på baggrund af FN’s verdensmål,
om ministeriets arbejde med
FN’s verdensmål fremgår af ministeriets årsrapport og hvis
ikke, om
ministeren da vil tage initiativ til, at arbejdet med verdensmålene frem-
over skal fremgå af årsrapporterne,
om arbejdet med FN’s verdensmål
fremgår af årsrapporterne fra de institutioner og styrelser, som hører
under ministeriets ressort og hvis ikke, om ministeren da vil tage initiativ
til, at arbejdet med FN’s verdensmål fremover skal fremgå af årsrappor-
terne?
Svar:
Det lægges til grund, at der primært spørges til driftsmæssige initiativer.
Børne- og Undervisningsministeriet har iværksat en række initiativer,
som vurderes at bidrage til implementeringen af verdensmålene. Det
gælder fx energibesparende tiltag (fx udskiftning af gamle og utidssva-
rende radiatorer i samarbejde med Bygningsstyrelsen, udskiftning af lys-
kilder, og øget anvendelse af lyssensorer), som bidrager til verdensmål 7
om bæredygtig energi. Derudover har Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet gennemført et tilsyn med energieffektiviseringsindsatsen på in-
stitutionerne under ministeriet for dermed at sætte fokus på og tilskynde
til, at de reducerer deres energiforbrug, hvilket ligeledes bidrager til ver-
densmål 7 om bæredygtig energi.
Verdensmålene fremgår ikke af ministeriets årsrapport eller af årsrappor-
terne for de statslige institutioner og styrelser, som hører under Børne-
og Undervisningsministeriets ressort. Der er ikke i Moderniseringsstyrel-
sens Vejledning om årsrapport fastlagt krav om, at verdensmålene skal
indgå. Børne- og Undervisningsministeriet vil afvente resultaterne fra
den igangværende undersøgelse af Rigsrevisionen, før der tages stilling til
27. februar 2020
Sags nr.:20/02134
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 173: MFU spm. om, hvilke initiativer ministeriet har forankret eller nystartet på baggrund af FN’s verdensmål mv., til børne- og undervisningsministeren
om afrapportering af verdensmålene hensigtsmæssigt kan indgå i årsrap-
porten eller evt. skal afrapporteres på anden måde.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2